Inderlig og intens debut-cd

(Læsetid: 2 minutter)

Der var kun ros at hente hos musikanmelderne, da Hymns from Nineveh i 2009 gjorde sit indtog på musikscenen med en jule-ep.
Siden da har mange ventet næste udspil fra den kristne neo-folk-kunstner. Nu er debutalbummet klart.
Det er i virkeligheden svært at finde ord, der helt beskriver Hymns from Nineveh. Inderlig, melankolsk, nærværende – ordene rækker kun et stykke af vejen. Med sin rene lyse stemme, sine følsomme guitarfingre og sin svaghed for folk-musik er Hymns from Nineveh (som er Jonas Haahr Petersens kunstnernavn) nok det tætteste, man kommer på en dansk Teitur. Men heller ikke den sammenligning er helt dækkende.
En af forskellene er troen i teksterne. Jonas lægger ikke skjul på sin kristne overbevisning. Og de fleste af teksterne på debut-cd’en, ’Hymns from Nineveh’, handler om tro. Og om troskriser. De 10 sange på albummet udspringer fra kampene, som Jonas gennem et år kæmpede med sin egen bekymrede sjæl under et ”stilhedseksil” i en kælderlejlighed i Tilst.
At Jonas åbenlyst erklærer sig som kristen har dog ikke fået musikanmeldere til at holde igen med de høje karakterer for hans musikalske bedrifter. Han er blevet rost til skyerne af bl.a. musikmagasinet Gaffa, der tidligere skrev: ”Alle, uanset religiøs overbevisning, burde kunnet få noget ud af Hymns From Ninevehs musik, og efter den fortrinlige jule-ep fra 2009 er der … grund til at glæde sig endog særdeles meget til Hymns From Ninevehs debutalbum”.
Og nu udkommer det altså. D. 21. februar. På albummet fortsætter Hymns from Nineveh-stilen: Musikken er afdæmpet, folk-inspireret og simpel. Meget af tiden er Jonas’ lyse stemme kun støttet af hans fingerspil på den akustiske guitar. Men ind imellem dukker andre af albummets 20 gæstemusikere op, fx på klaver, fløjte, klarinet, cello, banjo eller endda på sav! Det hele fungerer rigtig godt sammen og passer ind i helheden.
Også RebekkaMaria (tidligere ’Lampshade’) har lagt sin smukke stemme til et par af sangene. Blandt andet på ”Sister Sorrow Song”, der er et af albummets mere muntre melankoli-sange og min personlige favorit på cd’en. Sammen med den lidt drømmeagtige ’Daughter of Zion’.
Steffen

Læs også