Linda mærkede Guds ildkugle brænde

Linda kunne ikke relatere til kirken og gled langsomt væk fra den. Men så viste Gud sig på en bemærkelsesværdig måde.Da Linda Rosenberg voksede op, havde hun svært ved at forholde sig til kirken, som hun kom i. Det sagde hende ikke rigtigt noget, og Gud virkede fjern – ligesom hendes far var det.

Gud gik fra at være en fjern Gud, som måske lyttede til Lindas bønner, til at være en nærværende og kærlig Gud. Det skete igennem ’kugler af ild’, som var en hel del større en den lille ”kugle af lys”, som hun her står bagved.

Lindas forældre var skilt, og mens hendes mor var kristen, var hendes far det ikke. Så hun og hendes søster bad meget om, at han måtte blive kristen.
– Jeg har altid set meget op til min far og har altid søgt hans anerkendelse og kærlighed, fortæller Linda, som netop er fyldt 30 år.
På trods af hendes forældres forskellige tro, har hun aldrig rigtig tvivlet på, at Gud findes.
Hun har nogle gange tænkt på, om forholdet til hendes far og Gud hang sammen. Udefra ligner de to i hvert fald hinanden – indtil der skete noget nyt.

Ingen kristne venner

Som teenager havde Linda ikke nogen kristne venner. Det gjorde, at hun langsomt trak sig væk fra en kristen livsstil, selvom troen på Gud stadigvæk var der.
– Gud var oppe i Himlen, og jeg var nede på jorden. Og så passede vi sådan lidt hver sit. Jeg forstod ikke relationen, Gud ville have med mig, eller måden, han talte til mig på, siger hun.
– Jeg har altid bedt meget om, at folk skulle komme til at tro, men jeg har ikke været et godt eksempel, fordi jeg har levet sådan, som mine ikke-kristne venner gjorde.
Som teenager blev hun, som alle andre, interesseret i drenge.
– Jeg blev hurtigt forelsket, og også i ”de forkerte”, så det fulgte der en masse smerte med, forklarer hun.
Hun endte med at blive kæreste med en fyr, som kom fra en hård opvækst. Han havde en masse ting at kæmpe med. Efter to år flyttede de sammen, men i løbet af forholdet udviklede han et stofmisbrug, som gjorde de næste tre år sværere og sværere.

Stoffer og ansvar

Hendes kæreste fik det værre og værre. Han mistede helt glæden og engagementet i livet og fik også en depression. Men han fortsatte med at tage stoffer. Imens stod Linda for alt arbejdet i huset, samtidig med at hun læste til pædagog.
– Han kunne dårligt nok komme ud af sengen. Og når han kom ud af sengen, var det for det meste for at tage ud og feste og tage stoffer, fortæller hun.
Forholdet til kæresten var også hårdt verbalt. De snakkede ikke særlig pænt til hinanden, og Linda blev langsomt brudt ned af den negative snak.
Især det sidste år af forholdet betegner hun som det værste i hendes liv. Hun bad forkæresten og hende selv, men det var ikke nogle særligt lange bønner:
– Jeg bad fx: ”Jeg beder om, at vi må blive lykkelige sammen”. Jeg bad aldrig om, at Guds vilje måtte ske, for et eller andet sted vidste jeg godt, at det ikke var Guds vilje, at vi skulle være sammen. Men det ville jeg ikke erkende, siger hun.
Til sidst måtte hun alligevel erkende, at det ikke var et sundt forhold. Hun flyttede i en anden lejlighed og stoppede forholdet.
– Han kunne på en måde godt forstå det, men det var rigtig hårdt, forklarer hun.

Profetisk forbøn viser Guds kærlighed

Hun startede med at komme i en frikirke på Frederiksberg i København, hvor hendes søster også kom.
– En dag spurgte min søster, om jeg ikke ville over til nogle mennesker for at blive bedt for. Og det kunne jo ikke skade, tænkte jeg.
Det var en mand og en kvinde, og de begyndte bare at bede, uden at jeg fortalte noget.
– Pludselig fik manden tårer i øjnene og begyndte at græde, mens han fortalte om, at Gud viste ham den smerte, jeg havde været igennem. Han sagde, at det aldrig var Guds mening, at jeg skulle gå igennem dette.
Linda kendte dem ikke og kunne ikke forstå, hvordan de vidste alt dette om hende.
– For første gang følte jeg Guds kæmpe, kæmpe kærlighed for mig. At han havde været med mig i alt det der.
De to forbedere forklarede blandt andet, at Gud ønskede en stærkere relation med hende.
– Jeg havde aldrig prøvet at få ord fra Gud før.
– Men så sagde kvinden til mig, at der ville ske noget om et par dage, som ville forandre mit liv. Og jeg tænkte bare ”okay!” men tænkte ikke videre over det.
Men det gjorde Linda allerede to dage senere…

