Birgit prøvede alt før hun mødte Jesus
Birgit Davino har været bzer, narkoman, kommunist, næsten alkoholiker og med i en New Age-kult, før hun mødte Jesus.
– Pludselig mærkede jeg en kraft, som var mange gange stærkere end noget energiarbejde, jeg havde oplevet, fortæller Birgit Davino fra sit første kristne møde.
Men hun skulle være 50, før hun fik den oplevelse. Hendes liv begyndte et helt andet sted.
Birgit blev født og voksede op i et voldeligt hjem i det indre København. Det medførte, at hun ofte flakkede rundt på gaderne og allerede prøvede stoffer som 13-årig.
– Jeg skulle altid være den første til at prøve noget nyt, og stofferne gav mig et frikvarter fra den hårde virkelighed derhjemme, konstaterer Birgit.
Kort tid efter smed hendes far hende ud hjemmefra. Derefter blev hun slumstormer i København og var også en periode i Stockholm. Langt de fleste af de andre bzere var gode mod hende og tog sig af hende.
Som 14-årig blev hun gravid med en hippiefyr fra England, og det blev opdaget på en efterskole i Nordjylland, da hun var fem måneder henne.
– Jeg kunne ikke byde et barn det liv, jeg levede. Min veninde kendte nogen, som havde bortadopteret, så jeg vidste, at de fik gode forældre. Af omsorg for barnet ville jeg have det hen til sådan nogen. Jeg besluttede det og græd meget. Men ingen kunne tale mig fra det. Jeg så ikke engang barnet selv. Man har tre måneders betænkningstid, men der gik næsten et år, før jeg fortrød det og gik og kiggede ned i folks barnevogne, husker Birgit.
Efter noget tid besluttede hun sig for at ville have et barn mere. Hun var ligeglad med, hvem der var faren.
– Jeg var sammen med rigtig mange mænd og søgte efter kærlighed. Min far havde primært givet mig tæv. Jeg opførte mig slet ikke rationelt. Nærmere dyrisk. Jeg tog opium, som jeg kogte og filtrerede og sprøjtede ind i åren, forklarer hun.
Birgit rejste også til Istanbul, hvor der var let adgang til narkotika. Hun boede på hippiehoteller og begyndte at blive opium-narkoman ligesom mange af hendes venner i Danmark.
– Jeg prøvede kokain og speed og forskellige andre ting. Jeg ville bare væk fra virkeligheden ind i en verden, hvor der var fred, ro, skønhed og varme. Der var krig inde i mig, og jeg havde ingen rigtige venner, for jeg kom altid op at skændes med mennesker omkring mig, forklarer hun.
Birgit rejste til Istanbul flere gange og blev afsløret med opium og røg i et tyrkisk fængsel.
– Jeg stod til 7½ år, men heldigvis hjalp den danske konsul mig, så jeg slap ud efter 3½ måned. I løbet af fængselstiden var jeg blevet clean, og jeg blev snart efter gravid med en italiensk mand.
De rejste sammen til Danmark, men han blev smidt ud af landet, og Birgit blev fængslet for en gammel forseelse.
– Jeg blev dømt til 2½ års fængsel, da jeg var 2 måneder henne. Jeg tror, det var Guds omsorg for mit barn. Ellers havde jeg bare rejst rundt med min søn i min forvirrede hverdag. I fængslet blev jeg gangpige og lærte disciplin og ansvarlighed. Det var godt for min tilstand som menneske, forklarer Birgit.
Kriminalforsorgen hjalp også Birgit bagefter, så hun kom i gang med en uddannelse som socialpædagog.
– Jeg prøvede virkelig at leve et normalt liv, men jeg kunne ikke holde mig derhjemme. Jeg mødte nogle politiske mennesker og blev medlem af Dansk Kommunist Parti DKP, og jeg begyndte at drikke meget, fortæller hun.
– Det var meget tæt på, at jeg blev alkoholiker, konstaterer Birgit.
Som 30-årig mistede hun sin kæreste gennem flere år.
– En dag kiggede jeg mig i spejlet, og jeg kunne ingenting se. Jeg havde ingen identitet. Hvem er det? spurgte jeg mig selv. Det kan ikke være meningen.
Det blev starten på jagt på identitet, som førte Birgit helt ud i afkrogene af New Ages verden.
