Enkle kirker vokser mest

(Læsetid: 3 minutter)

Jo enklere kirker er, jo mere vokser de. En undersøgelse fra Simple Church Europe viser, at små uformelle kirker vokser med 22 pct. om året.
Mens de historiske kirker i Europa står over for en stabil nedgang i medlemstallet, vokser såkaldte ’enkle kirker’ med 22 pct. om året.

Enkle kirker vokser mest. Og de udadvendte starter flest nye kirker, fortæller Jonathan Fokker fra Simple Church Europe.

En undersøgelse viser, at ”enkle kirker” er en af tidens mest frugtbare mis-sionstilgange. Simple Church Europe (SCEU) står bag undersøgelsen af bevægelsens 48 netværk i 16 lande, bl.a. Danmark.

Uformelle fællesskaber

Enkle kirker er små reproducerbare trosfællesskaber med 3-20 deltagere. Det drejer sig ikke blot om huskirker i hjemmene, men troende som mødes i små fællesskaber på cafeer, i klasseværelser, kantiner, ja overalt, hvor mennesker mødes i forvejen.
I Europa er der mere end 1.400 netværk af enkle kirker. Disse netværk rummer tilsammen 12.000 enkle kirker, hvor i alt 140.000 mennesker deltager.
Så vidt man ved, er dette den første koordinerede undersøgelsesindsats på området i Europa.

Tre slags småkirker

SCEU beskriver tre typer netværk af enkle kirker:
Den ene type kalder de ”Apostolske netværk”. Apostolsk kommer af græsk og betyder ”udsendt” og kan derfor oversættes med ”missionær” eller ”menighedsplanter”.
Disse netværk starter typisk med en enkel kirke, startet af en ”apostolsk arbejder” efter Jesu forbillede i Lukas-evangeliet kapitel 10. Her plantes en enkel kirke i en husholdning eller anden social kreds. Man inviterer altså ikke til en eksisterende kirke. Disse netværk består primært af folk, der lige har hørt om Jesus og begejstret fortæller det videre og starter nye grupper.

Bygger bro

Den anden type kaldes ”Bronetværk”. Dette netværk består af enkle kirker med folk, der allerede er kristne, men som ønsker at være mere udadvendte. De søger at danne relationer med folk, der ikke nødvendigvis er troende, og bruger ofte traditionelle missionsmetoder med ”kom til os”-tilgang.
Den tredje type netværk kaldes blot ”Kristne netværk”. Disse består igen af enkle kirker, men de er nu dannet af folk, der allerede er kristne, men som søger et mere relationelt og deltagende alternativ til den traditionelle kirke. Disse grupper tenderer til at fokusere indad og er sommetider reaktionære, eftersom de ser deres form for kirke som mere bibelsk og sund end de kirker, de kommer fra.

Udadvendte vokser

– Ud af disse tre former for netværk vokser og spreder den første sig mest. Den sidste når færrest nye mennesker og den mellemste er midt imellem, fortæller Jonathan Fokker, der har foretaget undersøgelsen. Han har en master i Human Movement Sciences.
– I mange europæiske lande er de protestantiske, katolske, anglikanske og ortodokse kirkers medlemstal faldende med 1-3 procent årligt. Frie evangeliske kirker klarer sig lidt bedre med en gennemsnitlig vækst på 0,5 pct. årligt – nogle vokser, andre formindskes. Sammenlignet med dette klarer de enkle kirker sig ganske godt med en gennemsnitlig vækst på 22 procent om året. I 2009 startede hvert netværk af enkle kirker gennemsnitligt 2,5 nye kirker, fortæller Jonathan Fokker.
Hvad er de vigtigste fordele og udfordringer ved enkle kirker?
– De netværk, som er mest succesfulde i at nå nye mennesker med det kristne budskab, lægger relativt stor vægt på bøn, udvikling af relationer, interaktive møder, hvor alle kan bidrage med ”Helligåndens gaver”.
– Den største udfordring er kontekstualisering. Hvad betyder ”de gode nyheder” om det kristne budskab for folk, hvordan kan det blive relevant i menneskers hverdag, og er disse nye trosfællesskaber virkelig indfældet i kulturen?
– En anden udfordring for enkle kirker er at finde og træne ledere til at starte og udvikle nye kirker.
/sl

Læs mere og find link
til undersøgelsen på
Sondagmorgen.dk

Læs også