Katapult til fremtiden

Gode gerninger var nøgleordet, da over 12.000 unge kirkeledere mødtes i verdens største trykkoger for at forme fremtidens kirke.Tag hundredvis af badebolde i megastørrelse, mange tusinde unge kirkeledere, en håndfuld kendte præster, et par af verdens førende ledelsesguruer, to danskere og en elefant. Og du har en imponerende katapult til fremtidens kirke og samfund. Catalyst hedder den.

Catalyst 2008 i Atlanta tiltrak 12.400 unge kirkeledere fra 16 lande, som fik en oplevelse for livet.

Det er stadig mørkt, og for første gang i en måned regner det denne efterårsmorgen i Georgia, USA. Selv om der er halvanden time til, har hundredvis af utålmodige unge allerede taget opstilling uden for den gigantiske sportsarena i udkanten af Atlanta.
12.400 deltagere fra 5.000 menigheder inden for 70 forskellige kirkeretninger i USA og 15 andre lande har meldt deres ankomst. Mens de venter, er der gratis amerikanske pandekager til de heldige midt i regnvejret.

Indenfor venter en kæmpescene med en cirkulær hæve-sænke-storskærm – med en trommeslager indeni – og fire vinyl-scratchende disc-jockeyer, som forvandler 70’er-hittet ”We are family” til ukendelighed.
Mens deltagerne strømmer ind, akkompagneres de tunge rytmer af hundredvis af hvide badebolde i overstørrelse, som bliver kastet ud fra de øverste balkoner og forvandler morgentrætheden til en kamp for ikke at få en kæmpebold i synet. Med ét er arenaen forvandlet til én stor familie, der kæmper – sammen.
Netværket Catalyst for unge kristne ledere og den årlige konference i Atlanta har snart 10 års-jubilæum. Én af initiativtagerne, præsten Reggie Joiner fra den lokale North Point Community Church, slår temaet an:
– Vi er samlet på tværs af alt muligt. Men vi er enige om, at hvad der er vigtigt for Gud, er vigtigt for os. Det eneste, der tæller om 100 år, er, om vores børn har en relation med Gud. Hvis vi vil bygge noget, der varer ved, må vi være villige til at ændre på dét, vi er i gang med at bygge, slår Reggie Joiner fast.
Hans kollega på scenen, den aldrende Lanny Donoho, som tydeligvis har fået tildelt rollen som intelligent pauseklovn, mener, at budskabet kan sammenfattes i ét ord – ”togetherness”. Sammenhold er vel det nærmeste, man kommer på dansk.

Så bliver der tændt op under trykkogeren: Moderne lovsang i verdensklasse, skøre påfund og den ene taler efter den anden to døgn i træk. Værs’go og drik af brandhanen!
Blandt de præster, der nu følger, gør den 29-årige Steven Furtick et uforglemmeligt indtryk. Som kun 16-årig stod det klart for ham, at han skulle bygge en kirke i en storby langt borte. Som sagt så gjort – efter nogle år: Sammen med otte familier, som solgte deres huse, sagde deres job op og fulgte med til Charlotte, North Carolina, grundlagde han Elevation Church. To år senere besøgte 3.500 kirkegængere kirken hver søndag, og for nylig blev den udråbt til at være én af de ti hurtigst voksende kirker i USA.
– Guds løfter starter i det små, og processen mellem løfte og resultat er smertefuld, konstaterer Steven Furtick med entusiasme i stemmen.
De otte familier, der tydeligvis er til stede blandt tilhørerne, klapper bekræftende – med tårer i øjnene.

Pludselig sidder årets mest omtalte kristne forfatter i en barstol på scenen. William Paul Young skrev den kontroversielle historie ”The Shack” (Hytten) til sine seks børn – og kun dem. Men ved venners hjælp blev den udgivet i bogform og havnede på New York Times’ bestseller-liste, hvor den nu har ligget øverst i over et halvt år.
– Bogen handler om vore sårede hjerter, hvor vi gemmer alle vores hemmeligheder. Og om, hvor meget Gud elsker os, vil lege med os og bruge os – og helbrede os indefra, fortæller William Paul Young.
Hans utraditionelle beskrivelse af treenigheden har rørt mennesker overalt på kloden. Og især én reaktion har rørt forfatteren:
– En australsk mand på over 80 ringede og græd i telefonen, da han havde læst bogen. Han ville købe 100 eksemplarer, som han nu har foræret væk, fortæller William Paul Young.

---

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– Tror I på dét, I siger, I tror på? Ledelsesguruen Jim Collins spurgte kirkerne, hvor deres engagement i samfundet bliver af.

