Førstehjælp fra oven

Vi var tre damer, der skulle nå et tog, og vi løb af sted. Det var en mørk og iskold aften. Da vi nåede Strandvejen, var der dog stadig lys fra butikkerne og fra lysreklamerne på tagene.
Jeg blev lidt sløj og vinkede til de andre, at de skulle fortsætte. – Desværre viste det sig, at jeg fik det værre og værre, og der var fuldstændig mennesketomt på Strandvejen – og heller ingen biler. Pludselig indså jeg til min forfærdelse, at om lidt faldt jeg måske om på fortovet. Jeg så uvilkårligt op imod himlen i en ordløs bøn til Gud om hjælp. Da fik jeg øje på en stor neonreklame, der tændte og slukkede, tændte og slukkede. Der stod: ”Tag tre dybe indåndinger!” – ”Tag tre dybe indåndinger!” – ”Tag tre dybe indåndinger!”
Uvilkårligt tog jeg tre dybe indåndinger, fire, fem osv. – og pludselig opdagede jeg til min store overraskelse, men også med taknemmelighed, at jeg havde det godt igen. Nu kunne jeg fortsætte til toget i roligt tempo, og jeg kom godt hjem. Jeg tænkte på neonreklamen – og på, at teksten vel måtte stamme fra en reklame for et astmamiddel el.lign.
Et par dage senere tog jeg dog derud for at se stedet ved dagslys. Jeg stillede mig der, hvor jeg stod på fortovet sidst og så op på huset, hvor neonreklamen havde været – og deroppe på taget var der – aldeles ingenting! – Og heller ikke noget deromkring.
Jeg takkede og priste Gud og Frelseren Jesus Kristus, der havde reddet mig! – Men jeg fortalte det ikke til nogen af angst for at virke sær.
En tid efter læste jeg et vidnesbyrd af en svensk, kristen mand, der havde oplevet at finde og redde en syg mand, der lå på en mark i sneen i mørket. En lysende neon­reklame-hånd pegede ned på stedet. Da redningsmanden havde fået slæbt manden ind i sin bil og så sig tilbage, var neon­hånden væk.
Jeg indså nu, at jeg ikke var alene om at have oplevet så specielle ting, og at jeg roligt og med stor frimodighed kunne fortælle om Guds overnaturlige omsorg.

Jesus følger os så omhyggeligt, at selv hvor menneskelig hjælp er fjern, er han nær!
Gud være lovet!
Af Inge Pedersen