Gud gav Sarah en drøm om julefest
Sarah og Aclam mødte Gud i drømme. Nu drømmer de om at lave en jul for dem, der ikke har andre at være sammen med.For kun et år siden var hashmisbrug ved at ødelægge Sarah og Aclams familie. Men Gud reddede stumperne. Nu arrangerer de jul i kirken for alle dem, der mangler en familie at fejre den med.
Flæskestegen til 5.000 kr. er sikret fra SuperBrugsen! Der mangler stadig den sidste julepynt, men den 24-årige studerende Sarah Joram Færmann har aldrig tvivlet på, at deres helt specielle jul ville lykkes. Selvom de bliver rigtig mange til bords…
Med plakater, artikler og tv-indslag har parret nemlig inviteret hele Horsens til at fejre juleaften sammen med dem i caféen i Horsens Pinsekirke. Her forventer de at se op mod 80 til spisning og fest.
– Når Gud er med i det, så skal det nok lykkes, fastslår Aclam, og Sarah nikker.
Og det er de sikre på, at han er. For julefesten er Guds idé, fortæller Sarah. Han gav den til hende en dag, hun sad i bussen på vej til undervisning i Herning.
– Jeg havde tankerne alle mulige andre steder end på julen. Men pludselig fik jeg åbenbaringen, at vi skulle holde jul for mennesker i Horsens, der har brug for det. Jeg vidste, at det var fra Gud, og da jeg begyndte at skrive idéerne ned, kom der flere. Jeg kunne slet ikke stoppe igen, husker Sarah.
– Indtil da havde Aclam og jeg kun talt om, om julen skulle fejres hos hans eller min familie.
Nu planlægger de i stedet at fejre den sammen med Horsens hjemløse, enlige og singleforældre – og hvem der nu ellers har lyst til at være med.
Og hvis ikke den idé er fra Gud, så ved Sarah ikke, hvor sådan en idé skulle komme fra. I hvert fald ikke fra hende selv, forsikrer hun. Indtil for blot et lille års tid siden kendte hun slet ikke Jesus. Og inden da var hun en meget selvisk person, erkender hun. Aclam gør ingen indvendinger. Det er jo også fortid nu.
Og ligesom Sarah har han selv levet et helt andet liv indtil for kort tid siden. Men i januar startede han på en frisk. Da havde han allerede mistet kontrollen over livet til hashen – og stod til også at miste sin kone og sine børn, hvis ikke der skete noget drastisk.
Heldigvis for den lille familie var det netop dét, der skete.
Aclam er 27 år og oprindeligt fra Tanzania, hvor han boede, indtil han var 16 og flyttede med sin mor til Danmark.
Da han besøgte Tanzania i 2007, var det første gang, siden han kom til Danmark. Selvom det kun blev til en kort visit, gjorde mødet med hjemlandet et stort indtryk. Mødet med fattigdommen rørte noget i Aclam, og da han kom hjem, var han fast besluttet på at hjælpe sine familiemedlemmer i Tanzania. Men han havde ingen penge at sende. Aclam ledte efter en mulighed og fandt en:
– Jeg begyndte at sælge stoffer. Og når jeg ikke kunne sælge dem, så tog jeg dem selv, fortæller han.
Især hashen begyndte snart at blive et problem. Aclams misbrug voksede, og det blev snart en fast weekend-tradition at ryge et par joints sammen med vennerne.
Men en dag i 2008 blev det alvor: Sarah var gravid.
Noget måtte ændres. For den lilles skyld. Sarah og Aclam blev enige om, at hans hashrygning måtte stoppe, inden babyen kom til verden.
Men at kvitte hashen var lettere sagt end gjort.
– Jeg prøvede at stoppe, men der var altid nogen, der kom forbi og fristede mig til at ryge igen. Og noget i mig ønskede at gøre det, fortæller Aclam.
I maj 2009 blev Romeo født. Men Aclam fortsatte alligevel med at ryge sig skæv i weekenderne. Det stod på endnu et halvt år, indtil Sarah en dag satte ham stolen for døren: Aclam fik valget mellem stofferne eller familien.
– Jeg svarede hende: Jeg vil ikke lyve. Jeg kan ikke stoppe. Og jeg vil ikke love, at jeg stopper, når jeg ikke kan. Så jeg vælger stofferne. Du og Romeo kan bare smutte.
