Unge udgiver bog om tro
100 unge nordjyder udgiver andagtsbog om deres tro.Det er unge fra Indre Missions Ungdom (IMU), der har skrevet små refleksioner. Det er der blevet 200 spændende, sjove og anderledes tekster ud af, som er samlet i en ny bog med titlen AndagtsBOGEN.
– I Aalborg IMU havde vi nogle, penge vi ikke vidste, hvad vi skulle bruge til. Der opstod idéen om, at vi sammen skulle udgive en bog, hvor vi gennem små andagter kunne fortælle om vores kristne tro og dele Bibelens ord med andre unge, fortæller formand for styregruppen Christian Kjær.
Projektet startede i 2008, og bogen er nu udkommet hos Forlagsgruppen Lohse.