Hele familien fandt troen
En kristen tv-kanal og et Alpha-kursus satte for alvor gang i det, som har gjort den maksimale forskel i en dansk kernefamilie på fireDa Udfordringens udsendte ringer på dørklokken til Marittas hjem for at lave et interview med den 21-årige pige, er det intetanende, at der gemmer sig en fantastisk historie inden for murene i parcelhuset på den stille villavej i Hvidovre.
Marittas mor Jenny Andreasen byder også velkommen sammen med familiens hund. Jenny er luftfartsmedarbejder i Kastrup Lufthavn og er på deltid. Og det er med Jenny, historien begynder.
Hun fik populært sagt noget for licenspengene, da hun en søndag formiddag for godt tre år siden sad og zappede foran familiens tv-apparat. Eller rettere sagt – hele familien fik noget for pengene. For i løbet af to år kom både Jenny, hendes mand Tommy og døtrene Maritta og Lisa til tro på Jesus.
Moderen trykkede i bogstaveligste forstand på den rigtige knap på fjernkontrollen. Den kristne tv-kanal KKR sendte en gudstjeneste fra Pinsekirken på Drejervej i København. Jenny blev nysgerrig og fik sin mand Tommy med i kirken.
– Det var overvældende og overraskende. Jeg havde aldrig været i en frikirke tidligere. På en måde havde jeg lyst til at løbe skrigende bort, men der var også noget, som greb mig, og min nysgerrighed blev endnu større.
– Folk i kirken var så åbne, venlige og imødekommende, så jeg undrede mig over, om det var ægte eller blot handlede om at få mennesker med i en sekt eller sådan noget, fortæller Jenny, der dog hurtigt fandt ud af, at den var god nok.
Ægtemanden løb ikke ligefrem skrigende bort, men han trak sig hurtigt, selv om han tog med til flere gudstjenester og et helbredelsesmøde med Hans Berntsen.
– Det var ikke lige mig. Det var for voldsomt, men jeg respekterede de andres tro fuldt ud, fortæller Tommy Glüsing i dag.
Jenny opfordrede også flere gange sin ældste datter Maritta til at tage med til gudstjeneste.
– Jeg var ateist. Jeg syntes, at religion var spændende, men troede ikke selv på det. Men for min mors skyld tog jeg alligevel med.
– Jeg blev vildt overrasket. Det var jo helt normale mennesker. Sangen og musikken med guitar og trommer. Sådan en kirke havde jeg aldrig hverken hørt om eller været i. Jeg syntes, det hele var vildt mærkeligt.
– Men lige som min mor blev jeg nysgerrig efter at vide, hvad i alverden det var, som fik mennesker til at engagere sig så meget, fortæller Maritta om sit første kirkebesøg.
I løbet af et par måneder meldte mor og datter sig til et Alpha-kursus – et begynderkursus i kristendom. Jenny fortæller:
– Vendepunktet for mig kom på Alpha-kursets weekendlejr, hvor temaet var Helligånden. Da blev der brudt noget ned inde i mig, og jeg blev fyldt op af Guds ånd.
Der gik lidt længere tid for Maritta, der fortæller:
– Jeg er den type, der enten går ind for noget hundrede procent, eller også kan det hele være lige meget. Jeg lånte derfor bøger om forskellige religioner på biblioteket. Jeg var skeptisk, men en Alpha-medarbejder spurgte, hvorfor jeg ikke begyndte at bede og finde svaret hos Gud selv. Giv Gud en chance, sagde han.
– Og det gjorde jeg så en dag, jeg sad på sengen på mit værelse og sagde til Gud: Hvis du virkelig findes, Gud, så vis mig det på en eller anden måde.
Den bøn hørte Gud, og 1. pinsedag 2001 kom svaret til Maritta under lovsangen i pinsekirken.
– Pludselig mærkede jeg en voldsom kraft komme over mig. Jeg var ikke længere i tvivl. Da vidste jeg, at Gud er en realitet.
Maritta gik på det tidspunkt i gymnasiet i 2. g. Hun fortalte kammeraterne om sin overnaturlige oplevelse og sin nye tro på Gud.
– De fattede ingenting. De sagde, at jeg virkede mere glad og positiv end tidligere, men at det var svært for dem at sætte sig ind i det, jeg havde oplevet. Flere af mine veninder har dog senere været med i kirken.
Familiens yngste medlem er Lisa. Hun var 12 år dengang. Hun kom hurtigt med i en af kirkens ungdomsklubber og skiftede til en kristen skole:
– Nu går jeg i 9. klasse. Jeg har nogle rigtig gode veninder, og det er rart at komme i kirken. Det sidste stykke tid har jeg dog haft en periode, hvor jeg ikke føler mig så tæt på Gud, men jeg har tillid til, at han holder fast i mig, siger Lisa, og Maritta indskyder:
– Ja, det er noget helt andet, end da jeg gik i 9. klasse. Dengang handlede det kun om, hvor stiv man kunne blive til fester af alkohol og hash, og hvor mange fyre man kunne score og sådan noget. Men det var bare tomt og intetsigende i forhold til nu.
