Venstre sidebanner eksempel

Israelsk vurdering: “Obama ved at droppe Mellemøsten”

Præsident Barack Obamas plan om en tilnærmelse til den muslimske verden er brudt sammen, og han er nu ved at droppe Mellemøsten, vurderer en kendt israelsk politisk kommentator, dr. Guy Bechor.I en opsigtvækkende artikel i bladet “Yediot Aharonot” skriver Bechor:

– Efter mange års intensiv amerikansk aktivitet i vores region – med pres, alskens planer, “deals”, mægling, diplomati, trusler, indrømmelser og doktriner – fornemmes pludselig en bekymrende stilhed. Obama er forsvundet fra Mellemøst-scenen og har efterladt et magt-vakuum.

Offentliggørelsen af hans analytiske artikel falder sammen med, at USA’s Mellemøst-udsending, George Mitchell, netop har forladt området efter endnu en forgæves mission med at få israelere og palæstinensere til at enes om at gå fra indirekte til direkte fredsdrøftelser.

Mitchell har haft møder med statsminister Binyamin Netanyahu og forsvarsminister Ehud Barak på den ene side og med præsidenten for Den palæstinensiske Myndighed (PA), Mahmoud Abbas, på den anden.

Hans møde med Netanyahu varede to timer, men ingen af parterne har ønsket at oplyse noget om drøftelserne. Der foreligger heller intet om Mitchells samtaler med Abbas.

Amerikanske talsmænd sagde efter disse drøftelser, at der er “forsigtig optimisme” om fremskridt. Men der er næppe noget realistisk bag denne udtalelse. Og meget få her tror, at Mitchell vil vende tilbage til området for en ny forhandlingsrunde, fordi parterne stadig står stejlt over for hinanden, og selv kke den smidige og dygtige forhandler Mitchell kan bringe dem nærmere hinanden.

PA’s forhandlingschef, Saeb Erekat, siger, at hans gruppe holder fast ved den opfattelse, at Israel først skal anerkende 1967-grænserne som de fremtidige grænser for en palæstinensisk stat og standse bosættelsesbyggeri som en betingelse for at indlede direkte drøftelser.

På israelsk hold siger man, at der ikke må være nogen forhåndsbetingelser for direkte samtaler. Netanyahu siger, at noget sådant i realiteten vil afgøre resultatet af forhandlinger, inden de er begyndt. Han har også udelukket en fortsættelse af bosættelses-“frysningen” som en vej til at lokke Abbas tilbage til forhandlingsbordet.

Abbas skal sammen med Jordans kong Abdullah besøge præsident Hosni Mubarak i Cairo for at drøfte den sidste udvikling omkring fredsprocessen. Men der er næppe udsigt til at nå videre.

Bechors analyse

Guy Bechor skriver i sin analyse om Obama og Mellemøsten, at arabiske regimer hadede Obamas forgænger, George W. Bush, men at de også frygtede ham og var forsigtige.

– Obama eksisterer slet ikke, skriver Bechor. Syrien tillader sig at ignorere USA, og det gør også Iran, al-Qaeda, Hizbollah, (den tyrkiske statsminister Recep) Erdogan og andre. Den tyrkiske flotille-affære er et eksempel på dette. Obama skulle omgående have sendt sin udenrigsminister til Ankara og Jerusalem for at afslutte sagen hurtigt, men der kom ingen fra USA, og Mellemøsten led stor skade.

Tidsspild

Bechor fortsætter:

Engang ville moderate ægyptere, saudi-arabere, marokkanere, jordanere og palæstinensere styrte til Washigton for at samordne deres stillingtagen, modtage instruktioner og rådføre sig med hinanden. Det vil de ikke længere ulejlige sig med, fordi det er tidsspild. De har en følelse af, at den unge præsident ikke forstår, hvad de er konfronteret med – så hvad er pointen? Alle har en fornemmelse af, at Obama taler, men ikke handler. Han har ikke et eneste Mellemøst-resultat at vise. Han udmærker sig ved taler, smarte ord og hule slagord, men i vores region nedvurderer arabiske regimer taler, intellektuelle og ord – og det er netop sådan Obama opfattes. Som en intellektuel, i ordets negative forstand.

– Vi så dette som et signal, da præsident Mubarak ikke bød Obama velkommen til Cairo sidste juni ved præsidentens tale til muslimer, da han prøvede at skrive et nyt kapitel i det amerikansk-muslimske forhold, skriver Bechor videre. Mubarak vidste, at dette vil slutte dårligt og tilmed afstod fra at vise sig i den samme sal, hvor Obama skulle holde sin tale.

– Nu han nærmer sig halvvejen af sin præsidenttid, er hans plan for en tilnærmelse til Islam brudt sammen – og han har ingen anden plan, ingen agenda, ingen retning, skriver Bechor. Obama er hjælpeløs vis a-vis Iran, og de tøffe sanktioner , der fornylig blev pålagt Teheran af kongressen, blev vedtaget imod hans vilje.

Bechor slutter:

– Obama troede, at hvis han distancerede sig noget fra Israel, ville han kunne vinde de moderate araberes sympati. Resultatet var bittert. Han nedlagde den moderate arabiske lejr – og mistede Israel. Lige nu er der ingen moderat arabisk lejr, efter at Qatar og Jordan er væk, og efter at sådanne elementer som Libanon og den palæstinensiske ledelse foretrak at sidde på sidelinjen. Et svagt og forvirret USA har givet efter over for et stærkt, truende Iran – uden sikkerhed for, at der er nogen som vil sikre Golf-staterne. Og Tyrkiet er ved at foretage en radikal vending og prøver på at danne sin egen radikale alliance i regionen, mens det fortolker det amerikanske vacuum.

– En bølge af undertrykkelse fejer hen over Mellemøsten med arrestationer, tortur, oppositions-aktivisters forsvinden, truede medier, overfyldte fængsler – alt dette sker på grund af udebliven af amerikansk overvågning, kontrol og interesse, skriver Bechor. Vacuum’et tiltrækker negative kræfter, og de bliver stadigt stærkere og mere provokerende.