Amerikas troende stemte personligt
Præsidentvalget i USA blev et spørgsmål om personlig overbevisning frem for partifarver.
Med 130 mio. vælgere gav præsidentvalget i sidste uge et repræsentativt billede af det amerikanske folk politisk såvel som religiøst.
Barak Obama.
Hvor politisk og religiøs overbevisning typisk har haft en forudsigelig sammenhæng, viste valget i sidste uge, at kandidaterne personligt vejede tungere end deres partifarve.
Samlet vandt demokraten Barak Obama med 51 pct. af stemmerne mod republikaneren John McCain. Det oplyser tv-stationen CNN.
Det overrasker næppe, at begge kandidater høstede stemmer fra kristne og andre troende befolkningsgrupper.
Heller ikke, at fordelingen af protestantiske kristne fordelte sig med 45 pct. til Obama og 53 pct. til McCain.
Derimod betegner iagttagere det som opsigtvækkende, at tallene fordelte sig modsat hos det katolske vælgerkorps. Her foretrak 53 pct. af katolikkerne Obama som præsident, mens 45 pct. stemte på McCain.
Katolikkerne, som udgjorde 26 pct. af vælgerne, distancerede sig dermed fra flere biskopper, der helst havde set McCain på posten.
En mulig faktor kunne her være Obamas valg af den katolske Joe Biden som vicepræsident.
Hos de jødiske vælgere fik Barak Obama opbakning fra 78 pct., mens kun 21 pct. af de jødiske vælgere støttede McCain.
Helt frem til partikongressen i slutningen af august agtede mindre end 60 pct. af de amerikanske jøder at stemme på Barak Obama.
Selvom de jødiske vælgere blot udgør et par procent af vælgerskaren, har opslutningen til ham alligevel haft betydning for det endelige udfald.
Kun 12 pct. af de adspurgte vælgere oplyste, at de ikke tilhørte nogen religion. Af disse støttede 76 pct. Obama.
