”Arken fundet allerede i 1883”

Men krig, uro og skepsis gjorde, at fundet ikke blev fulgt op, før sneen igen havde dækket sporene.Noahs Ark blev fundet allerede i 1883, men politisk uro i området og skepsis i den vestlige verden gjorde, at fundet igen blev glemt. Efter en global opvarmnings-periode forsvandt arken igen under isen på Mt. Ararat…

Det hollandske researcher-par, Gerrit og Ricky Aalten, ses her mellem ”ark-finder” Panda Lee og Udfordringens redaktør.

Sådan forklarer den hollandske ark-researcher Gerrit Aalten, der gennem 35 år har forsøgt at finde materiale om Noahs ark. De sidste år har fru Ricky Aalten også været med.
Da den kinesiske NAMI-organisation fremlagde sit spektakulære fund af en stor træstruktur på Mt. Ararat, var Gerrit Aalten med til at præsentere det på pressekonferencerne i Hong Kong og Holland.

– Hvornår blev du involveret i jagten på Noahs ark?
– Allerede da jeg var 8 år, så jeg en illustration af arken og blev interesseret. Da jeg var omkring 23 år, begyndte jeg at samle oplysninger om arken, og det har nu stået på i 35 år.
Mit mål var at finde ud af, hvor arken befandt sig. Ikke ved at gå op på bjerget, men ved at samle oplysninger. Mange mennesker har allerede forsøgt at finde arken på ekspeditioner op på bjerget.
– Mange personer har påstået, at de har fundet arken…
– Ja, jeg har studeret omkring 30 beretninger, som viste sig ikke at føre til arken.
– Men du troede fortsat, den var der?
– Ja, for der var hele tiden nye beretninger at undersøge.
– Har du selv besteget Mt. Ararat?
– Ja, i 2006 undersøgte jeg et sted, som kaldes Angel Rock. Det var lovende, men arken var der ikke.
– Hvordan blev du knyttet til Hong Kong-teamet?
– Jeg blev spurgt, om jeg kunne bekræfte noget af det, de havde fundet. Beretninger i bøger, øjenvidne-beretningerne, osv. Og der er mange detaljer, som stemmer overens med det, der nu er fundet.
– Hvad får dig til at tro, at arken nu er fundet?
– De har fundet den sammekonstruktion, som blev fundet i 1883, da tyrkiske kommissærer besteg bjerget.
De fandt også kraftige planker, og der er nogle detaljer, som bekræfter dette fund. Fx fandt de et rum, som de beskriver som 4½ meter højt, ligesom det, der nu er fundet.
– Men hvis arken allerede blev fundet i 1883, hvorfor blev det så ikke troet?
– Det blev det også. Det var i alle de store aviser rundt om i verden, men folk glemte det igen. Det blev ikke fulgt op af undersøgelser, svarer Gerrit Aalten ærgerlig. Han fremlægger en fotokopi af den artikel, som var i New York Times den 10. august 1883. Artiklen er gengivet her på siden.

Krige fik folk til at glemme arken

I årene efter fundet var der stor politisk uro i det østlige Tyrkiet og i verden. Landene kæmpede om Armenien helt frem til 1. Verdenskrig, hvor et stor etnisk opgør fordrev armenierne fra området.
Verden var optaget af Verdenskrigen og af at slikke sårene. I Rusland brød revolutionen ud, og kommunisterne tog magten. Og i Tyrkiet brød det mægtige osmanniske rige sammen og blev afløst af Ataturks moderne Tyrkiet, som udkæmpede krige med grækerne.
Kort sagt: Verden var optaget af ”vigtigere ting” end at finde et oldtidsminde.
– Og man glemte stedet?
– Ja.
– Mener du, at nogle af de beretninger, der siden har været om mennesker, som påstod at have fundet arken, faktisk kunne være rigtige?
– Ja. Jeg tror, det kunne være det samme sted.
– Så de var ikke alle løgnere, de mennesker som påstod at have fundet arken?
– Nej.
– Hvilke oplysninger tyder på, at det er arken, de nu har fundet?– Først og fremmest er der stedet. Det er meget højt oppe på bjerget, hvor ingen vil slå sig ned for at bo. Det er i nærheden af et område med vandfald. Det er ikke et sted, man ville bygge et hus. Der er koldt, der er is og vulkanske sten. På grund af højden er det svært at trække vejret der.
– Du har set de videoer, som er blevet optaget deroppe. Også dem, der ikke er vist offentligt. Hvad fortæller de dig?
– At det er meget gamle oldtidslevninger.
Ararat er kendt fra bibelhistorien som det sted, hvor arken strandede. Så der skulle være nogle levninger deroppe.
– Kunne det ikke bare have været et kloster?
– Nej, folk kunne ikke leve i den højde.
– Er der noget, der viser, at dette er resterne af et skib og ikke bare et hus?– Ja, rummene er meget uregelmæssige. Det er ikke beboelsesrum til mennesker. Der er små døre på 1 x ½ meter, som ikke passer til mennesker, men nærmere til dyr.
– Fandt man andet end træ?
– Rester af foder og lervarer, som også er interessante. Der var otte bjælker i et lille rum på 2 x 2 meter, som ville være ideelt til dyr.
– Man fandt også nogle knager eller søm af træ. Kan de være af nyere dato?
– Nej, alt tyder på, at det er meget gammelt.
– Hvordan kunne de lave så godt håndværk for 4-5.000 år siden? Kunne de bygge så stort et skib?
– Ja, fx fortæller Bibelen, at de allerede kunne lave jern dengang, og vi ved, at mennesker dengang levede meget længere. De havde altså mulighed for at lære af deres erfaringer. Jeg tror, at de på nogle områder vidste mere, end vi ved nu.

Seriøst team

– Er det seriøse mennesker, som var med i teamet?
– Ja, den tyrkiske guide fortæller mig, at disse kinesere var de eneste mennesker, som kom med den rigtige respektfulde indstilling over for bjerget og befolkningen. De bad, før de gik op på bjerget. De udholdt mange vanskeligheder, og de blev ved med at komme tilbage for at skaffe mere information.
– Vil andre kunne besøge stedet senere?
– Ja, det tror jeg.
– Vil du selv tage derop, hvis det bliver muligt?
– Nej, det har jeg ikke brug for. Men jeg vil gerne assistere dem, der gør det.
– Hvad synes du, at dette gennembrud i ark-forskningen bør sige til moderne mennesker i dag?
– Vi behøver ikke en ark for at tro på Gud og hans ord. Men det vil bevise mange ting fra Bibelen. Fx at der var en syndflod. Jesus taler også om den, og jeg tror ikke, at han ville lyve. Han taler om den som en advarsel i de sidste dage om at finde det levende vand og det evige liv.
– Så du tror, at arken kan være et tegn til den moderne verden fra Gud?– Ja, det tror jeg.

Nyheden om den tyrkiske jordskælvs-kommissions opdagelse af Noahs Ark blev bl.a. bragt i New York Times.

Serien fortsætter
i næste uge.