– Jeg begyndte i en terapiforening og blev klar over, at der var noget galt med mig. Jeg læste en masse bøger, og en helt ny spændende åndelig verden åbnede sig for mig.
Om natten oplevede hun uhyggelige åndelige fænomener. Efterhånden, som hun når dybere ind i terapimiljøet, blokerer hun for de gængse terapiformer og finder i stedet en ny vej.
– I terapimiljøet finder jeg sammen med nogle mennesker, som bruger LSD og ecstasy terapeutisk efter Stanislav Groff`s metode (ham der opfandt LSD-terapien, red.). Jeg kendte jo til LSD og kunne lide det, derfor gik jeg i gang med terapien.
– Jeg oplevede alt muligt på den måde. Jeg var i Himlen og blev et med Gud og oplevede Nirvarna, forklarer Birgit, som i dag er overbevist om det var et bedrag, men på det tidspunkt var hun sikker på, at hun endelig havde fundet vejen.
I forlængelse af den proces opstod der en kult i Fredensborg, som var centreret om Shamanisme.
– Jeg så kun den lyse side af det. Jeg vidste ikke bedre. Det var bare pragtfuldt. Jeg ville gerne leve som en indianerklan, for jeg havde jo altid savnet en familie.
Birgit kom med i kulten, da hun var i begyndelsen af 40erne, og fik større og større afstand til sin søn og sine forældre.
– Der skete mange ting i kulten, som jeg ikke lige kan komme ind på her, men også seksuelt var det meget frit. Jeg begyndte at sætte bremserne i efter omkring syv år, og så vendte de sig alle sammen mod mig, forklarer Birgit.
Når hun tog stoffer, var det ikke længere himmelsk, men mørkt og deprimerende, så hun tog flere stoffer for at rette op på det. En dag, hvor Birgit var meget skæv, kravlede hun op i et træ og faldt ned og brækkede ryggen. Fra den dag stoppede hun med at tage stoffer.
I sommeren 1999 tog Birgit en beslutning om at forlade kulten. Hun endte på et værelse i Helsingør.
– Naturen var min gud på det tidspunkt. Jeg tog mange billeder af den, og da jeg stod nede i Kvickly og skulle have dem fremkaldt, lå der en flyer. Har du lyst til at høre fra Gud? Så kom til møde i Apostolsk kirke, husker hun.
Birgits nysgerrighed drev hende derhen.
– Da jeg var barn, gik jeg i søndagsskole i Frelsens Hær, hvor man fik gratis wienerbrød og sodavand. Nogle gange om aftenen var jeg så fyldt af frygt og had og vrede, at jeg ikke kunne sove, men der oplevede jeg det nogle gange, som om Gud kom og tog mig på sit skød, så alt blev fred og glæde. Men jeg havde allerede glemt det om morgenen igen, fortæller Birgit, som ikke var kommet i tanke om de barndomsoplevelser på dette tidspunkt.
I kirken i Helsingør kunne hun tydeligt mærke kærligheden i sangene, de sang.
– I prædikenen talte John Brændstrøm fra Sverige om synd. Det begreb var jeg helt afvisende for, men han sagde andre ting, som jeg godt kunne acceptere, husker hun.
Da der var forbøn, gik hun frem for at modtage den.
– Jeg mærkede sådan en stærk kraft. Jeg kan slet ikke beskrive den kærlighed, fred, lys, varme og accept jeg mærkede. Lige pludselig var jeg klar til at tro på alt. Både en personlig Gud og jomfrufødslen, som jeg havde været meget hånlig over for tidligere, forklarer hun.
Den fantastiske følelse holdt stadig ved næste morgen, og Birgit måtte afsted igen. I den kirke tog hun sin beslutning om at følge Jesus, og han guidede hende de første skridt på vejen gennem alfakursus, bibellæsning og hans nærvær til møderne.
Men Birgit ville lære endnu mere og flyttede til København og kom med i Københavns Bibeltræningscenter. Hendes ryg gav stadig mange problemer, men førtidspension var helt umuligt at få.
– Jeg lærte om de ti spedalske, som gik til templet i tro. Gud ledte mig til at finde arbejde på trods af min ryg. Jeg søgte noget natarbejde på diakonissestiftelsens plejehjem, fordi det virkede overkommeligt, men endte på dagholdet, forklarer hun.
