Julefester for børn
Hvorfor rejser I rundt i Danmark og holder julefester?
– Jeg vil svare, som en af mine teenagere gjorde i en sms i mandags, efter vi havde holdt de første fire julefester: Jeg ønsker bare, at børnene skal høre om Jesus.
Julen er en oplagt mulighed for at fortælle om julens sande betydning. At der er mere ved jul end kravlenisser, dyre gaver og stress og jag. At det er Gud, der sendte Jesus ned til jorden for at blive din og min frelser. Og i Teens to Children vil vi især række ud til de kirkefremmede børn, som normalt ikke hører et klart evangelium.
Har vi ikke fået jul nok, når juleræset efterhånden varer flere måneder?
– Ikke, hvis man ikke har fået julens sande budskab. Det er trist, at julen er blevet til et forbrugsræs. Egentlig skulle det være hjerternes fest, hvor vi skulle fryde os over den største gave, som menneskeheden har fået. Så lad os endelig fejre julen, for vi har et godt budskab. Det er det, jeg gerne vil fortælle sammen med mine teenagere.
Hvordan synes du teenagerne tager det, når du giver dem en opgave, når I er ude for at holde julefest?
– Det er et stort privilegium at arbejde sammen med teenagerne. De er så ivrige efter at tjene Gud og udrette noget stort. Når jeg giver dem nogle opgaver sammen med træning, retningslinier og en masse opmuntring, så bliver de nogle fantastiske redskaber i Guds hånd, som endda udfordrer mig med deres store frimodighed og begejstring. Desuden er de også villige til at betale en pris for at tjene Gud.
En af teenagerne har for eksempel sagt nej til en større rolle i en musical, hvor han skulle synge solo, for at være med her. En anden tager nogle ekstra vagter på sit arbejde for at kunne være med.
Så de står klar, og når de får lov og den rette træning, er de nogle fantastiske redskaber i Guds hånd.
I teksten står der, at Gud giver os opgaver. Hvordan har du det med det?
– Jeg har det rigtig godt. Det viser mig, at der ikke er tilfældigheder og ligegyldigheder i Guds rige. Han har skabt os med et formål og ved, hvilke talenter og gaver han har lagt ned i os. Han ved også, hvilke opgaver han har lagt til rette for os.
I mit liv har jeg også oplevet det. Som 21-årig var jeg endt i København uden Gud og med et ønske om at blive skuespiller. Jeg var i gang med optagelsesprøverne på Statens Skuespillerskole, men kom ikke ind.
Det var ikke det eneste, der ikke fungerede i mit liv. Så midt i min egen kommen til kort mødte Gud mig med sin store nåde og kærlighed. Jeg sagde til Gud, at jeg selv havde prøvet, og det mislykkedes så frygteligt. Og nu måtte han tage over, hvis han havde et bedre liv til mig
– og det havde han.
Det dejlige er, at når det er Gud, der uddeler opgaverne, er det også ham, der skal have hele æren. Derfor er der ikke grund til nogen misundelse i Guds rige, men vi skal glæde os over hinandens gaver, talenter og opgaver.
Hvorfor tror du, at Johannes var så afklaret om sin egen og Jesu opgave?
– Johannes kendte sin egen opgave. Han var brudgommens ven, der skulle bane en vej for brudgommen. Lige så snart brudgommen var kommet for at møde sin brud, var vennens opgave slut. Fordi han kendte sin opgave og vidste hvad det indebar, havde han en glæde i sin opgave og en tilfredshed. Og denne glæde ser man allerede, da han lå i sin moders mave, og han sprang af fryd, da den gravide Maria kom på besøg.
Her i dette afsnit af Bibelen er han vennen, der glædede sig oprigtigt, da han hørte brudgommens stemme. Så Johannes stod midt i Guds vilje og frydede sig over det. Også selv om han vidste, at hans opgave snart var slut.
Hvordan mener du, vi kan finde ud af, hvilken opgave Gud har givet os?
– Vi skal ind under Guds ledelse og vejledning. Men hvordan gør vi det? For mit eget vedkommende var det hverken bøjet i neon eller skrevet på væggen, at jeg skulle ind i Evangelisk Børnemission. Men det var Guds daglige ledelse i mit liv. I salmernes bog står der, at Gud ønsker at lede os skridt for skridt. Det er en proces, hvor man finder ud af, hvilke opgaver Gud har til en. Gud bruger derfor vores daglige fællesskab med ham gennem bøn og bibellæsning til at lede os. Han bruger også de mennesker, han sender på vores vej, og de ting, vi gør i vores daglige liv.
Men det forudsætter, at vi har et overgivet hjerte, hvor vi siger ikke min vilje, Herre, men din. Jeg har en bøn, som jeg fik af en bibelskolelærer, da jeg var på Evangelisk Børnemissions ledertræningsskole i Schweiz i 2004. Denne bøn har udfordret mig meget, og gør det stadig, og den lyder sådan her:
– Herre, jeg opgiver alle mine egne planer, tanker og håb og accepterer hele din vilje for mit liv. Jeg giver mig selv og mit liv til at være dit for evigt. Brug mig, som du vil, send mig, hvor du vil. Lad hele din vilje ske i mit liv, uanset prisen. Nu og for evigt. Amen.
