Jødisk ridderslag til dansk gymnasielærer

Når den veldædige dansk-jødiske organisation “Danmark Logen” i slutningen af januar 2012 i København fejrer 100-året for dens oprettelse, vil der være særligt fokus på den 60-årige danske gymnasielærer, Otto Rüehl, idet Logen har valgt ham som modtager af den prestigefyldte titel “Ben Adam” (“Det hele menneske”) for hans mangeårige indsats for at fremme forståelsen af jøder i Danmark og af det dansk-israelske forhold.Dette er som et ridderslag fra de danske jøders side ved med en stor gestus at ophøje denne mand for hans virke.

Otto Rüehl er en beskeden og tilbageholdende person, grænsende til det selvudslettende. Men tag ikke fejl. Bag dette ydre er en stor kapacitet på det medmenneskelige område. Med en utrolig jernvilje har han gennemført, at Danmark er blevet et land, der er blevet et af mest oplyste i verden om Holocaust. Han har taget initiativet til og gennemfører hvert år, at gymnasielærere fra hele Danmark – tilmed fra Færøerne – og endog fra Duborgskolen i Flensborg kommer på et ugelangt Holocaust-kursus i Jerusalems Yad Vashem mindeinstitution for de seks millioner jøder, der blev dræbt af nazisterne. Han har – ene mand – taget initiativet til og har forestået, at 160 danske lærere i religion, historie, dansk m.m. i de sidste 15 år har fået en dybtgående orientering om dette mørke kapitel i Europas historie – og at dansk ungdom dermed er blevet særdeledes velinformet om dette.

Nogle af lærerne var på forhånd meget kritiske over for den israelske regerings politik, men det klare budskab har hele tiden været, at disse kurser drejede sig om Holocaust-baggrunden, antisemitismen, jødernes historie og selve udviklingen 1933-1945. Af de mange artikler, lærere har skrevet efter kurserne, er det klart fremgået, at mødet med de overlevende fra Holocaust har gjort det største indtryk.

Andre strenge
Otto Rüehl har imidlertid andre strenge på sin bue til fremme af den mellemfolkelige kontakt mellem Danmark og Israel. Han er lektor ved Helsingør Gymnasium (i historie og kristendomskundskab) og har siden 1994 arrangeret udvekslingsbesøg mellem gymnasielever fra hans skole og gymnasiet i lillebyen Beer Tuvia i det sydvestlige Israel. Ni grupper med ialt 180 elever fra de to gymnasier har i de sidste 17 år besøgt hinandens skoler og hjem og fået et indblik i forholdene i det andet land.

Beer Tuvia ligger blot omkring 30 km fra Gaza-striben, men selv da der var ustandselig raketbeskydning derfra mod civilbefolkningen i det sydlige Israel, fortsatte de danske elever med at tage til Beer Tuvia. Projektet har betydet meget for den gensidige forståelse af de to lande, ikke mindst fordi forældre, søskende og venner af udvekslingseleverne har fået førstehånds-forklaringer af en situation, som de ellers ikke ville have fået.

Rüehls ro, planlægning, hans nære kontakt med de lokale skoleledere og hans oplysning til de unges forældre om, at turen kunne gennemføres uden fare, medførte, at disse rejser aldrig blev aflyst. Lige som lærerkurset er denne udveksling af unge et betydningfuldt mellemfolkeligt projekt.

Ydmyghed
Hvem er så denne mand med de store visioner og ideer, manden der kan flytte bjerge? Det kan man få et indblik i ved at erfare, hvordan han reagerede, da han fik at vide, at hans skulle have ærestitlen Ben Adam. Han skrev i en maiL, dateret den 5. august 2011, til denne skribent:

– Jeg åbnede spændt brevet fra Danmark Logen. Jeg måtte læse det flere gange. Jo, det var rigtigt. Danmark Logen havde besluttet at udnævne mig til Ben Adam 2012. Når jeg læser begrundelsen melder der sig en følelse af ydmyghed. Har jeg virkelig levet op til det? Og når jeg ser listen med de forrige 22 modtagere, må jeg spørge, om jeg virkelig skal stå i række med modstandsfolk som Jens Lillelund og Jørgen Kieler og den svenske Per Ahlmark, som jeg har mødt flere gange både i Sverige og på Yad Vashem. Alle folk, som jeg nærer den dybeste respekt for – som også en Richard Ege og Mogens Kofod-Hansen – to af mine forgængere som formand for Dansk-Israelsk Selskab.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Begrundelsen
Begrundelsen for tildelingen af ærestitlen står i Logens brev til ham, som følger:

“Det er os en stor ære at kunne meddele, at rådet for Danmark Logen har besluttet at udnævne Dem til Ben Adam 2012. Titlen tildeles personer, som efter rådets mening har udført en indsats i kampen for individets ret til en menneskeværdig eksistens uden hensyn til race, religion eller nationalitet, ert stort og uegennyttigt arbejde for andre og en forskel for mennesker i den store verden”.

