Kirkevækstens 10 bud

En af mine bibelskolelærere sagde engang: “Jeg ville ønske, at alle katedraler blev jævnet med jorden. Der er stenkister med døde mennesker inde i kirkerummet, hvor den levende Gud tilbedes. Bænkene er hårde, og rummet er koldt”.Jeg blev sur. Provokeret. Følte, han trådte på alt helligt. Men da min vrede havde lagt sig, tænkte jeg, at han nok bare skar tingene ud i sort og hvidt. Han lærte mig i sidste ende at fokusere på den levende Gud fremfor kun den akademiske, historiske eller primært gammeltestamentlige Gud.
Udfra min store læselyst om kirkevækstens lunefulde natur ser det ud til, at fx amerikanske megakirker er gode til især én ting: At indføre forandringer – nemlig tilpasningen fra at være historiske til samtidsorienterede. Og netop at indføre forandringer i lokalkirken må være kirkelederens største årsag til søvnløshed, for det må føles som at skifte dæk på en kørende bil. Selv i fx en karismatisk frikirke er der traditioner og ufravigelige forventninger.
Men måske kan kirken i Danmark lære noget af de omlægninger, som andre traditionsprægede institutioner i dansk kultur gennemgår i disse år, fx kommunerne og universiteterne. Med min unge alder, men store læselyst om kirkevækstens mysterier, vil jeg her give mit forslag til Kirkevækstens 10 Bud:
1. Kristendommen er den mest fremgangsrige religion i verden. Tænk positivt.
2. Gud er død – indtil du selv eller din ven oplever ham.
3. Tillid til Gud er vigtigere end planlægning.
4. Prøv i to uger ikke at sige én dårlig ting om din præst.
5. Fokusér primært på den nuværende generation – af både børn, unge, voksne og ældre.
6. Alle kirker har begrænsede ressourcer. Nytænkning kræver nedlæggelser, selvom det er en følelsesladet proces.
7. Alle kirker oplever konflikter og kliker. Uophørlig kommunikation skaber enhed.
8. Kend jeres målgruppe, forvent ikke, de kender jer.
9. Folk går kun mere i kirke af, at Helligånden arbejder i deres hjerter.
10. Det hele kan koges ned til én ting: Individer, som beder.