Forfatteren til ledelsesbiblerne ”Good to Great” og ”Built to Last” er næste mand på plakaten. Jim Collins’ ledelsesfilosofi er, at det handler om at få de rigtige mennesker placeret på de rigtige pladser i den rigtige bus. Så han ankommer – selvfølgelig – i en bus, der ruller ind på scenegulvet. Med ombord er også en levende gris – med sløjfe – til stor moro for pauseklovnen Lanny Donoho og publikum.
Men hurtigt er Jim Collins i fuld gang med sine pointer om, at vi alle kommer længst ved ydmygt at knokle for sagen og sammen med de rigtige mennesker, hvad enten det er på arbejdspladsen eller i kirken.
– Og det handler ikke om os selv og vores personlighed. Nogle kirker bliver afhængige af en stærk personlighed. Det er farligt, understreger Jim Collins og fortsætter med skarpe spørgsmål til kirkerne:
– ”Doing good” er det store mantra i forretningsverdenen, hvor virksomheder poster tid og penge i socialt arbejde. Hvor bliver kirkernes engagement i samfundet og en bedre verden af? Tror I på dét, I siger, I tror på?
Senere følger tidligere Yahoo!-direktør Tim Sanders trop:
– Good is the new great. Tag dog jeres kristne værdier med på arbejde. Hvad I lærer i kirkerne om søndagen, gør jer til rock-stjerner på jobbet om mandagen. Og hvis I ikke fixer denne verden, hvem gør så? Og hvis I ikke gør det nu, hvornår så?

Én af dem, der allerede har taget ledelsesguruerne på ordet, er den 14-årige Austin Gutwein. Som 10-årig så han en video om forældreløse børn i Afrika, der havde mistet deres forældre på grund af AIDS. Austin arrangerede en basketball-turnering, hvor hvert mål blev sponsoreret med en dollar. Det blev til næsten 15.000 kr., som gik til otte forældreløse børn i Zambia.
Her fire år senere kan Austin fortælle, at hans nødhjælpsorganisation Hoops of Hope er eksploderet og nu indsamler over en million kroner om året til forældreløse i Afrika.
Inden tilhørerne får set sig om, er de selv i gang med at pakke nødhjælp. Den 90-årige verdensevangelist Billy Graham bliver hædret som æresmedlem af Catalyst. Prisen bliver modtaget af hans søn, Franklin Graham, der leder nødhjælpsorganisationen Samaritan’s Purse.
Meget praktisk er der sørget for, at der under hvert eneste af de 12.400 sæder i den store hal står en skotøjsæske, som deltagerne nu hver især får lov at forsyne med små julegaver til nødlidende børn i bl.a. Rusland. Det imponerende antal til trods er det faktisk kun en brøkdel af de i alt otte millioner gaver, som Samaritan’s Purse lægger under juletræer verden over i denne tid.

Catalyst var et festfyrværkeri af skøre påfund, og der var en elefant i rummet i mere end én forstand. Og et æsel. Og en gris.

Så er der igen spektakulære dyr på programmet – og på scenen. Pauseklovnen Lanny Donoho mener, at han og kollegaen Reggie Joiner for længe har haft en uopgjort sag, og at der derfor er en elefant i rummet. Og det ér der! En lyslevende indisk udgave af dyret marcherer ind på scenegulvet – hvor Reggie Joiner svarer igen med et æsel.
Morskaben alternerer løbende med undervisning og udfordringer. På den morsomme side er bl.a. årets vindere af Vild med Træskodans (clogging) i Georgia og et ekvilibristisk opvisningshold i basketball.
Efter to døgn slutter festfyrværkeriet – med simultan-sprængning af 25.000 balloner og med lige så mange bordtennisbolde gennem luften på én gang.

De færreste går upåvirkede bort. Som én af de amerikanske deltagere formulerer det:
– Kristendom er ikke længere et substantiv. Det er et verbum!
Én af de ganske få danskere, som deltog, var præst og konsulent Søren Marcussen fra Odense, der som 43-årig strengt taget er faldet for aldersgrænsen:
– Jeg er meget imponeret og tænker, at vi i Danmark skal satse meget mere på de unge som fremtidens ledere. Vi har alt for ofte bedt dem om at rette ind efter os, der er ældre. I stedet skal vi skabe noget, der er målrettet dem, siger Søren Marcussen.
– Indholdsmæssigt talte dét med at gøre godt meget stærkt til mig. I årevis har vi som kirker sagt mere med det, vi ikke har gjort, end med det, vi har gjort. Jeg tror, det er på høje tid, at kirkerne vågner op og spørger sig selv, hvordan vi kan vise Guds kærlighed i handling – og ikke kun i ord.
Af Jan Riis Jørgensen, Atlanta
Foto: Carmen Vaught

NÆSTE GANG:
Catalyst 2009 finder sted 22.-24. april i Orange County, Californien, og 7.-9. oktober i The Arena at Gwinnett Center, Georgia.