– Folk begyndte at tale godt om os

Jesper Iversen er ungdomskonsulent i Københavns IMU. Et ungdomsarbejde som for 3 år siden var ved at dø ud, men som i dag vokser både på indre og ydre fronter.Fra 25 til 100 medlemmer på 3 år. Det er alligevel noget af en vækst. Men for IMU-konsulent i København, Jesper Iversen, er det ikke det største.

– Det gør en forskel, når Jesus ikke længere bare er noget, vi går til, eller en hobby, siger Iversen, som er ungdomskonsulent i IMU København.

– Langt federe end at vi er hundrede, er væksten på de indre linier, forklarer Iversen, som han hedder i daglig tale.
Han har været Ungdomskonsulent i Indre Missions Ungdom siden 1999.
– Fordi Gud kaldede mig til det. Jeg havde en periode som teenager og ung, hvor jeg ikke troede, at jeg havde evnerne til det, men efter at Gud lokkede mig til at blive missionærmedhjælper, blev jeg klar over, hvad jeg ville, forklarer han.

Nej, ikke Sjælland!

Iversen har både været IMUkonsulent på Sydsjælland og Øerne, og han har også haft en periode i Vestjylland. En dag foreslog hans chef, at næste sted skulle være København.
– Min første reaktion var ”Nej, ikke Sjælland igen”, men efter noget eftertanke og bøn ændrede det sig, og jeg fik en nød for IMUerne i København, forklarer han.
På det tidspunkt sad der omkring 25 mere eller mindre modløse IMUere tilbage i to foreninger i Københavnsområdet. Og de havde fået et lidt halv- dårligt ry, så IMUere, som kom til byen, valgte andre steder at komme, eller stoppede helt i kristne fællesskaber.

Lyn-forandring

Men så skete der noget. Iversen flyttede til byen og begyndte at lægge kræfter i, sammen med to andre brændende medarbejdere.
– Jeg er ikke tvivl om, at det er Gud, der gjorde det, men vi fik lov til at være redskaber. De trætte IMUere, som sad tilbage, mødte nogen, som ville være der for dem, og som troede på dem, og så fik vi sat os et mål.
IMU i København besluttede sig for, at de ville være kendt som de bibellæsende unge.
– Vi besluttede os for, at vi ville være nogen, som læste i bogen, snakkede om Jesus og var ærlige om vores liv. Der skulle være plads til, at man kunne dukke op og sige ”Her er jeg!” At det var bedre at sige noget forkert til bibelstudie end ikke at sige noget, forklarer Iversen og var forundret over forvandlingen.
– Jeg har aldrig set nogen forandre sig så hurtigt. Som en blomst, der bare folder sig ud. Wow, her var der noget, som de virkelig tog til sig og gjorde til deres. Det betyder noget, når Jesus ikke længere bare er en hobby eller noget, vi går til, forklarer han og understreger en anden vigtig faktor:
– Nogle ældre vestjyder var blevet ved med at be’ om, at det her måtte ske.

Fra 0 til 50

Der gik ikke så længe, før den indre vækst i IMU fik ydre konsekvenser.
– Pludselig begyndte folk at tale godt om IMU i København. Og nogle vestjyder, som jeg havde snakket med, da jeg boede i Jylland, besluttede sig for at tage herover i stedet for at flytte til Aarhus.
De tilflyttede vestjyder begyndte en ny IMU på Frederiksberg, en IMU, som i dag har omkring 50 på adresselisten.
En af dem er Malene Camilla Larsen, som er 19 år og i lære som konditor.
– Jeg er vokset op som kristen, men flyttede allerede hjemmefra som 16-årig. Jeg havde meget travlt og arbejdede om natten, så jeg havde svært ved at finde tid til IMU. Men for et år siden begyndte jeg i Frederiksberg IMU, fortæller hun.

Lyst til at være der

– En af grundene til, at jeg blev ved med at komme, er, at menneskerne der er ekstremt åbne. De virker interesserede i, hvem jeg er, og hvad jeg laver. Selvom jeg er ordblind og ikke kender Bibelen så godt, får jeg også tit noget ud af det, der bliver sagt, fortsætter hun.
Malene mener, at den store vækst skyldes, at folk hører om IMU og får lyst til at være der.
Iversen fortæller, at netop Frederiksberg IMU voksede så meget, at de gjorde en ekstra indsats for, at folk ikke skulle føle sig overset. Til hvert møde har foreningen et punkt, der hedder to-og-to, hvor alle de unge snakker sammen i par og spørger til hinanden og også be’r for hinanden.
– De ville undgå, at folk kunne risikere at komme og gå igen, uden at nogen så dem. Så var de i det mindste, hvis alt gik galt, blevet set og hørt af én person. Det er så op til den enkelte, hvor meget man fortæller om sit liv.

Over halvdelen af de nytilkomne i IMU København kommer i forvejen fra indre missionsk baggrund. Det var da også en af opgaverne, som Iversen fik ved jobbets begyndelse. At skabe en rummelig IMU, hvor der er plads til de IMUere, der flytter til byen. Og Iversen er ikke flov over det.
– Før tror jeg, at mange forældre var frustrerede over, at deres unge flyttede til København uden at komme med i et kristent fællesskab.