– Jeg blev aborteret, men født levende

Gianna Jessen var udset til blot at være endnu et nummer i abortstatistikken – men her var en baby, som bare ikke havde til hensigt at dø.Giannas 17-årige mor var næsten otte måneder henne i graviditeten da hun fik foretaget en abort.Beretningen om hendes overlevelse ramte avisoverskrifterne i England, netop som det blev afsløret, at der faktisk hvert år fødes omkring 50 aborterede børn, som er i live ved fødslen, men skandaløst overlades til at dø. Nyheden kommer samtidig med, at den engelske regering overvejer at sænke grænsen for, hvornår et foster kan aborteres, og årsagen til denne overvejelse skyldes, at nyfødte efterhånden kan overleve selv meget tidlige fødsler.
I januar i år var Gianna i England for at fortælle sin oprivende historie.
Da hendes kun 17-årige mor var næsten otte måneder henne i sin graviditet, fik hun en sen abort ved indsprøjtning af en saltopløsning. På papiret ville teenagerens baby blot være endnu et nummer i Amerikas voksende abortstatistik.
Men Gianna overlevede aborten, selv om hun kun vejede knap to pund ved fødslen.

– Ved en saltvandsabort indsprøjtes en saltopløsning i moderens mave, siger hun. – Barnet sluger så opløsningen og brænder op indvendigt, hvorefter moderen føder en død baby inden for 24 timer efter indsprøjtningen. Jeg lå i opløsningen i omkring 18 timer, men blev født levende den 6. april 1977 kl. 6.00 om morgenen på en abortklinik i Californien.
– Jeg blev født på en stue fuld af teenagepiger, som alle havde fået samme saltvandsindsprøjtning og kunne mærke deres børn dø inde i maven på sig.
– Da de så mig, oplevede de det skrækkelige ved et mord. En sygeplejerske ringede efter en ambulance, fordi abortlægen ikke var på vagt, og fik mig overført til et hospital. Jeg vejede som nævnt kun knap to pund. Jeg blev reddet ved ren og skær indgriben fra Jesus Kristus.
Ifølge lægerne burde Gianna have været død ved fødslen eller i bedste fald være født blind, døv og med ødelagte, forbrændte indre organer. Hun tilbragte de første tre måneder på intensivafdelingen, før man fandt ud af, at hun var født med hjernelammelse som følge af manglende ilttilførsel til hjernen.
– Lægerne sagde, at alt, hvad jeg nogensinde ville kunne gøre, var at ligge livløs hen! udbryder hun fortørnet. – Men gennem bøn og hårdt arbejde fra min plejemors side begyndte jeg at gå i en alder af tre ved hjælp af gangstativ og benskinner. I dag går jeg ubesværet bortset fra en ubetydelig halten. Jeg har ikke mere brug for gangstativ og benskinner.
– Jeg er så taknemmelig for min hjernelammelse. Den gør, at jeg virkelig sætter min lid til Jesus i alle forhold.
Gianna er også både viljestærk og målbevidst, når det drejer sig om at leve et så normalt liv som muligt. Hun har løbet maraton og er en ivrig indendørs bjergklatrer. Hun er for nylig gået i gang med at lære at danse tango, og hun både skriver og synger egne sange.
Eftersom præsident Bush signalerer en hårdere linie i abortspørgsmål, er hun efterspurgt som foredragsholder ved møder arrangeret af abortmodstandere, og hun har fortalt sin historie i Kongressen. Hendes stærke tro skinner igennem, når hun står over for skoleelever og universitetsstuderende, hvor hun også taler om kyskhed og renhed, altid med hendes egen enestående sans for argumentation, når hun minder folk om, at alle deres valg har konsekvenser.
– Mine biologiske forældre traf nogle virkelig dårlige valg. Jeg tilgiver dem, hvad de gjorde, men jeg må hver dag leve med resultatet af de valg, min biologiske mor traf for 28 år siden. Så det er latterligt at tro, at de valg, vi træffer her og nu, kun berører os selv. Det berører altid andre på godt og ondt.
– Jeg er glad for at være i live. Jeg var så godt som død. Hver dag takker jeg Gud for, at jeg er i live. Jeg anser ikke mig selv for bare at være et biprodukt af undfangelse, en klump væv, eller hvad man nu kalder et barn i maven. Det anser jeg ikke noget undfanget væsen for at være.
Hun indrømmer, at det indimellem kommer bag på hende, hvor hårdt det rammer andre, når de hører hendes historie:
– Kvinder, som har fået foretaget en abort, kommer grædende hen til mig og siger, at de ville ønske, de aldrig havde fået det gjort: ‘Jeg havde ingen anelse om, hvor meget det ville smerte mig resten af mit liv’. Også mænd har fortalt, hvor meget de beklager at have støttet en abort.
– Sidst på sådan en fore- dragsdag bruger jeg meget tid på bare at lytte.
Det var svært for Gianna at få at vide, at hun var et resultat af en mislykket abort, men ikke på nogen måde et så stort traume, som mange ville forvente – et faktum, hun tilskriver sin tro. Omkring juletid, da hun var tolv, afslørede hendes adoptivmor sandheden om hendes fødsel for hende. Når Gianna før den tid havde spurgt, hvorfor hun havde hjernelammelse, havde hun bare fået at vide, at det skyldtes en traumatisk, for tidlig fødsel.

– Jeg er helt overbevist om, at Jesus skånede mit liv, og jeg ville ikke kunne gå omkring i dag, hvis det ikke var for Guds nåde og kraft. Jeg ved, at hvis man hver dag har brug for Gud for at kunne gå, så ved man, at han er til.
Når talen falder på, hvad der skal ske fremover, nægter Gianna at være bundet af fortiden, men taler om selv at adoptere børn.
– Jesus fortalte os for 2000 år siden, at der findes et kongerige, hvor den mindste vil blive hørt og anset side om side med den største. Jeg spekulerer ofte på, hvor Amerikas sjæl befinder sig? Hvordan kan man tage sig af et lands problemer uden at undersøge dets sjæl? En morderisk sjæl stopper ikke op, før den har for- tæret hele nationen.
Hvis en kvinde fortalte hende, at hun overvejede abort, ville hun lytte til hende og derpå tage hende med til et krisecenter for gravide, for at hun kunne få rådgivning.
– Jeg ville sige, at hvis hun valgte at få en abort, ville hun aldrig kunne glemme det.
– Kan vi ikke bare give os lidt og sige, at ‘jeg er måske nok ikke den bedste mor for det her barn, men jeg elsker det nok til at ville ofre mig for det’ ?
– Er det ikke ultimativ kærlighed? I dag er en baby kun en baby, når det er bekvemt og passer ind i ens liv. Hvis det ikke er det rigtige tidspunkt, er den kun et stykke væv eller noget i den stil. En baby er en baby, når man ufrivilligt aborterer to, tre eller fire måneder henne i graviditeten. En baby kaldes et stykke væv eller en klump celler, når en abort finder sted to, tre eller fire måneder henne i graviditeten. Hvorfor? Jeg kan ikke se nogen forskel. Kan du?
Artiklen er bragt med tilladelse fra New Life
Newspaper.