‘Drevet af en vision’ er tema på Sommercamp

Pinsevækkelsen har 50 års jubilæum i år i MariagerPinsevennernes Sommercamp 2006 bliver i år „Drevet af en vision“. Det er temaet i ugens løb på pinsekirkernes sommerstævne fra den 8. – 14. juli ved Mariager fjord.Carl-Gustav Severin fra frikirken Livets Ord, Uppsala i Sverige, bliver hovedtaler på Sommercampen. Han har i løbet af de sidste 15 år været med til at grundlægge over 900 menigheder i det tidligere Sovjetunionen.
Sommercampen har i år 50 års jubilæum. Sidste år deltog 3.000 mennesker fra hele landet, der er et af sommerens største kristne arrangementer.
I lighed med tidligere år vil der være undervisning om formiddagen og festmøder om aftenen. Der vil også være seminarer og natkirke med plads til refleksion.
Som noget nyt tilbydes i år bibelmøder om eftermiddagen, hvor kendte forkyndere fra pinsekirkerne vil prædike.
Der bliver også en stor lovsangskoncert med Tim Hughes, der er lovsangsleder i Holy Trinity, Brompton i London. Han er forfatter til flere kendte lovsange, blandt andet den meget kendte „Here I am to worship“, som benyttes i mange kirker i Danmark.
Der er også koncert med landskendte „Sange vi aldrig glemmer“.
Der bliver sørget godt for de unge og for børnene. Teenagere får sin egen Gaf-Sommercamp, der varer i 14 dage fra den 2.-15. juli. Den plejer at samle 300 „gaffere“. Børnene opdeles i grupperne Guf og Mineguf.