Giv blomster
Bøn er som at forære blomster til dem, man beder for – men ikke-troende kan ikke se dem.
Mine første naboer var tidligere gårdejere. En gammel kvinde, som sad i kørestol – og hendes mand. De var alletiders naboer, og jeg besøgte dem næsten hver dag, da jeg lige havde lært at gå… til tider flere gange om dagen. For de havde altid tid til at tale og lytte og gav mig også lov til at hjælpe med for eksempel at bage og andre spændende praktiske ting.
De fik mig til at føle mig velkommen, når jeg kom på besøg.
Jeg var især glad for det nærvær og rolige tempo, jeg oplevede der. Det var helt forskelligt fra stemningen i min egen dynamiske kunstnerfamilie, hvor det væltede ind og ud med alle slags mennesker mest åbne, livlige, kunstneriske og kreative.
Min familie boede dengang i et nybygget hus, og da blomsterne i mine forældres gartneranlagte have endelig et år for første gang blomstrede overdådigt, plukkede jeg samtlige blomster og forærede dem til nabokonen. Hun blev meget glad. Min mor var vist mindre begejstret…men skældte dog ikke ud.
I en del år af mit voksenliv har der også været perioder, hvor jeg har fokuseret så intenst på tro, bøn og Gud, at min familie, som ikke har det samme fokus, måske i stunder har følt, at jeg forærede lidt rigeligt væk. Bøn er jo faktisk som at forære blomster til dem, man beder for. Og jeg har også foræret min egen familie mange usynlige blomster. Når jeg dagligt gennem mange år har bedt i enrum for dem og de mange syge, jeg har mødt eller hørt om gennem årene.
Men hvis man ikke er troende, kan det være nemmere at se kærligheden i en buket blomster, en god samtale, en god middag, en fest, en gave eller en fælles oplevelse.
Det er sundt og godt at kende forskellige mennesker og lade sig inspirere af hinanden. Man bliver overrasket over de mange forskellige blomster, man kan modtage, når man forholder sig åbent og ikke dømmende over for andre. Svar, sammenfald, vækst og glæder opstår på mange uforudsete måder. Man kan møde eller finde lige netop det, man har brug for. Ofte hvor man mindst venter det.
Men under alle omstændigheder synes jeg, at det er godt at sige det med blomster begge slags.
Af Tina Varde
Freelance-journalist, Solrød Strand
