Efterskoleliv – for mødre
Jeg havde med et lidt overbærende smil på læberne læst et par venners opslag på Facebook. De havde sendt et barn på efterskole, og det var hårdt for moren skrev de. Pludselig og lidt uventet stod jeg selv i samme situation.
Vi havde egentlig indstillet os på at vente til næste år, da en uventet og ideél mulighed dukkede op, og vi blev udfordret til at tage en hurtig beslutning. I løbet af tre dage havde vi overvejet, besøgt efterskolen og besluttet os vores ældste søn skulle af sted den følgende søndag. Og der, midt i alle de praktiske forberedelser, gik det op for mig, at jeg skulle give slip på mit barn. Jeg kunne ikke længere sørge for, at han kom op om morgen, lavede lektier, havde rent tøj på eller fortælle ham, at han brugte for meget hårvoks. Jeg kunne heller ikke sikre mig, at han spiste sundt og ikke brugte for mange penge på helt unødvendige indkøb.
De første dage fik jeg en klump i halsen, når jeg kom forbi det tomme værelse. Den næste kamel jeg måtte sluge, var den manglende kontakt. Travlt med sit nye liv, fandt min førstefødte det ikke videre nødvendigt at rapportere derhjemme, hvad han gik og lavede. Men så er der jo Facebook. Her var det faktisk muligt at få bekræftet, at han var i live. Jeg har været heldig at finde billeder af min søn kommenteret af diverse venner, et par videoklip fra hans efterskole og fotos fra en introtur.
Heldigvis sker det jo også, at han kommer hjem på weekend – med en stor taske vasketøj. Hvor fantastisk et privilegium det er at få lov at vaske tøjet! Målet er dog, at han på et eller andet tidspunkt skal være på skolen længe nok til, at han bliver nødt til selv at prøve kræfter med en vaskemaskine
(Er der nogen som ved, hvor længe det er?)
Selv om en weekend går alt for hurtigt, så er der lidt tid til en opdatering. Og stor var min overraskelse, da han den første weekend fortalte, at han havde lavet en aftale med sig selv. Han ville ikke spise slik i to måneder og kun chips og kage én gang om ugen. Hvad vi i flere år havde forsøgt at overbevise ham 
om (spis sundt), havde efterskolen klaret på kun fem dage. Hvad kan der så ikke nå at ske på et helt år!
Af Lisbeth Thomsen
Redaktionssekretær
