– Jeg var hooligan, skinhead og nynazist

Slagsmål efter hver kamp. Illegale koncerter med højreorienteret musik og ’heil Hitler’-hilsen… Oliver Schalk hadede alle, indtil…- Jeg elskede vold. Selv om det betød brækkede knogler, var det altid som at få et skud adrenalin at have besejret modstandernes fans, fortæller Oliver Schalk (41 år), ex-hooligan fra Berlin.

”Olli har igen fået et hjerte”, siger han om sig selv.

Efter hver kamp kom det til slagsmål med fans og med politiet. Vold, alkohol og had prægede Ollis ungdom.
Da han var 17, røg han første gang i fængsel. Da han igen var på fri fod, fortsatte han med at lave ballade ved fodboldkampe i DDR og efter murens fald ved kampene i Bundesligaen.
”Jeg var fyldt af et enormt had, had til staten, had til andre fodboldfans, had til politiet – ja, sågar had til mig selv.”
Blandt hooligans gik Oliver Schalk for at være nynazist:
”Jeg provokerede med ’Heil Hitler’-hilsen, gik til illegale skinhead-koncerter og hørte konstant højreorienteret musik.”

Olli fik en chance

”Han er vor fred” står der bag Oliver, som har oplevet det.

Gang på gang blev Oliver Schalk stillet for retten på grund af sin voldelige adfærd. En weekend sad han lettere beruset ved et bord og drak øl som tilskuer til et motorcykelstævne, da nogle rockere med et gult kors på vesten kom forbi. De fortalte om deres erfaringer med Gud og gav ham en bibel.
”Men da det blev hverdag igen, druknede jeg Gud i alkohol og hårde stoffer.”
I mellemtiden havde hooliganen Olli åbnet et værtshus sammen med nogle kammerater. Fordi det ikke gik for godt med værtshuset, forsøgte han at blive sygemeldt på det offentliges regning. Han foregav at lide af depressioner og blev indlagt på en klinik til undersøgelse. Med i bagagen havde han sin bibel. Døgnet rundt snød han lægerne. Alle troede på ham, men han følte sig stadig dårligere. Livet forekom ham som en blindgyde.
På en gåtur sagde han:
”Jesus, hvis du virkelig findes, så har du nu en mulighed for at præsentere dig.”
Mens han fortsatte op ad bakken, udfordrede han hidsigt Jesus og råbte:
”Kom frit frem, Jesus, vis dig nu for mig. Hvor er du?”
Først skete der ikke noget, men da han nåede toppen, så han en stor ejendom og foran den et skilt med teksten ”Tros-Center”. Det var en bibelskole. Han begyndte at ryste over hele kroppen og spurgte sig selv, om det mon var svaret.
Som i trance tog han en brochure op af den trækasse, der stod ved døren.
”Jeg hørte ikke mere. Jeg slugte hæftet ord for ord, sætning for sætning”.
Pludselig var der en, der prikkede ham på skulderen og spurgte: ”Leder du efter nogen?” Oliver Schalk sagde ikke noget.
”Det ville have virket lidt latterligt at sige til den fremmede, at jeg ledte efter Jesus.” Men Jörg, som den fremmede hed, så på mig og sagde: ”Jeg tror, du er på jagt efter Gud.”
Det var for meget for Oliver Schalk. Han skyndte sig ned ad bakken. Hans liv passerede revy for øjnene af ham: Den blodoverstænkede fodboldfan, som han havde slået sønder og sammen, og alle de andre forbrydelser, han havde begået.
”Nu hylede jeg højt. Himlen åbnede sig for mig i dette øjeblik. Jeg længtes kun efter at begynde på et nyt liv.”
Det skete for godt fire år siden. Sammen med sin kone, der mest havde kendt ham som en fordrukken voldsmand, driver han nu en bagerforretning i Berlin. De giftede sig for to år siden. Hvad er den største forskel mellem Oliver Schalk af i dag og hooliganen fra før?
”Olli har igen fået et hjerte”, siger han om sig selv.
”Gud har helbredt det.”
Fra bladet Viertelstunde