Meget desperat – og meget lidt huslig

Hvis jeg før har været en at-gå ud-med-skraldet-hader, så er jeg blevet det dobbelt så meget nu.Det er en kold dansk eftermiddag, da jeg får slæbt mig væk fra computeren og hen til de møgbefængte plastikposer, hvis bananfluer indirekte bønfalder mig om containerdøden. Mine sarte hænder med kunstige negle bærer imponerende gavmildt skraldet om i gården, hvor seks frække containere står klar.

Fumlende må jeg opgive at få den første container åbnet op, fordi neglene ganske simpelt ikke kan håndtere det vældige lågs vægt. I stedet maser jeg mig hen til den container, som er halvåben, fordi der ligger så mange poser i i forvejen. Op med låget, i med poserne, støvet af håndfladerne, på vej til at gå ind igen og … UPS.