Kommunikation med en talende Gud

At holde det lille barn i sine arme. At lægge fingrene i den lille hånd og føle, hvordan den føler og klemmer. At søge øjenkontakt og mærke, hvordan han begynder at fokusere, først famlende, siden mere tydeligt.Magnus Malm
Svensk teolog og retræteleder

At pludre og snakke, indtil de små læber begynder at bevæge sig, og hele ansigtet lyser af lyst til at svare. Og til sidst en lille lyd! Dyb råbte til dyb, da mine børn første gang begyndte at kommunikere med mig.
Siden kunne jeg så følge sprogets langsomme rejse fra pludren… til stavelser… til ord. Det er et skabelsesunder, hver eneste gang det lille barns verden af mor, mad, far, dets egen krop, legetøj, våde bleer, hårde kanter, bløde puder… langsomt struktureres fra en flydende symbiose til stadig tydeligere grænser mellem et jeg og omgivelserne.
Og dette skabelsesunder sker i høj grad gennem ordet: … bamse… mad.. se… […]

Som på så mange andre områder fortætter og tydeliggør evangeliet også her skaberværkets naturlige funktioner. Når Gud selv kaldes ”Ordet”, er det naturligt, at mennesket, som er skabt i hans billede, i høj grad former sin identitet gennem sproget.
Når verden er blevet skabt gennem Ordet, kan vi ane sporene af Kristus allerede i det lille barns første pludren. Ligesom universet stadigvæk vibrerer af sprængkraften fra skabelsens morgen, er enhver samtale mellem mennesker et ekko af dens bærende under: Ordet.
Sprogets kilde er Gud selv. Gud er relationer: Fader… Søn… Helligånd. Inden i guddommen pågår en vis kommunikation mellem Jeg… Du… Vi… Samtalerne strømmer ud af Guds eget væsen, ligesom kærligheden og glæden. Denne samtale bliver legemliggjort i Faderens Ord til os mennesker: ”Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os.”’
Dette Ord venter på et gensvar fra mennesket…

Fra bogen ”Bag billedet”
af Magnus Malm.
Forlaget Boedal.