Tæl til 10…

Gennem årene er jeg blevet klar over, at det ikke er nok at tælle til 10, hvis det først brænder på. Men fordi jeg lider under at være et simpelt fejlbarligt menneske, er det desværre ofte det bedste, jeg kan. Når jeg bliver vred, frustreret, ked af det eller irriteret, så er det ofte, fordi nogen på en eller anden måde har behandlet mig uretfærdigt – i hvert fald set med mine briller. Og det er denne handling, der på en eller anden måde „retfærdiggør“ min respons. I det følgende vil jeg bede dig tænke på en person, hvor du har oplevet en konflikt i løbet af den sidste uges tid. Det kan være en god ven, en kæreste, en kollega eller en du har giftet dig med.

På vej hjem i bussen fra min kæreste her til aften, sad jeg og filosoferede over min egen utilstrækkelighed i forhold til situationer, hvor jeg ikke formåede at reagere med kærligheden først. En situation kunne være, at hun siger noget, hun måske ikke burde – og for ikke at miste mig selv, min værdighed eller min stolthed sørger jeg for at gøre hende bevidst om hendes fejl, og måske ikke på den mest hensigtsmæssige måde. Hun begår en fejl, og jeg har „ret“ til at give hende igen.

Da jeg kom hjem fik jeg besøg af en af mine gode venner. Han havde lige oplevet føromtalte scenario med sin kone via MSN, da hun var ude at rejse. Hun havde gjort noget, hvor han mente, hun havde handlet forkert, og han talte knap nok til 10 før hans respons røg tilbage via internettet. Han havde forsvaret sig selv, men havde en bittersød smag i munden.
Nu handler den her klumme ikke om, at min ven og jeg har nogle kvinder, der laver fejl, for vi har de mest fantastiske kvinder, der findes. I stedet handler det om, at vi måske tit er så forhippet på at have ret, og når vi har ret, så kan vi i verdens øjne tillade os (næsten) hvad som helst.
Men lad mig vende den om og se på, hvordan jeg ønsker, at Jesus skal komme til mig, når jeg laver fejl. Altid møder han mig med kærlighed og tilgivelse først – og det elsker jeg. Problemet er bare, at det ikke er i min natur at gøre det – for jeg er jo bare et menneske. Derfor må jeg lade Gud gøre arbejdet igennem mig. Jeg er et egoistisk, selvretfærdiggørende menneske af natur, som har travlt med at forsvare mig selv – men Gud er så meget mere. Han elsker ikke dig og mig, for hvad vi gør eller ikke gør, men for hvem vi er. Folk, der er tæt omkring os, skal ikke gøre sig fortjent til vores kærlighed, for Gud har fortjent den for dem. Du og jeg laver fejl, lige såvel som dem der står os nær, men vi må møde dem, som Jesus møder os – Ikke kun for deres skyld, men i lige så høj grad for vores egen skyld. Lad Gud tælle til 100 for dig, når du kun kan tælle til 10.