Kirker sakker bagud digitalt

Flere af landets kirker har endnu ikke fået lavet en hjemmeside, det må der rettes på ifølge forsker.330 danske folkekirker har ikke en hjemmeside. Men det burde de, hvis de vil nå ud til flere, mener Peter Fischer-Nielsen, der forsker i religion og nye medier på Aarhus Universitet.

Peter Fischer-Nielsen

Selvom det faktisk kun drejer sig om 15 procent af kirkerne i landet, der ikke har en hjemmeside, så er Peter Fischer-Nielsen langt fra tilfreds.
– Det er 15 år siden, de første danske hjemmesider begyndte at dukke op. Derfor mener jeg, at vi nu er et sted i udviklingen, hvor alle kirker bør have en hjemmeside som et absolut minimum, siger Peter Fischer-Nielsen.
De 330 kirker, som ikke har nogen hjemmeside, skal altså til at oppe sig, mener han.
– Hvis kirken vil længere ud til folk, så er det altså nødvendigt med en hjemmeside. Det er jo ikke længere en selvfølge, at sognebørnene deltager og følger med i livet i kirken, siger han og tilføjer:
– Folk, der ikke kommer i kirke hver søndag, har jo brug for information om bryllupper, begravelser og kontaktinformation på præsten. Der er altså god grund for alle kirker til at have en hjemmeside – som minimum, siger han.

Et net af muligheder

Hjemmesiden skulle helst være en selvfølge i sognene, mener Peter Fischer-Nielsen, men det stopper ikke der. Internettet har så mange forskellige platforme til at sprede budskabet, nå ud til mennesker og fortælle om kirkelige aktiviteter. De muligheder bør landets kirker være bedre til at udnytte.
– Det er de færreste, der har en hjemmeside, som er spændende, og som bidrager med noget ekstra ud over kontaktinformation, siger han og tilføjer:
– Man kan nå ud til mange med for eksempel Facebook og Twitter, og det vil være med til at styrke den enkelte kirkes identitet og være med til at minde folk om kirken i hverdagen, siger han.

Tyrstrup Kirke er et eksempel på en flot og god kirkehjemmeside, som endda også bliver opdateret regelmæssigt.
Digitalt udfordret

Lige nu er det meget tilfældigt, hvilke kirker der er på internettet og har gode hjemmesider, og hvem der slet ikke er med. Det kommer meget an på, om sognet har en præst eller én i menighedsrådet, der kan finde ud af den slags – men selv i de små sogne med mange ældre mennesker er internetkommunikationen vigtig.
– Altså, selv ældre mennesker kan bruge nettet. Og flere har faktisk brug for, at kirken er med digitalt. Det kan jo være, hvis man er syg og ikke kan komme i kirke, men gerne vil kunne følge med i kirkelivet alligevel, siger han.