Hvem er tosset?

Storm P. lader en mand udbryde: ”Det er en tosset verden, vi lever i” – og giver dette svar: ”Den er, som den altid har været, det er os, der er tossede!”
Af Rolf Slot-Henriksen
Sognepræst i Bredballe.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor forkert vi i vor tid ofte prioriterer. Det begynder allerede i skolen, hvor Gud, musikundervisning, morgensang, kunst og bøn får en stadig ringere plads. Men hvorfor skal de vigtigste ting have den ringeste plads?
Det er nu påvist i stribevis af amerikanske undersøgelser, at sang, bøn, musik og et Gudsforhold forlænger livet mere end grøntsager og anden sund levevis og giver en høj livskvalitet Det er sundt at vide, at livet har mening, og at man er elsket, endog af den almægtige Gud.

Storm P. siger det på denne måde: ”Vi har mistet ærbødigheden for livet, men til gengæld er vi ved at falde i måbende beundring for os selv. Vi ligger og mimrer, når vi fødes, og vi ligger og mimrer, når vi skal dø, lige hjælpeløse; og dog bruger vi mellemtiden til at pynte os med alle mulige former for værdighed uden at tænke på, at bare vi træder i en bananskal, kan det være forbi med hele herligheden. Jeg kendte en fremragende videnskabsmand, der havde til speciale hele livet at rakke ned på Gud. Men da han skulle dø, bad han om en salmebog og klyngede sig til den som en druknende til en planke. Så hvorfor sætte sig på den høje hest?”

Storm P. peger på vigtigheden af at finde den dybere dimension og gør derfor op med dem, der tror, de kan klare hele verden, men meningen med livet bliver tys-tys som i denne ”Flue”: ”Alle mennesker ved, at det hænger således sammen – men hys, sig det ikke til nogen”.
Påsken er forsvundet fra DR. Kristendommens vigtigste begivenhed, at Kristus er opstanden, og at der er et evigt liv, er blevet tabu, og at hvert menneskes liv har en højere mening, søges fortrængt.
Hvorfor fortrænges de vigtigste ting i livet, de ting, der giver livet glæde og mening? Er vi blevet tossede?
Hvorfor ikke tænke over livet? Storm P. så problemet klart: Han lader én udbryde: ”De skal såmænd ikke spekulere for meget over tingene” Hvorpå den anden svarer ”Nej, – det gør jeg heller ikke!” Måske kan det hele sammenfattes i denne ” Flue”: ”Hvad kommer først – virkningen eller årsagen?”
”Årsagen kommer altid først!” ”Hvad så med en mand, der skubber en trillebør?”