Nordjysk familie på mission i Australien

Familien Pedersen har opgivet dansk velfærdstryghed for at virke i Canberra i Australien.Kim og Lotte Pedersen har solgt deres hus i den vesthimmerlandske by Hornum og bor nu på Ungdom Med Opgaves (UMO) base i et tidligere kloster i Canberra.

Kim, Lotte og Rebekka Pedersen skiftede for tre måneder siden det lune Danmark ud med et køligt kloster i de australske bjerge.

Canberra ligger på en højslette nord for Australiens højeste bjerge. Der er 270 kilometer til Sydney og 130 kilometer til Stillehavet. Her er vinter og udbredt nattefrost, så Kim og Lotte, der bor på basen sammen med deres 12-årige datter, Rebekka, går rundt i varme sweatere og sover med fire lag tæpper om natten.
– Fire-fem minusgrader lyder måske ikke af meget for en dansker. Men her er husene ikke isolerede, og vinduerne er utætte og med enkeltglas, bemærker Kim.
Arbejdet på basen er ikke lønnet. Man lever i tro. Kim, der som ingeniør har drevet egen virksomhed, betjener fortsat enkelte kunder via computer og internet.
Deres beslutning har betydet mange opbrud. Med familien, vennerne og deres huskirke. Men missionen trak i dem. De er rejst ud på en enkeltbillet. Deres søn, Mathias på 17 år, er blevet i Danmark, men har været på sommervisit. Han går i gymnasiet og er afklaret med familiens liv down under.

Nyt hjem

Fra basen kan man se de sneklædte bjergtinder. Familiens nye hjem består af tre værelser i et tidligere kloster i forstaden Watson. De deler bad og toilet med basens 50-60 faste beboere.
De er alle tre faldet godt til. De fleste på basen kommer fra Australien eller Sydkorea. Familien Pedersen er de eneste europæere. Rebekka går i en kristen skole og tilbringer fritiden med tre jævnaldrende.
Lotte og Kim koordinerer og gennemfører projekter for basens leder og organiserer ”discipeltræningsskoler.”
Arbejdet omfatter alt fra maduddeling til organisering af kursusforløb om mission med mange kursister.

Huskirker

Forstaden Watson er vokset op omkring basen, og der gøres meget for at knytte bånd til de lokale og vise dem Guds kærlighed. Stigende fødevarepriser gør det svært for mange at klare sig, hvorfor basen organiserer maduddeling.
Familien Pedersen håber også, deres erfaring med huskirker fra Danmark kan udnyttes i det lokale arbejde.
– Flere her tænker i samme baner, men har ikke så meget praktisk erfaring, fortæller Kim og tilføjer, at han har fået kontakt til en pige, hvis tante etablerer huskirker på Sunshine Coast syd for Brisbane. Dem håber han og Lotte at kunne opmuntre med et besøg.

Missionsrejser

Kim fortæller, at han ikke ved, hvornår de får økonomi til at besøge Danmark. Hans rejseplaner går da også i andre retninger. Håbet er at kunne deltage på en missionsrejse til det sydøstlige Asien.
Snart sender basen et missionsteam af sted til Øst Timor for at styrke de lokale kirker, og bistå med opbygning af det krigshærgede land. Asien har altid brændt i Kim, og han håber på at komme med.
Basen har tidligere missioneret i Øst Timor, og præsidenten, Ramos Horta, har været positivt indstillet. Som forberedelse har Kim stor gavn af en af basens beboerne, der kommer fra Øst Timor.
– Det er en stor hjælp. Han lærer os sproget, tetun, og noget om vilkårene i landet, siger Kim.

Naturlig proces


Artiklen fortsætter efter annoncen:



UMO-basen i
Canberra sender flere teams til Asien for at missionere. Her er medarbejderne samlet i bøn.

Selvom skiftet fra det trygge Velfærdsdanmark til et tidligere kloster på en kølig højslette kan forekomme drastisk, oplever Kim og Lotte det som en naturlig proces.
– Det måtte bare ske, siger Kim, og forklarer, at de oplever, at Gud har grebet ind i deres liv og fornyet en vision, de troede var tabt.
– Det er en lang proces, der har stået på i årevis, tilføjer han og røber, at det ikke er første gang, familien er på UMO-mission i Australien. Første rejse fandt sted for otte år siden. Også med Asien som mål. Den gang førte missionsrejsen dem til Filippinerne.
– Det var næsten som at komme hjem, husker Kim. Han havde fundet sit sted. Fundet mening. Fået koblet tro og kald sammen.

Klar til Guds plan

Efter hjemkomsten fik Kim dengang en vision om at forandre sit liv. Han oplevede, at Gud talte til ham om at starte egen virksomhed og udvikle sine kompetencer som lærer. Han gjorde begge dele og gav samtidig Gud et løfte: ”Du må sende mig hen lige, hvor du vil.” Eneste betingelse var, at familien skulle være med.
Efterhånden lagde tingene sig til rette. Huset og virksomheden i Hornum er afviklet. For tre måneder siden holdt huskirken udsendelsesfest for dem. Med visa og en enkeltbillet i bagagen var de klar til Guds plan. Den har de fundet nu. I en dal 600 meter over havet i de australske bjerge. Herfra har drømmen om Asien og dets folk fået nyt liv.
– Asien er egentlig ret beskidt. Det roder. Men menneskene er fantastiske, slutter Kim.