Daniel frygter at blive udvist til fængselstortur

Daniel sidder fængslet i Sandholm. En af hans nevøer, der blev udvist til Libanon i 2004, blev anholdt i lufthavnen og idømt over 10 års fængsel. Daniel frygter samme skæbne, hvis han udvises.Der er ikke meget håb at spore hos Daniel, som i virkeligheden hedder noget helt andet, men ikke ønsker sin identitet afsløret. Lige nu håber han dog, at det lykkes hans advokat at få sagen genoptaget. Daniel var i flere år aktiv i Den Sydlibanesiske Hær (SLA), der støttede Israel i konflikten med den militante muslimske organisation Hizbollah. Derfor frygter han for sit liv, hvis de danske myndigheder gør alvor af at udvise ham til Libanon. Daniel og mange andre SLA-medlemmer flygtede til Danmark eller andre lande, da Israel i 2000 trak sig tilbage fra Sydlibanon.
Mange af Daniels brødre og fætre har også været soldater i SLA, og flere af dem har fået asyl i Danmark. Med en af brødrene som tolk nævner Daniel navnene på 15 personer, der har fået opholdstilladelse her i landet – og to, som blev udvist, fordi de fik afslag. Den ene af de to, en nevø, blev anholdt, da han ankom til lufthavnen i Beirut. Han blev idømt en straf på 10½ års fængsel, og han har gentagne gange været udsat for tortur. Den anden blev ligeledes anholdt efter tilbagesendelsen fra Danmark. Han holdes fængslet, selv om han ikke har været for en dommer, og bliver ligeledes tortureret.
Daniel frygter, at han står over for en lignende skæbne med tortur og et langvarigt fængselsophold, hvis de danske myndigheder gør alvor af at sende ham tilbage til Libanon.
Daniel fik nemlig afslag, da hans asylsag blev behandlet i Flygtningenævnet – senest ved en genoptagelse af sagen i 2005. Efter afslaget gik han under jorden, da han frygter for sit liv, hvis han sendes tilbage til Libanon. Han har nu siddet flere måneder i fængselsafdelingen i Sandholm, mens de danske myndigheder har arbejdet på at få papirerne i orden, så han kan sendes tilbage. Papirerne kom et par uger efter samtalen med Daniel. Men hans advokat arbejder fortsat på at få sagen genoptaget med henvisning til, at forholdene for tidligere medlemmer af SLA er blevet forværret efter sommerens voldsomme kampe mellem Israel og Hizbollah – og med henvisning til, at Daniel risikerer mindst ti års fængsel og tortur, hvis han sendes til Libanon.

Frygten står malet i Daniels ansigt. Han er psykisk syg og er i tre-fire år blevet behandlet for psykiske sygdomme. Han fortæller, at de traumer, han havde med sig fra krigen i Libanon, er blevet forværret under hans ophold i Danmark. Et af de få lyspunkter i hans liv er det ugentlige besøg af fængselspræst Per Bohlbro. Ellers holder Daniel sig det meste af tiden for sig selv på sit værelse i fængslet og har ikke ret megen kontakt med de andre indsatte.
– Jeg sidder meget på mit værelse og drikker kaffe eller te, og jeg har svært ved at sove. Jeg taler med præsten om mine problemer, og jeg får det bedre, når vi taler sammen, siger Daniel – og tilføjer, at præsten gerne måtte komme flere gange om ugen.
Under sommerens kamphandlinger i Libanon mistede Daniel flere af sine slægtninge. En dag kunne han læse, at den by, han kommer fra, var blevet slettet af landkortet. Samtidig fortæller Daniels bror, at chikanerierne af de tilbageværende familiemedlemmer er taget til efter sommerens væbnede konflikt. Daniels kone og tre piger bor fortsat i hjembyen tæt ved grænsen til Israel. Pigerne bliver kaldt ”døtre af en forræder,” og nogle gange bliver der kastet sten mod dem, fordi de – ligesom deres far – er forhadte personer i lokalsamfundet. Derfor isolerer de sig og går sjældent uden for deres hjem.