Netanyahu til USA for at møde Obama om Iran
Hvad vil de sige til hinanden om Iran – er det store spørgsmål, der hænger ved mødet mellem statsminister Binyamin Netanyahu og præsident Barack Obama, når de mandag i Washington skal drøfte dette anliggende.Det er 9. gang de to mænd mødes efter deres tiltrædelse som regeringschef og statsoverhovede for et par år siden, og det bliver Netanyahus vigtigste rejse i hans lange karriere som ambassadør, politiker og nationale leder. I den israelske avis “Ha’aretz” er mødet betegnet som et “pokerspil ved Potomac” hvor temaet vil være, hvem der kan presse den anden til at angribe Irans atomanlæg.
Netanyahu vil foretrække at se den amerikanske supermagt – med dets store sortiment af militær styrke – pulverisere Irans atomprojekt. For sin del vil Obama foretrække, hvis der skal foretages et angreb, at det bliver Israel, som gør det, mens USA så senere kan “bringe orden” i Mellemøsten.
I tre år har Netanyahu forberedt sig på denne stund. Det er lykkedes ham at vende op og ned på USA’s politiske agenda – fra at have “Palestina” øverst på dagsordenen til at få Iran som første prioritet.
Der er gode chancer for, at mødet mellem de to statsmænd bliver deres bedste. Til trods for deres meningsforskelle om Iran, og til trods for, at der ikke er opstået god kemi endsige et personligt venskab mellem dem, er de begge interesseret i, at mødet vil udstråle enighed, harmoni og samklang.
Valgmatematik
For Obama er det et enkelt spørgsmål om valgmatematik. Der er otte måneder til præsidentvalget, og han vil gøre alt for at vise sit venskab og støtte over for Israel. Obama behøver de jødiske stemmer og donorer. I november 2010 fik han 78 procent af de jødiske stemmer, men denne gang har meningsmålingerne vist misfornøjelse hos en stor del af de jødiske vælgere.
Det generer Obamas valgkampagne, at den jødiske tilslutning blandt republikanere er steget fra 20 procent i 2008 til 29 procent i 2011, samtidig med at den jødiske stemmeafgivning for demokraterne er faldet fra 72 procent i 2008 til 65 procent i 2011.
Netanyahu har udnyttet Obamas republikanske rivaler, som har truet med at gøre Iran til et centralt anliggende ved primærvalgene og tvunget Obama i defensiven.
Hertil kommer opstandene under “den arabiske vår”, som har gjort Israel til en ø af stabilitet i Mellemøsten sammenlignet med opløsningen i arabiske lande. For at prøve at udmanøvrere Iran, Tyrkiet og Egypten har Netanyahu udfoldet store bestræbelser på at skabe en “udkants”-alliance med Cypern, Bulgarien, Grækenland, Azerbaijan og Uganda.
Klummeskriveren Yossi Verter skriver i “Ha’aretz”, at Netanyahu vil anmode Obama om at angribe Irans atomanlæg, eller i hvert fald at fremsætte en troværdig trussel om dette.
– Hvis Obama afviser ham, vil Netanyahu – der har udtalt sig om sin ensomhed som leder – forlade Det hvide Hus som den ensomste person i verden, skriver Verter.
Israelske ledere
Israelske ledere er stærkt delt om Israel skal angribe Iran i de kommende måneder. De er imidlertid enige om, at en flodbølge af modstridende amerikanske udtalelser om Irans atomprogram har undermineret bestræbelserne på at øge presset mod Teheran.
En fremtrædende israelsk kilde siger, at disse modsigelser har fået Iran til at tro, at der ikke er nogen reel fare for et angreb på dets atomanlæg – og derfor ikke er nogen grund til at standse det.
– Teheran vil misopfatte situationen og tro, at 2012 er gået tabt som året for en indsats fra det internationale samfund, og at dets atomprogram kan fortsætte som vanligt, siger denne kilde.
Det amerikanske luftvåbens øverstkommanderende, general Norton Schwartz, siger, at USA forbereder sig på forskellige militære scenario’er – og at man “ikke skal ønske sig at være i dette område”.
USA’s planer menes at omfatte muligheden af et fælles amerikansk-israelsk fremstød, som bl. a. kan tage form af optankning i luften af israelske kampfly på vej til mål i Iran.
Schwartz’ udtalelse er en af de klareste advarsler, Washington hidtil har fremsat over for Teheran.
Nu afventer man udfaldet af “Pokerspillet ved Potomac-floden”.
