Venstre sidebanner eksempel

Vær beredt

Af Jens Kaltoft, Sognepræst i Knudsker på Bornholm
I et gammelt spejdermotto hedder det: Vær beredt! Jesus vil her i adventstiden minde os om det samme.

Jens Kaltoft

Han formaner os til at være rede, når han kommer igen på himlens skyer. ”Våg altid, og bed om, at I må få styrken til at undslippe alt det, som skal ske, og til at stå foran Menneskesønnen,” siger han i teksten til anden søndag i advent.
Advent vil som julens forberedelsestid ikke alene pege hen på Jesu første komme til jorden julenat, men også på hans andet komme. Kristus kommer igen for at dømme levende og døde. Sådan har den kristne kirke altid bekendt.
Tanken om dommedag kan synes skræmmende. Bibelen fortæller, at der skal ske vældige ting i naturen med sol, måne og stjerner. Selv himlens faste elementer skal udvise tegn på begivenhedernes alvor og betydning.
Der skal også ske tegn på jorden, så mennesker gribes af frygt. Og Jesus antyder endelig, at de sidste tider skal blive strenge tider med forfølgelse.
Der er noget i os, der gyser ved tanken om de ting. Og ingen skal forledes til at tro, at de sidste tider er som et skuespil, hvor man kan nøjes med at indtage tilskuernes plads. Alle bliver medaktører i verdenshistoriens største og sidste drama.
De fleste kristne kender til angsten og frygten for dommen. Vil vi bestå for Guds ansigt på den dag, hvor udgangen er evigt liv eller evig død?
For det første handler det om at være beredt. At være klar. Når Jesus formaner til årvågenhed, så er det, fordi man kan komme for sent. Det kan lade sig gøre stille og roligt at falde i søvn åndelig talt, så man ikke længere er klar til at møde Gud.
Det, der kan forhindre os i at være rede, er bevidst, uopgjort synd. Holder vi fast på synden, kan Gud ikke fjerne den. Men hverdagens bekymringer og byrder kan også fylde så meget, at Gud bliver væk midt i det hele.

”Da vil de se Menneskesønnen komme til syne i en sky med kraft og megen herlighed.”
Lukasevangeliet 21, 27.

Jesus har dog også et trøstens ord. For også på dommens dag vil Jesus tale vor sag. Vores tro og håb er, at Herren frikender os i dommen på den yderste dag. Vi tror det, netop fordi han, som er dommer, selv har ført vor sag! Som Grundtvig skriver det i en af sine salmer om Jesu genkomst: Ej mer’ du gruer for dommedag, du ved, din dommer har ført din sag, og fra dig selv den vundet.

Digteren og præsten Kaj Munk levede i en stærk forventning om Jesu genkomst. Han fortæller et sted: ”For en 15-16 år siden stod jeg en perlende sommermorgen i min have, aldeles fortabt i livets dejlighed. Da hørte jeg på én gang en underlig tone i luften, og jeg tænkte: Det skulle dog vel aldrig være Herren, der kommer igen? Det viste sig nu senere hen, at redningsbåden ved havet holdt øvelse, og det var en raket, der var fyret af. Men jeg hverken lo ad mig selv eller skammede mig. Jeg havde fået noget at vide om mig selv, jeg var glad for.
Og aldrig vil jeg glemme den følelse af lykke, der greb mig ved muligheden for, at det kunne være ham selv. Skønnere syntes jeg ikke den skønne sommermorgen kunne krones”.
Glædelig advent!