Herbies mor
Jeg forstår ikke, hvorfor mine venner synes, min bilkørsel er så slem. Nogle tror endda, at jeg slet ikke har taget kørekort. Bare fordi jeg så sent som i går kom til at puffe til to cyklister og et STOP-skilt, der stod i vejen i Studiestræde i indre København. Igennem kom jeg.Siden jeg totalskadede min bil i fjor (hvilket naturligvis ikke var min skyld), har jeg i andre godtroende biler formået at bumpe ind i flere små uforskyldte bilulykker. På Strandvejen i snobbede Hellerup havde jeg næsen så højt i sky, at jeg ikke lagde mærke til den række af biler, der lovlydigt holdt for rødt foran mig. Jeg forårsagede et lille harmonikasammenstød af rytmiske proportioner. Ups.
Så var der også lige Rådhuspladsen i København. Et spændende lysshow blinkede fristende hen over pladsen, som jeg lige skulle følge med i – samtidig med jeg kørte bil. Bang. Bilisterne foran kom flyvende ud af bilerne og lærte mig nye gloser. Ups.
Jeg tænkte, det var tid til at forlade storbyen og de mange potentielle ting, man kan ramme, så jeg hoppede på færgen over til den lille ø uden for Århus, Samsø, hvor jeg meldte mig på et kursus på øens berømte højskole. Jeg tænkte, jeg højst kunne komme til at ramme en blind måge med rod i balan-cenerven – især fordi jeg kun havde cyklen med.
En dag var en samsing naiv nok til at låne mig sin bil. Rygtet om min kreative distræte kørsel var åbenlyst ikke nået til øen endnu. Mit held. På vejen tilbød jeg at tage en af højskolens fine lærerinder, frk. Mette Maj, med ind til Samsøs metropolis Tranebjerg, for at handle i de en halv snes butikker, der var.
Jeg satte nøglen i og tøffede afsted. Hun lagde straks hænderne på handskerummet foran sig, når jeg bremsede en smule hårdt op (eller fordi hun måske ledte efter brækposer). Hun kiggede på mig, som om jeg i virkeligheden var en seriemorder, men jeg kørte jo bare bil. Da vi ankom til Tranebjerg, greb hun bilnøglen ud af hænderne på mig og erklærede, at hun nok skulle køre tilbage til højskolen. Jeg følte mig som en spritbilist uden sprit.
Gør man noget dårligt nok, slipper man for tjansen næste gang.