Kan du gætte, hvem jeg er?

Det er fastelavn på søndag. Synger du med på: ”Kan du gætte, hvem jeg er”?Når det er fastelavn, klæder børn og voksne sig ud, gemmer sig bag en maske, som kan være supermand, prinsessen, eller måske et klaver, som jeg oplevede for nogle år siden i min lokale kirke – hun vandt så konkurrencen om at være bedst udklædte!
Af Finn Kier-Hansen
Landsleder, Youth for Christ Danmark

I Brasilien gør de virkelig meget ud af udklædningen og fejringen af fastelavn med det verdenskendte Karneval i Rio de Janeiro. Det er stort, festligt og fornøjeligt, og hvem kunne ikke tænke sig at være med til sådan en fest?
Karneval, fastelavn og maskerne fjerner de skel, som mennesker er så gode til at skabe. Sociale skel, aldersskel, etniske skel, alle barrierne mellem mennesker udviskes, når udklædningen og masken kommer på. Man ser ikke længere rynkerne, slipset eller den mørke hud- og hårfarve.
Derfor er masker stadig populære. De gør os til noget andet, noget mere spændende, noget … som vi ikke er.

Mentalt maskebal

Da Johannes Døberen møder Jesus ved Jordanfloden, sker der noget sært. Johannes skynder sig at tage en maske på. Ikke i bogstavelig forstand, men billedligt talt finder han den maske, som skjuler Johannes Døberen, og i stedet viser Johannes Sølleren.
Johannes laver et kvikt, lille, mentalt maskebal, en fastelavns-fornedring, hvor han fremstiller sit selvbillede som en, der er alt for sølle, alt for ringe til at døbe Jesus.
I Jantelovens land er det nok ikke svært at identificere sig med Johannes. Vi opdrages til at sætte vores lys under en skæppe, til ikke at stikke hovedet for langt frem, til ikke at tro, at du er noget!
Jantelovens bud om, at du skal ikke tro, at du er noget, tvinger søllemasken ned over os. Kulturen skaber et mentalt maskebal, som er langt mere omfattende end Johannes Døberens lille lapsus.

Mentalt maskefald

Mødet mellem Johannes og Jesus er som maskeballets midnat – traditionen byder, at maskerne falder til midnat.
Det sker, da Jesus siger til Johannes: »… på den måde gør vi Guds vilje.«
Ordene trænger ind i Johannes’ tanker, helt ind bag facaden af søllehed, helt derind, hvor Guds ånd bevæger sig og bevæger os.
»… gør vi Guds vilje.« Ånden minder Johannes om, at vi er skabt til at gøre Guds vilje. Så masken falder. Sølleren forlader scenen, og døberen Johannes træder ud i floden, gør Guds vilje og døber Jesus.

Guds riges dagsgry

Maskeballets endeligt på bredden af Jordanfloden betyder, at Guds rige kommer gevaldig nær.
Ingen omkring Jordan-floden var den dag i tvivl: Gud kvitterer for maskefaldet med en himmelsk åbenbaring til både ører og øjne. Duen dukker op, og Guds røst lyder over menneskesønnen og skaberværket: »Det er godt nok godt, det her.«
Det fungerer på samme måde den dag i dag! Maskefald skaber rum for Guds rige, for at Guds vilje kan udfolde sig i dig og åbenbare sig for øjnene og ørerne af dine medmennesker.
Kan du gætte, hvem jeg er?
Holder du mentalt maskebal med dine medmennesker, som Johannes forsøgte sig over for Jesus?
Men hvorfor dog? Det er i hvert fald ikke Guds vilje.
Gud har skabt dig, fordi han glæder sig over at se dig smide masken, være dig selv og udfolde dine evner, så mennesker omkring dig ser Guds rige.
Gud behøver ikke gætte, han ved, hvem du er. Du behøver heller ikke gætte, for Guds Ånd ønsker at vise dig på vej.
Kunne den forestående fastetid blive en maskefaldsperiode for dig, som sikkert alt for længe har holdt maskebal og sunget ”kan du gætte hvem jeg er”, til du blev hæs i stemmen og sjælen.
Gud glæder sig til at lade stemmen lyde over dig liv: Dig er jeg fuldt ud tilfreds med.
God fastetid …