Gud giver i overflod
Mona Svendsen fra Assens er sygeplejerske
og kontaktperson for Dansk Oase på Fyn.
Hvad betyder denne tekst for dig?– I første omgang kan det virke som en provokation, at Jesus gør vand til vin. Det lyder som om, at de allerede har fået så hatten passer, så hvorfor skulle de have mere vin? Det passer ikke helt ind i vores kristne moralkodeks med afholdenhed og lignende.
Det provokerer os, for vi tror, vi ved, hvordan det hele skal være, Og så går Jesus ind og gør noget anderledes.
Teksten siger også noget om, at Gud virkelig ønsker, at vi skal have det godt. Han er kærlighed og han ønsker os at vi skal glade. Særligt når to mennesker forenes i kærlighed ved et bryllup.
Det handler også om, at Gud ikke er nærig. Man kan sige: – Det behøves du ikke at gøre, eller det er alt for meget. Men han giver bare – og i overflod, som han gør her i dette under.
På dette punkt har Gud arbejdet med mig gennem mange år. Han giver mig den holdning, at man ikke skal tro, at man skal tigge og be ham, eller at han sidder tungt på sine gaver. Det er bare os, der er tilbageholdende med at bede ham om tingene.
Jesus gør vand til vin. Hvad er det, efter din mening, han vil vise med dette mirakel?
– Jeg tænker, at han tager nogle af de almindelige ting han har ved hånden og bruger dem til et mirakel. Det er ikke noget helt specielt og vildt underligt. Men nu stod der lige nogle krukker og der var noget vand.
Det er heller ikke noget kostbart, han bruger. Derfor kan han også bruge os mennesker, også selv om vi ikke synes, vi er noget særligt.
Hvorfor, tror du, Gud gør overnaturlige ting?
– Det er fordi han ønsker at give os nogle tegn på, hvordan Guds rige er. Det er meget godt, for vi er ikke i stand til at rumme Guds rige. Riget er inden i os, siger Jesus, men i hele dets fylde og udstrækning kan vi ikke rumme det. Vi er begrænsede af tid, sted og krop.
Men Gud ønsker at give os en forsmag. Ligesom når man ser forfilm og trailere på tv. Et spot om hvad det, der kommer, handler om.
Hvorfor kunne Gud ikke bare nøjes med at vise sin godhed gennem opmuntrende ord?
– Jeg vil sammenligne det med, når vi vil lære vores små børn at forstå de første ord. De lærer dem ud fra det, de oplever. Når vi vil fortælle vores babyer, at vi elsker dem, så lægger vi dem ikke bare hen og sætter os over for dem og siger, at vi elsker dem. Men vi tager barnet på skødet, og med kærtegn og handlinger viser vi, at vi elsker dem.
Gud siger, at vi skal være lige som børn. Han betragter os som børn, op på den måde har vi også brug for, at hans ord knyttes sammen med erfaring, så vi kan lære hans kærlighed at kende.
Hvordan reagerer du, når du oplever noget, hvor du er overbevist om, at det er Gud, der har grebet ind?
– Som regel bliver jeg meget overrasket og siger: det er da helt fantastisk. Samtidig bliver jeg ydmyg. Kan godt få en syndserkendelse: – Hvordan kan Gud være så god ved mig, som er en synder. Det havde jeg ikke fortjent!
En af de første gange, hvor Gud ville prøve at få mig til at forstå, at han er en god giver var et år til jul.
Jeg havde fået nogle penge til at købe en ny frakke for. Da tænkte inde i mig selv: – Jeg ville jo allerhelst have haft en pels.
Men det var bare noget der strøg gennem mit hoved. Det, synes jeg, ville være for meget at bede Gud om.
Men da jeg kom hjem fra juleferie, så jeg en annonce for en pels, som var sat meget ned. Så fik jeg den tanke, at Gud faktisk undede mig en pels. Jeg tog ud til adressen, og det viste sig, at jeg kunne få en pels for de penge, jeg havde fået.
Det blev en hel prædiken for mig. Pelsen betød mindre end det, at Gud så til mine inderste ønsker. Og han ville give mig i overflod.
Jeg har også hæftet mig ved den sammenhæng, der er mellem det første mirakel, Jesus gør og hele hans virke med undergerninger. Det starter med et bryllup, hvor han gør vand til vin. Og ved afslutningen af sit liv her på jorden indstifter han nadveren hvor vinen og brødet bliver en formidling af hans nærvær, så længe vi er her på jorden. Det er stadig en bryllupsfest og det peger hen på den bryllupsfest, som er i himlen.
På en eller anden måde hænger det sammen med, at vi skal være en del af den bryllupsfest, som foregår hele tiden ved hans nærvær og ved den kærlighed, som åbenbares i nadverfællesskabet.
Og det største mirakel, der kan ske for et menneske, er at de kommer til tro på Jesus, så man kommer med til det himmelske bryllup.
Interview: Michael Bobjerg
