Katie opgav sin velstand
Katie Davis er 22 år og har nu givet en bog om sit arbejde i Uganda.
Som 19-årig forlod Katie sit velstående hjem i USA for at hjælpe fattige i Uganda med at få et ordentligt liv.
– I Uganda bor der 30 millioner, og kun en tredjedel af dem har rent vand.
Et forbløffende tal på 51 pct. tjener kun én dollar om dagen til at leve for og brødføde familien. Dette er ikke bare et tal men rigtige mennesker, fortæller Davis til The Christian Post.
– Det handler om at skabe himlen på jorden. Det, som Gud beder os alle om at gøre.
I sommeren 2007 gik hun rundt i Uganda og så børn i skolealderen sidde og tigge efter mad og arbejde i markerne. Hun blev så berørt, at hun besluttede sig for at hjælpe dem.
Davis bor i dag i Uganda og er leder af Amazima Ministries, der hjælper mere end 1600 børn og deres familier. De skaffer dem penge til mad, tøj, husleje, og underviser hver dag hundredevis i det kristne evangelium.
– Et glimt af Jesus i os, som kristne, kan ændre verden – én person ad gangen, siger hun.
Dem, der kender hende, siger, at hun er et forbillede på, hvad Gud kan gøre, hvis en person er villig til at opgive egoistiske behov og tjene andre i stedet.
– Gud kan virkelig bruge almindelige personer og lede dem til udsædvanlige ting, siger Katie, som nu har skrevet en bog Kisses from Katie om sine oplevelser.
– Jeg skrev bogen i håb om, at læseren ved at le og græde sammen med min familie vil blive opmuntret af, at Gud bruger fejlfulde mennesker til at ændre verden. Hvis han kan bruge mig, kan han bruge dig.
Mere på: www.amazima.org