Skriv til Suh

Jeg lader ham brokke sig
Kære Suh
Min mand og jeg har det generelt rigtig godt sammen uden de store problemer. Vi snakker godt sammen og har normalt heller ingen problemer med at tage hensyn til hinandens forskellige behov.
Nu er det sådan, at hverken min mand eller jeg selv er særlig begejstret for min side af familien, og det er lidt af en sur pligt at møde op til de obligatoriske familiefester. Jeg lader ham altid brokke sig, så meget han vil, men har på en måde alligevel lyst til at bede ham holde mund. Men er det fair, når jeg nu selv har det ligesådan?
Hilsen Konen

Kære Kone
Med familie og forældre er det sjovt nok ofte sådan, at vi gerne selv må være højlydt utilfredse med dem, men hvis andre er det, går vi oftest straks i forsvar og kan blive direkte sårede.
Selvom du selv kan være irriteret på din familie, ændrer det ikke på det faktum, at du bliver ked af det, når din mand taler nedsættende om dem, og det synes jeg bestemt, du skal snakke med ham om, så det ikke kommer til at skabe afstand mellem jer i jeres ellers gode forhold.
Fortæl ham, hvordan det påvirker dig, når han brokker sig over din familie, og hvad du evt. kunne tænke dig, at han sagde/gjorde i stedet.
Fortæl ham også gerne om dine ambivalente følelser: at du på den ene side selv kan være træt af dem, men at du alligevel har brug for, at I sammen taler respektfuldt om dem.
Hvis du nemlig ikke melder klart ud overfor din mand, kan han ikke vide, at du bliver såret eller ked af det, og han tror måske oven i købet, at han støtter dig ved at kommentere din families uheldige sider.
Det kan også være, at I begge har brug for én gang for alle at få sat ord på, hvad det er, der går jer på, i forhold til din familie. Bagefter kan I måske sammen lægge en plan for, hvordan I bedst muligt kan støtte hinanden ,så familiesammenkomsterne bliver knap så belastende.
Held og lykke med det.
Hilsen Suh

Hvad er forskellen?
Kære Suh
Hvornår skal man gå til en psykolog og hvornår skal man bruge en psykiater? Hvad er egentlig forskellen?
Hilsen Henrik J.

Kære Henrik J.
I grove træk kan man sige, at en psykiater er én, der beskæftiger sig med de psykiske lidelser, der kræver medicinsk behandling, mens en psykolog primært beskæftiger sig med folk, hvis problemstillinger ikke kræver medicinsk behandling. Nogle gange overlapper de to områder dog hinanden, da nogle psykiatere supplerer den medicinske behandling med samtaleterapi, og man som psykolog godt kan have klienter som sideløbende med samtalerne også får medicinsk behandling for deres problemstilling.
Rent uddannelsesmæssigt har en psykiater en almindelig lægelig uddannelse og derefter en efteruddannelse i psykiatri. En psykolog har en psykologisk uddannelse (cand.psych.) og kan derefter have efteruddannelser i forskellige psykologiske retninger.
Hvis man er i tvivl om, hvem man har brug for konsultationer hos, er det en god idé at rådføre sig med sin læge.
Hilsen Suh

Børn og døden
Kære Suh
Min mand og jeg snakkede forleden om, hvornår det er godt at snakke med vores børn om døden. Hvor gamle skal de være, for at de ikke bliver unødigt forvirrede eller skræmte?
Hilsen Birthe og Jørgen S.

Kære Birthe og Jørgen
Der er ikke nogen fast alder for, hvornår børn er parate til at snakke om døden og det at dø. Børn er jo utrolig forskellige i deres udvikling, og nogle gange fremskynder omstændighederne snakken om dette emne, f.eks. ved dødsfald i familien.
Det er jo jer, der kender jeres børn allerbedst, og I må fornemme jer frem til, hvornår denne snak er relevant for dem. Det er også vigtigt, at I selv er klar til snakken, så I har et naturligt og afslappet forhold til emnet. Mange voksne lider nemlig selv af berøringsangst overfor det med døden, og så bliver snakken med børnene naturligvis derefter.
Når I fornemmer, tiden er inde, så sørg for at møde dem på deres niveau, brug ord, der er forståelige for dem, og fortæl dem kun det, I skønner, de netop har brug for at vide. Og lad dem så bare spørge, og svar så godt I kan.
Hilsen Suh

Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen, Florensvej 14, st. tv., 2300 Kbh. S
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk
Ikke alle breve offentliggøres. Husk at skrive dit navn og din adresse, også selv om du ikke ønsker det gengivet i avisen.
Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk