Stella mærkede krigen på egen krop
Stella Zakariasson blev næsten voldtaget i Sri Lanka. Nu hjælper hun traumatiserede børn i Kenya sammen med sin mand Peter.- Jeg kan ikke holde ud at se børn lide!
Det siger Stella Zakariasson, der voksede op under borgerkrigen i Sri Lanka, blev gift og flyttede til Færøerne og nu arbejder blandt traumatiserede børn i Kenya.
Og hun forstår ofrene for stammekonflikten, der kostede 6000 mennesker livet og sendte 350.000 på flugt. Hun kan især sætte sig ind i børnenes traumer, efter de er blevet voldtaget eller har set deres forældre blive slagtet med machete
For Stella var selv tæt på at blive voldtaget af soldater i Sri Lanka som barn – men undslap mirakuløst.
– Soldaterne kom midt om natten. Der var et tredages udgangsforbud. Mine forældre kunne ikke komme tilbage til vores hus, fordi de sad fast et andet sted. Så jeg, min bror og min lillesøster på seks år var alene sammen med hjælperne i huset.
Soldaterne voldtog mange unge piger under borgerkrigen, der begyndte i 1983. Før var alt så smukt, nu var det helvede på jord, fortæller Stella.
– Jeg var 15 år på det tidspunkt. Soldaterne bankede på døren, brasede ind og jog alle mændene udenfor. De tvang mig til at knæle ned med hænderne bag hovedet. Jeg græd og skreg, for jeg troede, de nu ville skyde min bror.
– Soldaterne skubbede mig, min søster og en hjælper fra huset ind i mine forældres soveværelse. Pludselig gik lyset. De havde slukket for hovedkontakten, og jeg vidste, hvad der skulle til at ske. Og så mærkede jeg kaptajnens hænder
Nu kunne Stella pludselig mærke mandens pistol. Hun greb fat i den, og den kom til at ligge perfekt i hendes hånd.
– Jeg har aldrig i mit liv holdt en pistol før, fortæller hun. – Men noget kom over mig, og jeg rettede pistolen mod kaptajnen og skreg: Tænd lyset, eller jeg skyder dig! Og han sagde: Gør ikke noget, gør ikke noget!. Jeg råbte: Jesus!. For det havde jeg lært, at jeg skulle gøre i farlige situationer. Pludselig tændte han lyset, og jeg førte soldaterne ud af huset, mens jeg sigtede med pistolen. I dag tænker jeg: Det vil jeg aldrig kunne gøre igen.
Ikke kun voldtægt, men også andre overgreb, kan Stella Zakariasson levende sætte sig ind i:
– En dag blev vi alle i familien tvunget ned på knæ udenfor byens banegård. Kaptajnen lagde sin kniv mod min strube. Igen hjalp Jesus, og han veg tilbage. Ikke fordi jeg råbte Jesus!, men jeg sagde det for mig selv igen og igen: Jesus, Jesus, Jesus.
– En anden gang blev vi alle stillet op på række, fordi soldaterne ville have os til at gå forbi, mens de slog os med en pistol. Der var gamle damer, små børn og min søster og så mig. De slog alle, men da de kom til min søster og mig, blev vi ikke rørt. Det var, som om de ikke så os.
– Fordi jeg har set folk lide og selv har været igennem så meget, er det naturligt for mig at hjælpe andre. Jeg kan ikke holde ud at se børn lide, gentager Stella Zakariasson.
Nu er hun i Kenya sammen med sin færøske mand Peter. Parret arbejder sammen med danske Susanne og Leif Madsen ud fra storbyen Nakuru tre timers kørsel nord for Nairobi. Området var et af brændpunkterne ved stammeurolighederne i januar 2008.
Stella hjælper til på et børnehjem med ca. 120 drenge og piger, mange af dem forældreløse på grund af konflikten.
– Jeg snakker med dem, rådgiver, løser konflikter og hjælper dem. Jeg prøver især at møde deres følelsesmæssige behov.
Stella er vant til at arbejde med børn fra et job på et fritidscenter på Færøerne, hvor hun også ledte søndagsskolen i den lokale frikirke.
Peter skal gå til hånde på kontoret og bl.a. holde styr på de mange fadderbørn, som bliver støttet fra Danmark. Han har arbejdet som salgschef i Coca Cola i 12 år.
Men hvorfor lige Kenya det var mere nærliggende at rejse tilbage til Sri Lanka?
– Jeg ved ikke, hvorfor Gud har lagt mig Afrika på hjerte. Da jeg var 12 år, så jeg i fjernsynet, at der var sult i Etiopien. Da besluttede jeg, at når jeg blev større, ville jeg tage til Afrika. Og nu 24 år senere fik jeg chancen, da Susanne og Leif manglede medarbejdere.
Men først skulle du fra en øgruppe til en anden fra Sri Lanka til Færøerne. Hvordan det?
– Min bedstemor har altid sagt, at jeg ikke ville blive gift med en mand fra Sri Lanka, for jeg opførte mig ikke som en srilankaner. Da jeg var 15 år, mødte jeg Peter det var kort før soldaterne prøvede at voldtage mig. Peter kom til Sri Lanka med en anden færing, og vi forelskede os efter en uge. Da jeg blev 18, og Peter var 21, blev vi gift. Og så flyttede vi direkte til Færøerne, hvor jeg har boet siden.
Stellas familie er faktisk kendt i Danmark. Stellas far hedder Mervin Gunaselvam og er kendt prædikant i tamilske menigheder over hele Europa. Da han inviterede Peters færøske præst til Sri Lanka, ville Peter med og det var heldigt, for her mødte han Stella.
Men du skulle ikke have været med, har jeg hørt?
– Ja, for på dette tidspunkt, kom den indiske hær over for at hjælpe den srilankanske hær med at få fred i det nordlige Sri Lanka, hvor Stella kommer fra. De skrev til min præst: Tag ikke nogen med; det er for farligt! Men brevet kom for sent. Vi var allerede taget af sted, så der var nok Guds vilje, konkluderer Peter.