Det blev en meget ydmygende tid for Birgit.
– Det blev klart for mig, hvor meget stofferne havde ødelagt i min hjerne. Jeg kunne ikke huske, hvad jeg var blevet bedt om at gøre, og måtte hele tiden tilbage og spørge igen. Det var næsten umuligt for mig at føre en normal samtale. Men de gamle diakonisser var så søde mod mig.
Birgit var 50 år, da hun blev kristen. Indtil hun blev 59, arbejdede hun på forskellige plejehjem.
– Allerede i løbet af de første 3 måneder oplevede jeg, hvordan helbredelsesprocesserne i hjerne og ryg skred fremad.
De sidste 7 år på plejehjem var aftenarbejde. De to første år mens hun gik på bibelskole.
– Jeg begyndte at få venner, og jeg fik det bedre og bedre med min familie. Da jeg var i begyndelsen af halvtredserne, følte jeg mig for gammel til en uddannelse, men som tiden gik, blev jeg friskere og yngre indvendig. Der skulle ske noget, forklarer Birgit, som også blev træt af de ting, hun ikke kunne få lov til at lave i en dagvagt uden uddannelse.
– Så jeg tog Social- og sundhedshjælper-uddannelsen på ti måneder, smiler hun. I samme periode flyttede hun i nærheden af sine forældre i Ballerup og fik lov til at lede sin far til Jesus på hans dødsleje. Selvom hun fik topkarakterer på sin uddannelse, var der ingen job, da hun kom ud, så som 60-årig begyndte Birgit på assistentuddannelsen.
– Gud fortsatte med at lære mig nye ting. Jeg, som altid havde været på tværs af andre mennesker, var pludselig et eftertragtet medlem i grupperne, forklarer hun.
Igen afsluttede hun med topkarakterer efter at have haft mulighed for at bruge en særlig tid med sin mor, som også døde som en kristen, blot kort tid før Birgit var færdig med uddannelsen dette forår.
Efterhånden som Birgit blev mere og mere hel indvendig, dukkede det bortadopterede barn igen op i hendes tanker.
– Jeg havde været angst i længe for at tage kontakt til personen, for jeg vidste ikke, om jeg kunne magte det, hvis der fulgte mange problemer med. Men jeg oplevede, at Gud mindede mig om, at det var ham, der skulle klare problemerne, smiler hun.
Birgit kommer i forskellige tværkirkelige fællesskaber i dag. For trekvart år siden bad hun sin kvindebedegruppe om at være med til at bede for genforening mellem hende og det bortadopterede barn.
– Bare 14 dage efter var der brev fra Canada, og jeg fandt ud af, at det var en datter ved navn Charlotte, jeg havde bortadopteret. Hun havde haft det rigtig godt og fået nogle gode forældre og har tre børn. Ligesom mig arbejder hun inden for social- og sundhed, bare som ergoterapeut, fortæller Birgit, som er taknemmelig for, hvordan Gud har vendt hendes skæbne. Den smukke, elegante gråhårede kvinde, som sidder over for mig, er utrolig vanskelig at se som narkoman eller kultmedlem, fordi Gud har helet hende på så mange områder.
– For 12 år siden følte jeg mig meget ældre end i dag. Jeg har fået så meget kærlighed ind i mit liv. Og jeg har seks børnebørn, fortæller Birgit og forklarer, hvordan Gud og troen på ham er anderledes end de andre livssyn, hun har prøvet.
– Kristendommen har givet mig identitet, ved at jeg er blevet indlemmet i Guds familie. Og så har jeg fået fred i min samvittighed, for når jeg bekender min synd, får jeg tilgivelse med det samme. Før havde jeg en konstant gnavende ufred af dårlig samvittighed, som var meget svær at rumme. Og så er Guds kærlighed så ubeskrivelig ren, smuk og betingelsesløs. Den kærlighed jeg, kendte før, var fuld af betingelser, krav og ofte seksuelt betonet.
– Jeg vakler ikke længere fra den ene sandhed til den anden, som en der ligger i et oprørt hav og prøver at holde fast i det ene redningsbælte efter det andet, fordi ingen af dem virkelig holder, når det kommer til stykket. Nu har jeg fået fast grund under fødderne. Jeg står på en klippe og den hedder Jesus, slår hun afslutningsvis helt fast.