Sarah valgte alligevel at blive og give ham en chance mere i håb om, at han ville stoppe.
– Jeg elskede ham jo og følte, at det ville være forkert at forlade ham. Jeg var bange for, at hans misbrug kun ville blive værre, hvis han ikke havde nogen at komme hjem til, forklarer Sarah.
Men en dag nåede Aclam bunden. Han sad på sit musikværelse, da tårerne begyndte at vælde frem.
– Hvad er der med mig? Hvorfor kan jeg ikke stoppe? Jeg græd fortvivlet og begyndte at bede til Gud. Hjælp. Gud, hvis du er deroppe, så beder jeg dig hjælpe mig. Om jeg så skal læse i Bibelen hver dag, fortæller Aclam.
Den nat fik Aclam en drøm.
– Det var ligesom i filmen Men in Black, hvor hovedpersonerne har en stav, der kan slette hukommelsen hos folk. I min drøm var menneskerne klædt i hvidt, og jeg husker et glimt. Da jeg vågnede næste morgen, var alting anderledes. Jeg havde ny energi. Alt føltes nyt. Jeg følte mig som en baby, forklarer Aclam.
– Jeg fik en sult efter at læse i Bibelen. Jeg blev nærmest afhængig af den. Og efterhånden som jeg læste i den, begyndte alt at give mening. Først senere lærte jeg om, hvad frelse var, fortæller han.
Det var ikke kun Aclam, der oplevede forandringen. Efter en kort køretur med en kammerat, måtte vennen konstatere, at noget var hændt.
Særligt skærende stod kontrasten for Sarah.
– Han var pludselig så glad, som han kun plejede at være, når han røg. Før skændtes han ofte med sin mor, men nu bad han hende pludselig om tilgivelse. Hans selvværd var i top, fortæller Sarah.
En onkel, der er præst i Tanzania, opfordrede Aclam til at faste. Mens han fastede, begyndte han at få drømme om natten. Da han opdagede, at de efterfølgende gik i opfyldelse, begyndte han at skrive dem ned. Sarah læste undrende hans dagbog.
– Hvad er det, der sker her? Kan det være Gud? spekulerede hun.
– Jeg blev jaloux. Jeg havde ikke selv noget forhold til Gud, men jeg ønskede også at opleve den forandring, den glæde – og at få de drømme.
Skat, jeg vil også have det der, sagde jeg til ham. Vis mig, hvad jeg skal gøre.
Aclam lærte Sarah at faste og at bede. Hun bad Gud om at vise hende et eller andet, så hun kunne tro.
Snart fik Sarah selv en drøm.
– Det var en frygtelig drøm, fuld af spøgelser og dæmoner. Og jeg så min familie blive tortureret. Jeg så min søn Romeo hænge og blive kvalt – og Aclam hænge på et kors. Da jeg vågnede kom det til mig: Hvis du ikke vælger Gud, så ender du der, fortæller Sarah.
For hende blev drømmen enden på det gamle liv. Der var ingen vej tilbage nu.
I april blev Sarah derfor døbt i Horsens pinsekirke, hvor hun og Aclam begyndte at komme efter deres oplevelser. Siden da har hun mærket, hvordan Helligånden har hjulpet hende til at leve efter Biblen.
For nylig blev Aclam også døbt.
I dag har Sarah også fået det, som hun misundte hos Aclam. Væk er det dårlige selvværd og bekymringerne over fx privatøkonomien. Endda hendes dårlige ryg har Gud taget sig af: Et styrt fra en hest og siden på scooter fik lægerne til at love Sarah smerter resten af livet. Og hun havde mindst ét månedligt besøg hos kiropraktoren.
Også det hører nu fortiden til.
Selvom der nu går længere mellem drømmene, så dukker der stadig én op fra tid til anden. Ligesom drømmen om en julefest, som Sarah dog fik, mens hun var lysvågen.
Også den drøm glæder Sarah og Aclam sig til at se gå i opfyldelse.
– Nu véd vi, hvad kærlighed er, fortæller Sarah: At vi skal være der for hinanden. Nu ønsker vi bare at skabe en fantastisk jul for dem, der kommer, siger Sarah, som for øvrigt er højgravid.
