Min ’perfekte’ patchwork familie

Jeg var lige blevet gift – for anden gang – og nu skulle min nye mand og jeg samle min familie på ny. Lettere sagt end gjort… ”I er vel nok modige,” lød det bifaldende fra en god bekendt i anledning af vores bryllup i 2007. Og ja, det var vi virkelig. Vi vovede at stifte en ny familie bestående af mine tre børn (13, 16 og 17 år), mig, hvis mand var død, og Engelbert, min nye mand. Vi har tit tænkt tilbage på denne kommentar. Men vi har bestået ildprøven, og alt har været umagen værd…
Bryllup, hvedebrødsdage og sommerferie fulgte hurtigt efter hinanden. Efter ferien flyttede Engelbert så ind hos os, og vores samliv tog straks en stormende begyndelse. Min yngste datter forkyndte: ”Jeg kan ikke fordrage farven i mit værelse! Hvis det er meningen, at jeg skal sove der, så vil jeg selv have lov at vælge farve. Punktum!”
I disse dage havde jeg samtidig en underlig fornemmelse i mit ben. Det kriblede og brændte hele vejen ned, og benet føltes næsten som bedøvet. Alligevel ryddede og malede vi værelset. Jeg mindede mig selv om, at jeg i mit liv havde været ude for det, der var værre, hvor alt alligevel var endt godt.