Første bachelorer flyveklare
De danske universiteters monopol på at uddanne teologer bliver brudt den 28. august. Da får Menighedsfakultetets første bachelorer deres eksamensbevis efter fire års studier.- Vi er stolte og glade over at kunne sende vore første teologiske bachelorer af sted med en solid teologisk basis. Vi tror, at de med deres engagement og indstilling vil blive værdifulde medarbejdere i kirken, udtaler fakultetsleder Ingolf Henoch Pedersen.
Uddannelsen fik i 2005 syv studerende fra Aarhus Universitet til at skifte fra universitetets konfessionsløse teologiuddannelse til Menighedsfakultetets nye bacheloruddannelse.