Danske præster vil ikke adskille kirke og stat

69 procent af præsterne foretrækker den nuværende sammenhæng mellem kirke og stat.To ud af tre præster i folkekirken ønsker ikke kirken adskilt fra staten, viser en ny undersøgelse, som Dagbladet Information har foretaget blandt 700 præster i folkekirken.

Præster vil beholde Folkekirken som den er (Modelfoto)

Kun 14 procent af præsterne foretrækker en folkekirke, der er helt løsrevet fra staten.
– Jeg er bange for, vi ville lide et kulturtab. Kirken ville hurtigt blive reduceret til at være et ceremonisted, man ville benytte efter lyst, og dermed ville vores trosgrundlag forsvinde sammen med sammenhængskraften i vores samfund, siger sognepræst i Ballerup, Susanne Føns Lomholt, til avisen.
Ifølge professor i teologi ved Aarhus Universitet Svend Andersen er det dog den pæne forklaring.
– De frygter for det daglige brød på bordet, deres lønsedler, deres levegrundlag. Staten giver præsterne en økonomisk tryghed, og ligesom alle andre er de bekymrede for sikkerheden i deres job, hvis de skal have ny arbejdsgiver, vurderer Svend Andersen.
Det afvises dog af flere præster og også af Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen.

Kirken bør være en del af samfundet

– Vi frygter, at kirken bliver et fremmedelement i det danske samfund. Sådan som det fungerer nu, er kirken tvunget til at forme sig efter det moderne samfundsliv.
– Uden tilknytningen til staten kunne kirken udvikle sig til et parallelsamfund ude af trit med danskernes liv, og så ville kirken blive irrelevant, siger han.
Ifølge lektor i teologi ved Københavns Universitet Geert Hallbäck vil en adskillelse mellem stat og kirke betyde en anden form for institution.
– Folkekirken, som den er skruet sammen nu, er en mærkelig konstruktion. Den er frikirke og statskirke i ét. Men den har fungeret nu i 150 år, og skulle dens indretning ændres, ville der skulle tænkes helt anderledes.

Forkyndelsesfrihed

– Den nuværende ordning, hvor det i sidste instans er staten, der bestemmer, betyder, at præsternes forkyndelsesfrihed er bedre beskyttet end under en ordning, hvor en kirkelig instans fastlægger de teologiske rammer, siger han.