Kategori Ups

Vi har alle prøvet at bruge ting til de forkerte formål.Et uskadeligt eksempel er, når telefonen ringer, og man snupper fjernbetjeningen – uden anden respons end superhurtig zapning på tv’et. Jeg synes bare, jeg oplever langt værre konsekvenser end sådanne pussenusse-misforståelser.

Man kunne jo komme til at forveksle tandpastaen med håndcremen – og få en besynderlig syrlig smag i munden. Har jeg hørt. Eller forveksle ansigtscremen med hårfjerningscremen så øjenbrynene forsvinder. Dér har vi sikkert alle sammen været. Måske.
Jeg topper ikke selv listen af pinligheder, har jeg fundet ud af. Forleden fortalte en kollega mig om sin tante, der på badeværelset havde forvekslet tandpastaen med sin mands hæmoridecreme. Sand historie!

For nylig havde jeg en underlig torsdag. Hele dagen – på arbejdet, i bussen, i supermarkedet – gik folk og mumlede:
– Hm… her lugter brændt.
Hverken de eller jeg vidste, hvor det kom fra. I bussen nægtede chaufføren pure at køre videre med denne vage brændte scent, så vi måtte vente i 45 minutter på en spritny bus.
Da jeg kom hjem, havde dagens mystiske duft nu også ramt mit eget hjem. Jeg nåede frem til den erkendelse, at jeg muligvis selv var amatør-pyromanen.
Mit blik faldt på mit strygejern, der smilede til mig ovre i hjørnet, og som jeg havde brugt i morges til min nyvaskede halvtørre yndlingsbluse. Jeg tjekkede nervøst vaskevejledningen i blusens nakke, og ganske rigtigt stod der et utvetydigt X over strygejerns-piktogrammet. Nå da da.
Til trods for min sjuskethed er jeg stadig af den holdning, at jeg ikke topper listen af pinligheder: For nylig stod jeg rutineret på rulletrappen i det københavnske indkøbscenter Field’s og overhørte to kvinders samtale:
– Og hvordan fik din mand helt nøjagtigt vaskepulveret ind i strygejernet…?

Dette var et par hverdagsscener fra mit lemfældige ups-liv. Ingen skade sket fra min side, for som man siger:
– Det eneste man ikke vil høre fra en kirurg eller tatovør er: ”Ups…”