Jesus på banen

Det brasilianske fodboldlandshold vandt forrige søndag Confederations Cup i Sydafrika ved at slå USA 3-2 i finalen. Det fejrede de spontant med fællesbøn på fodboldbanen.Brasilianske stjernespillere som Kaká og Lucio var desuden iført t-shirts med påskrifterne: ”Jeg tilhører Jesus” og ”Jeg elsker Jesus”. I alt knælede 40 mænd ydmygt på grønsværen for at takke og ære Gud.
Næppe nogen stor mediebegivenhed. Skulle man endelig tilføje noget, kunne det passende være et ”amen”. Folk beder jo alle steder i alle situationer. Men sådan skulle det ikke gå, da kampen forleden søndag var fløjtet af.
Både generalsekretær i Dansk Boldspil Union (DBU) Jim Stjerne Hansen, og håndboldlandstræner Ulrik Wilbek havde meget mere end et ”amen” at tilføje.
Mens DBU-generalen i Politiken indigneret henviste til FIFA’s forbud mod ”politiske, religiøse eller personlige slagord”, advarede håndboldtræneren ifølge Ritzau mod ”propaganda” og ”en kamp mellem religioner”. Begge fastslog, at religion er en privat sag, der ikke hører hjemme i sportens verden.

Eksempel til efterfølgelse

På Udfordringen har vi jævnligt omtalt kristne sportsfolk, herunder Kaká og hans fætter i Vejle Boldklub, Delani, der åbenlyst tager troen på Jesus med på fodboldbanen. Avisens ungdomsredaktion har ligeledes bragt talrige reportager fra den kristne fodboldklub, Exercitus FC (FC = For Christ).
Det skyldes, at vi er uenige med d’herrer fra sportens verden, der kræver troen privatiseret og isoleret fra det offentlige rum. Vi finder tværtimod meningsdannernes tiltagende forsøg på at begrænse trosfriheden stærkt bekymrende.
For os er de bedende brasilianere et eksempel til efterfølgelse. Så troen kan komme til at fylde mere i det offentlige liv. Så Jesus kan komme på banen frem for at blive gemt væk rundt om i kirker og hjem.

Ikke slagord eller propaganda

Og lad os så lige få lidt fakta på plads. Der lød faktisk ingen ”politiske, religiøse eller personlige slagord” efter den omtalte finalekamp. Der var heller ingen ”propaganda” eller ”kamp mellem religioner”. Blot en flok mænd, der stille bad en bøn til Gud.
Hvem skulle det kunne genere?