Mere end en fastelavnsmaske

Roar Steffensen er teolog og arbejder som lærer på en bibelskole i Peru.Jesus ankom nu fra Galilæa til Jordanfloden for at blive døbt af Johannes. Men Johannes ville ikke gøre det: »Det er jo mig, der trænger til at blive døbt af dig!« protesterede han. »Hvorfor kommer du så til mig?« »Gør det nu,« sagde Jesus, »for på den måde gør vi Guds vilje.«
(Matthæusevangeliet 3,13-15)”Kan du gætte, hvem jeg er? Kan du gætte, hvem jeg er? For jeg har fået maske på, misk mask maske på. Kan du gætte, hvem jeg er?” Sådan lyder den gamle fastelavnssang fra de forklædte børn, og en gang imellem kan det faktisk være svært at se, hvem der gemmer sig bag masken. Når der står et barn foran os udklædt fra top til tå, kan vi godt blive helt forvirrede og gætte forkert.
Måske følte Johannes sig lige så forvirret, da Jesus kom til ham ved Jordanfloden og bad om at blive døbt. ”Jamen, hvad sker der her? Er det ikke Jesus, Messias selv, der står her foran mig? Eller er det én, der har forklædt sig?”
Nej, det var Jesus, og han bad helt tydeligt og klart om at blive døbt.
Det var svært at forstå for Johannes, for han så jo Jesus som den rene Messias, der skulle komme og dømme verden. Han havde vel ikke nogen synd at vende om fra? Nej, det har Johannes helt ret i, og vi forstår hans forvirring.

Alligevel insisterer Jesus på at blive døbt som andre syndere. Selv om Jesus ikke har brug for Johannes-dåben for at få tilgivet sin egen synd, så lader han sig døbe som synderne, for på den måde at tage det syndige menneskes vilkår på sig. Med sin dåb solidariserer han sig med vores vilkår som syndere, et vilkår, som er helt og aldeles fremmed for ham, som ikke kendte til synd.
Dermed tager han noget på sig, han ikke er i sig selv. Det er lidt ligesom, når børnene kommer udklædte som superhelte, dyrefigurer, prinsesser osv. til fastelavn. Så er de noget, de ikke er i sig selv. Forskellen er, at det for Jesus ikke blot drejer sig om en maske, men en ægte og virkelig indtræden i vores verden under syndens forbandelse.

Johannes prøver først at tale Jesus fra at blive døbt, men Jesus vil ikke høre på indvendingerne, for det er vigtigt for hele hans frelsesværk, at han bliver døbt. For med hans dåb opfyldes al retfærdighed. Når folk blev døbt med Johannes’ omvendelsesdåb, erkendte de deres synder og sagde: ”Ja, synden er min, jeg har brug for tilgivelse.” Da Jesus blev døbt, sagde han ja til alle menneskers synd, fordi vi ikke selv kan skaffe os tilgivelse.
At opfylde al retfærdighed betyder altså, at Jesus bærer al verdens synd med sig op af dåbsvandet.

Når vi læser Jesu lidelseshistorie, er det nemt at fæste sig ved det justitsmord, Jesus var udsat for fra de jødiske lederes og Pilatus’ side. Det var i sandhed den uskyldige, der blev dømt og dræbt.
At Jesus skal opfylde al retfærdighed handler også om at gennemføre det frelsesværk, der sigter mod at række Guds retfærdighed til det syndige menneske. Guds mål var nemlig ikke bare, at Jesus skulle gå ind under al verdens synd og betale for den, men at han ved at gøre det skulle kunne give syndsforladelse og retfærdighed til enhver, som tror på ham og hans værk.

Johannes’ dåb var en forberedelsesdåb, der kaldte mennesker til opgør og omvendelse, så de kunne være parate til at tage imod Messias. Vores dåb er mere end det. Når vi bliver døbt, gør Gud os til noget, vi ikke er i os selv. Og det er ikke en simpel udklædning eller fastelavnsmaske, han giver os på. Gud gør os til noget, vi ikke er i os selv. Han giver os et helt nyt liv.
Kristeligt Pressebureau