Slå et slag for kirkerytmerne

Organister protesterer mod gospel, rock og rytmer i kirken. Rytmisk musik er ”kødelig”, siger de. Hvis det ikke var august, skulle man tro, det var aprilsnar!Først kom protesten i frikirkerne, så i missionsbevægelserne, og nu er det åbenbart Folkekirkens tur.
– Kirkens budskab er til ånden, ikke til kødet, og dér er det stik modsat med den rytmiske musik, siger komponist Daniel Fladmose i organisternes fagblad, PO-bladet.
Protesten virker lettere komisk for dem, der har fulgt debatten om kirkerytmer de seneste 30 år. Jeg kan huske postyret, da den kristne rocksanger Larry Norman indtog kristnes pladereoler med sange som ”Why should the devil have all the good music?” (Hvorfor skal Djævelen have al den gode musik?) I en missionsk ungdomsforening måtte man engang kun spille fingerspil på guitaren – og ikke slå rytmisk på strengene! Og trommer var da helt forbudt!
Hvordan kan nogle musikinstrumenter være mere hellige end andre? Hvordan kan et kulturelt fænomen overhovedet kategoriseres som enten kødeligt eller åndeligt? Det er jo kun en form, et sprog. Det er jo indholdet i teksterne, der er vigtigt. Om musikken underbygger eller underminerer teksten, afhænger vel af den enkelte – alt efter smag og præference.
Og hvad med folk fra de mere fremmede himmelstrøg, der anser samba, rhumba og andre eksotiske rytmer som lige så naturlige som klassisk klaver og kirkeorgel er herhjemme?
Jeg tilslutter mig den legendariske stifter af Frelsens Hær, William Booth, som en præst citerer i denne avis:
– Hvis jeg ved at stå på hovedet og slå tamburin med fødderne kan hjælpe mennesker til tro på Gud, vil jeg gøre det.
Det passer meget fint med Paulus’ ord:
– For alle er jeg blevet alt, for i hvert fald at kunne frelse nogle (1. Korintherbrev 9:22).
Den rytmiske musik i gospel, pop, rock og sågar heavy metal kommunikerer til forskellige målgrupper i og uden for kirken. Hvis den rytmiske musik mangler, cementeres yderligere, at kirken er et levn fra middelalderen. Lad os derfor slå et slag – helt bogstaveligt – for den rytmiske musik i kirken.