Hold ud sammen med Helligånden
For at bøn kan være virkningsfuld, må den ske ved Helligåndens mellemkomst. Du kan ikke forvente at bede efter Guds vilje uden Helligånden. Der må være den tro til stede, som skabes ved, at Helligånden virker.
I al almindelighed vil frafaldne kristne, der har mistet bønnens ånd, ikke umiddelbart kunne komme ind i vanen med udholdende bøn. Deres sind er ikke indstillet rigtigt, og de kan ikke fastholde tankerne, så de kan holde ud, indtil velsignelsen kommer. Hvis deres sind var sådan, at de ville blive ved, indtil bønnesvaret kom, kunne deres bøn lige så godt være virkningsfuld første gang, som efter utallige gange. Men de er nødt til at bede igen og igen, fordi deres tanker er tilbøjelige til at vandre og er så lette at få afledt fra målet.
De fleste kristne oplever udholdende bøn som en langvarig proces. Deres sind bliver efterhånden fyldt med bekymring over noget, så de, selv når de arbejder, går rundt og sukker deres længsler til Gud. Ligesom den mor, hvis barn er sygt, går rundt i huset og sukker, som om hendes hjerte skulle briste. Og, hvis hun er en bedende mor, sukker hun op til Gud dagen lang. Går hun ud af det værelse, hvor barnet ligger, er hendes tanker endnu hos det; og sover hun, er barnet stadig i hendes tanker, og hun vågner med et sæt og tænker, at barnet måske er døende. Hele hendes sind er optaget af det syge barn. Dette er den sindstilstand i hvilken kristne opsender udholdende bøn.
Tro ikke, at du kan bede effektivt uden denne intense længsel efter velsignelsen. Du narrer blot dig selv. Jeg tror ikke på, at bøn er virkningsfuld, medmindre den opsendes med en intens længsel. Apostlen Paulus taler om det, som sjælens møje. Jesus Kristus var, da han bad i Getsemane, i en sådan dødskamp, at hans sved blev som bloddråber, der faldt ned på jorden. (Luk 22,44)
BØN
Herre, når jeg sammenligner mine svage forsøg på at bede med normerne for effektiv bøn, må jeg indrømme, at jeg ikke beder til dig, men blot leger bøn. Tilgiv mig, fordi jeg tager så let på de velsignelser, der kæmpes frem i bøn, at jeg ikke har været villig til at være udholdende, som jeg burde, men alt for hurtigt har opgivet og overgivet sagen til dig. Fyld mig nu med Ånden og længselen efter udholdende bøn. Amen.
Charles G. Finney (1792-1875) var prædikant inden for den presbyterianske kirke i USA. Fra bogen Bønsprincipper.