Fire ildkugler

To dage senere ligger hun i sin seng og får en drøm. Hun ser sig selv svæve rundt i universet og ser stjernerne omkring sig.
– Ovenover mærker jeg Guds nærvær rigtig, rigtig stærkt. Jeg kan ikke se ham, men jeg ved bare, at han er der. Så kaster han fire ildkugler ned til mig, som cirkulerer omkring mig. Så siger han: ”Linda, grib dem!” Og jeg tænker: ”Arhh…de ser lidt for varme ud!”. Men han siger bare ”stol på mig og grib dem”.
Hun griber fast i ildkuglerne og hver gang hun gør det, bliver hun fyldt af en styrke, kraft og nærvær af Guds Ånd. Hun kan se, at der i horisonten er en slags mållinje. Gud siger, at hun skal kaste kuglerne derind, og hver gang hun gør det, bliver hun fyldt af fred og ny kraft.
– Det var en helt utrolig følelse, som jeg aldrig har følt før. Da jeg vågner, tænker jeg bare: Wow Gud, jeg ved ikke præcis, hvad du vil sige med det her, men det var fantastisk.

Guds blackout

Dagen efter lå hun igen og takkede Gud for det, han havde gjort dagen før. Pludselig fik hun et slags blackout:
– Men det blev ikke sort for mine øjne. Jeg var væk på en måde, men kunne godt registrere, hvad der skete omkring mig. Det var ret mærkeligt. Men jeg så et billede af mig selv stå på en lang gang, og så kom der sådan en kæmpe ildkugle rullende imod mig!
Ildkuglen ramte ind i Linda, og hun blev endnu engang fyldt af den samme fred og kraft, som hun havde oplevet i drømmen.
Da hun kom til sig selv igen, tænkte hun igen over, hvad det mon var, det skulle betyde. Men hun følte det også som en bekræftigelse fra Gud. Alligevel ville hun gerne have endnu en bekræftigelse og prøvede at komme i den tilstand igen. Men hun kunne ikke gøre det af sig selv.
– Jeg følte, at Gud sagde: ”Du skal arbejde med kristne mennesker.” Og det var jeg ikke så glad for, for jeg har altid haft sådan lidt en frygt for kristne mennesker. Jeg levede jo et liv, som ikke var ok, men jeg oplevede også lidt fordømmelse fra nogle af dem i kirken.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Endnu et blackout

Men hun kunne ikke finde nogle kristne job og delte frustrationen i sin cellegruppe. En fra gruppen fortalte hende om Youth With A Missions (YWAM) bibelskole.
– I det samme var der noget, som klikkede i mig. Jeg tænkte: Det skal jeg bare totalt meget, det dér, griner hun.
En dag ligger hun endnu engang i sin seng, og for anden gang i sit liv får hun et ”blackout”, hvor hun ser et stearinlys, som står og brænder i mørket. Det bøjer sig ned og tænder et andet stearinlys, som derefter tænder endnu et, og sådan fortsætter det i en slags dominoeffekt, indtil der er et hav af lys, som skinner mørket op.
Der er også en tunnel, hvor hun får et glimt af Paradis.
– Så hører jeg Gud sige: ”Et lys til at tænde de andre”, og så kommer jeg til mig selv igen. Jeg tænker med det samme, at jeg skal være med til at føre mennesker til Jesus.
Hun tog på bibelskolen et halvt år senere og har, efter flere store oplevelser med Gud, fået et nyt liv på mange områder.
Linda er lige nu en del af YWAM-teamet i København, hvor hun især brænder for undervisning, bøn og sjælesorg. Hele teamet arbejder med kirkeplantning og evangelisering, og de søger netop nu efter økonomisk støtte til arbejdet.
Linda vil arbejde for, at andre oplever den Gud, som hun selv har oplevet så overraskende og kraftfuldt.