Der gik to år, inden Tommy, der er elektriker og Marittas og Lisas stedfar, blev kristen. Det er tydeligt, at Marittas hjerte brænder for at fortælle andre om Jesus, og så kan det en gang imellem være svært at tie stille – og sikkert godt det samme:
– Jeg måtte sige, tag det nu lidt roligt, Maritta, ellers giver det bare bagslag, fortæller hendes mor om tiden, hvor Tommy stadig holdt det med kristendom to skridt fra livet. Og dog fortæller Tommy i dag:
– Jeg læste bøgerne Ladt tilbage, og det var barsk læsning. Da jeg senere læste en lille pjece om Jesu liv og opstandelse, som Maritta gav mig, gik det på en eller anden måde op for mig, at evangeliet virkeligt er sandt.
Så 1. påskedag 2003 tog Tommy med Jenny og Lisa til nadvergudstjeneste i frikirken Kristent Fællesskab i Rødovre. Inden nadveren blev delt ud, blev det pointeret, at den kun var for de troende. Tommy tog også imod nadveren, og det glemmer Jenny aldrig:
– Tårerne løb ned ad mine kinder, da jeg så det, fortæller hun. For da vidste jeg, at Tommy virkelig tog imod Jesus. Han er en fornuftspræget mand med begge ben på jorden. Han ville aldrig gøre det, hvis han ikke virkelig troede på det.
– Samtidig vidste jeg også, at Gud havde vist os den kirke, vi skulle komme i. Jeg havde besøgt mange kirker, men følte alligevel ikke rigtigt, at jeg havde fundet mit åndelige hjem.
Tommy fortæller, at familien er blevet bedre til at kommunikere sammen og løse konflikter derhjemme. Men det er heller ikke uden omkostninger at blive kristen.
– Nogle venner og nogle familiemedlemmer tager så meget afstand fra kristendommen, at de også lægger en afstand til os, siger han.
– Ja, specielt efter at Tommy er kommet med, replicerer Jenny: Én ting er, at jeg interesserer mig for den slags, men at Tommy også er blevet en kristen, forstår de ikke. De kender ham jo som en jordbunden mand, fortæller Jenny, hvis mor nåede at tage imod Jesus inden sin død for to år siden.
– Mit forhold til min mor har aldrig været særlig godt. Hun havde psykiske problemer og prøvede at begå selvmord flere gang. Hun var libaneser og alene med mig. Jeg har aldrig haft meget kontakt med min far. Men da hun lå på sit dødsleje, fik vi talt ud, så meget vi nu kunne. Jeg sad med hende i hånden. Vi bad sammen, og hun tog imod Jesus. Det var meget fredfyldt. Jeg har ellers altid været bange for døden, men det har Gud befriet mig fra nu.
Og så tilbage til Maritta, som Udfordringens udsendte oprindeligt kom for at få et interview med alene.
Efter gymnasiet gik Maritta på Pinsekirkens internationale bibelskole i København Masters Commission, hvor hun bl.a. var på missionsrejser til Belgien og Skotland. Efter bibelskolen tog hun sidste efterår til Honduras i Mellemamerika som volontør på et kristent børnehjem med 430 børn i fem måneder.
– Jeg kendte ingen derovre, men hørte om børnehjemmet igennem en veninde. Det blev en fantastisk tid, hvor jeg mindst fik lige så meget kærlighed tilbage, som jeg gav.
– Børnene havde en barsk baggrund – mange var forældreløse eller tvangsfjernet. Men det var livsbekræftende at se, hvor meget kærlighed svigtede børn alligevel formår at give. De var så dejlige. De blev nærmest som søskende for mig. Derovre fandt jeg for alvor ud af livets sande værdier, og at materialismen er en falsk form for lykke.
– En dag betroede en 14-årig pige sig til mig. Hun var blevet seksuelt misbrugt af sin bedstefar, men havde aldrig fortalt det til nogen tidligere. Jeg kunne ikke så meget spansk på det tidspunkt. Vi snakkede lidt sammen, og senere fik vi lejlighed til også at bede sammen, fortæller Maritta.
Gud kvitterede på sin helt egen måde for volontørindsatsen med et ekstra ophold på halvanden måned på øen Roatan i det Caribiske Hav. Maritta og en veninde passede et amerikansk missionærpars hus, hund og kat, mens ægteparret var på ferie.
– Det blev også ferie for os og en helt fantastisk oplevelse. Det hele lignede nøjagtig et postkort med sol, strand og vand.
Vi mødte bl.a. også en kristen tysk dykkerinstruktør. Aftenen efter han havde haft indbrud i sit hjem, inviterede han indbrudstyven hjem på middag og fortalte ham om Jesus. Det talte stærkt til os og er blevet et forbillede, fortæller Maritta.
Lige nu efter hjemkomsten fra Honduras tænker Maritta på at rejse ud igen. Enten rundt med rygsæk eller måske tage ud med missionsorganisationen O.M.
Om et år vil jeg sikkert tage en læreruddannelse eller læse spansk og religion på universitetet. Men samtidig tænker jeg på, hvad i alverden jeg laver her i lille Danmark, når der er så hårdt brug for hjælp ude i verden.
