Retterne på påskefadet
Rigt symbolsprog i de seks retter, som spises ved påskemåltidet.I sidste nummer af Udfordringen bragte vi hele liturgien for det jødiske påskemåltid set i lyset af, at Jesus er Messias. Ved måltidet spiser man fem små forretter inden selve hovedmåltidet. Her er forklaringen på, hvad hver enkelt af disse små retter på det såkaldte sederfad er symbol på.
Seks små tallerkener danner en rundkreds på sederfadet. Og 4 bægre vin binder det sammen.
Under måltidet drikker man 4 bægre med vin. Det første bæger med vin kaldes livets bæger.
Det andet bæger kaldes frihedens bæger, og det tredje er velsignelsens bæger.
Derefter fyldes et ekstra bæger med vin, håbets bæger. Dette bæger skal ikke drikkes. Bægeret er til profeten Elias fra Det Gamle Testamente. Yderdøren står på klem, og man ønsker Elias velkommen. Han er forløberen for Messias og skal forberede og fortælle, at nu kommer Messias.
Det hårdkogte æg symboliserer Chagigah-festofferet, som blev båret frem i templet i Jerusalem som et ekstra offer ved festerne. Ægget minder også om templet: Hviden er det hellige og blommen det allerhelligste.
Desuden viser det Israels folks trods mod egypterne, fordi egypterne ikke måtte blande æg og kød. Ægget kan rulle og symboliserer folkets foranderlige skæbne. Endelig er der håb, når der er et æg. Håb om et nyt liv – en kylling.
Et stegt lammeben eller et fjærkræben symboliserer påskelammet, der blev ført hen til slagtebænken for at lide døden. Ligesom Jesus Messias blev slagtet, som Johannes døber siger: Se det Guds lam, som bærer verdens synd.
Maror er de bitre urter, f.eks. af peberrod, salat og radiser, der minder os om den bitterhed og pine, israelitterne oplevede under slaveriet i Egypten.
Vi kan også opleve bitterhed og pine i dag. Men Jesus har forløst os fra den, hvis vi giver den til ham. Påskens budskab er, at han sejrede over mørket.
Karpas er persille i saltvand som symbol på israelitternes tårer under det hårde slavearbejde, og rejsen gennem Det Røde Hav. I Israel viser Det Døde Hav, at salt ikke er levende vand. Jesus gik også gennem dødens hav for at kunne bringe en uudslukkelig kilde af levende vand til alle mennesker.
Charoset-kompotten ligner mudder. Det minder os om mørtelen, som slaverne i Egypten måtte bruge i byggearbejdet for at lave teglsten. Det er en velsmagende blanding af revne æbler, hakkede mandler/nødder, sukker og kanel.
Påsken kaldes også de usyrede brøds højtid. Kvinderne havde sat dej til hævning til turen væk fra Egypten. Men alt gik så hurtigt, at dejen ikke nåede at hæve og blev til flad matza i stedet, usyret og uhævet brød.
Der er tre stykker usyret brød, Matza på bordet. Faderen tager det, som ligger i midten, og bryder det i to. Det er jødernes fattigdomsbrød, der brydes og minder om Messias, som engang skal komme. De kristne ser det som et tegn på Kristus, Livets Brød, der blev knust for vore overtrædelser.
Den ene halvpart bliver lagt til side og gemt. Denne del kaldes afikomen; ordet er græsk og betyder dessert eller efterret. Børnene stikker af med det og leverer det tilbage igen senere i måltidet. Eller man leger tampen brænder med det efter måltidet. Barnet, som finder matzabidden, får en præmie.
De to andre brød minder om den dobbelte portion af manna, Israels folk fik i ørkenen op til sabbaten som Guds velsignelse.
Som kristne ser vi tre andre symboler på Kristus i brødet: Det er brændt, fordi Guds vrede brænder over Jesus i stedet for over os. Det er stribet, som Jesu krop blev stribet af de mange piskeslag langfredag, og det er hullet, som hans hænder og fødder blev gennemboret af naglerne, der holdt ham til korset: Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset. Kol. 2,14.