46 besøg i Israel
Otto Rüehl besøgte Israel for første gang i 1977 – og siden er fulgt ialt 46 besøg her. Dette siger ikke så lidt om hans engagement i dansk-israelske relationer.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



På det personlige plan er tillige, at jeg flere gange har oplevet, at han er taget fra Danmark hertil udelukkende for at være med til at fejre en særlig begivenhed for mig som mangeårig ven. Sidst dette skete, var i maj iår, da han kom til Jerusalem på et 48 timers besøg for at deltage i en mærkedag i mit liv. Måske vendingen er lidt forslidt, men rigtigt er det at sige om ham, at han er vennernes ven.

Han sparer sig ikke, når det gælder om at fremme kontakten mellem Israel og Danmark. Ifjor holdt han et fængslende foredrag i Israel for 30 medlemmer af foreningen “Danskere i Israel” og fortalte om lærer- og elev-udvekslingerne og iøvrigt om sin indsats igennem 30 år for at fremme dansk-israelske forbindelser. Han talte for denne gruppe om sit vidtspændende virke og kom ind på de mange dansk-israelske tiltag han har været med til at starte og lede og om Israel-debatten i Danmark. Afholdelsen af selve mødet viste, i hvor høj grad han går ind for en sag. Han kom direkte til denne sammenkomst, der fandt sted i Ra’anana, fra Haifa, hvor han havde deltaget i et møde i den internationale ekspertgruppe om holocaust – og rejste næste dag tilbage til Danmark.

Blomstret
Ruehl blev i 1990 formand for Dansk-israelsk Selskab, som har blomstret under hans ledelse. I den danske offentlighed er han kendt for talrige debatindlæg i pressen og debatmøder rundt om i Danmark. Han er medlem af bestyrelsen for Dansk Center for Holocaust og Folkedrabsstudier (DCHF) – idag overflyttet til Dansk Istitut for Internationale Studier (DII). Han er medlem af undervisningsministeriets arbejdsgruppe vedr. Auschwitzdagen. Han har fået tildelt Yad Vashems Internationale Skoles hædersbevis og Marcus og Meta Melchiors mindelegat. Blandt andre æresbevisninger er Raoul Wallenberg medaljen, som han modtog i 1998. Og nu er han blevet Ben Adam.

100 år
100 året for oprettelsen af Danmark Logen har følgende baggrund: i januar 1912 rejste tre fremtrædende danske jøder til Tyskland for at blive optaget i Henry Jones-logen i Hamborg. Ved deres hjemkomst indkaldte de til et stiftende møde for Danmark Logen. 58 herrer mødte op og blev optaget i Logen. 100 år efter, er der 155 brødre.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Navnelisten
Listen over de tidligere modtagere af Ben Adam ærestitlen omfatter 22 distingverede personer og er et galleri af fremtrædende danske politikere, videnskabsmænd, politikere, diplomater; skolefolk, forfattere, redaktører og Nobelprisvinderen prof. Niels Bohr – og ikke mindst ledere af modstandsbevægelsen. Blandt de udlændinge, der har modtaget prisen, er tre nordmænd – fhv. generalsekretær for FN Tryggve Lie, fysikeren professor Kristoffer Gjøtterud og menneskerettighedsforkæmperen, profesoor Thorolf Rafto. Prisen er ligeledes tildelt den engelske filosof Lord Russel of Liverpool og den svenske politiker Per Ahlmark.

Otto Rüehl er kommet i fornemt selskab.

Tidligere modtagere af Ben Adam ærestitlen:

1949 Kgl. skuespiller Ebbe Rode
1950 Prof. Dr. Phil Paul Brandt Rehberg
1951 Professor Niels Bohr
1952 Professor Richard Ege
1953 Rektor Aage Bertelsen
1954 Statsminister Hans Hedtoft
1955 Ambassadør Henrik Kaufmann
1956 Kgl. skuespiller Poul Reumert
1958 Fhv. FN-generalsekretær Tryggve Lie
1959 Kirkeminister Bodil Koch
1961 Lord (Bertrand ) Russel of Liverpool
1962 Forfatter, lektor Peter P. Rohde
1965 Skolebestyrer Henry Pihler
1967 Fhv. statsminister Viggo Kampmann
1968 Redaktør Mogens Kofod-Hansen
1971 Modstandsmanden Jens Lillelund
1976 Pastor Poul Borchsenius
1983 Fhv. statsråd Per Ahlmark
1984 Professor Thorolf Rafto
1988 Professor Kristoffer Gjøtterup
1992 Folketingsmedlem Peter Duetoft
2010 Modstandsmanden Jørgen Kieler