Debat

En slags påskehilsen

At skulle ”forklare” Jesu lidelse og død rent teologisk får mig uvilkårligt til at fryse. Det kan minde mig om et vel funderet studium om Guds kærlighed, jeg som ung deltog i på min skole i USA. Vi fremlagde vore meget ”bibelske” studieresultater i et åbent samvær.
Men pludselig brød skolelederen ind. ”Vi kan ikke sidde og tale om Guds kærlighed på den måde”, sagde han, underforstået: teoretisk, teologisk, temasagligt med uberørte hjerter, hvorefter vort samvær fik en anden, opbyggelig drejning. Med andre ord: Teologi er ikke nok, hjertet – ”hjertelogien” – må med.
Hvem kan tale ret om korsfæstelsen? Jeg kan i hvert fald ikke. Og dog kan jeg med troens enfold få lov at sige, som andre har sagt før mig. Min teologi består kun af fire ord: Kristus døde for mig!
Højden, bredden, dybden og længden af Guds kærlighed i Kristus Jesus vil ingen kunne måle. Alligevel tror jeg på den. Jeg talte til en lokal skoleklasse engang om Joh. 3:16, som vi læste sammen. Jeg spurgte dem: ”Hvorfor tror I, at dette bibelord i Danmark bliver kaldt ”Den lille Bibel”? (I USA kaldte vi det ”The Gospel in a Nutshell”). En dreng gav et enkelt, godt svar: ”Jo”, sagde han, ”det er fordi det har det hele!”
God før-påske!
Jørn Nielsen,
H.C. Lumbyes Vej 159A,
4700 Næstved

Hvor svært kan det være…….?

For 2-3 år siden deltog jeg i et kirkeligt møde, hvor en dame – en meget troværdig dame – fortalte om sit lille barnebarn på 4 år. Hun fik selvfølgelig en kristen opdragelse, og man syntes nu ved påsketid at tiden var inde til at fortælle barnet om Jesus – hvordan han var opstået fra de døde. Hvortil den lille hurtigt svarede: ”Selvfølgelig opstod han fra graven. Han er jo Gud, så han kan ikke dø!”
Noget som kan være forfærdelig svært for rigtig mange voksne mennesker at forstå og tro på, er så indlysende logisk for en lille pige på 4 år.
Tenna Mikkelsen
Odderbækvej 13
7323 Give

Der er puls

Så længe der er liv, er der håb. Om hvad?, kunne man spørge. Om et nyt hjerte, en nyre eller et andet organ, hvis det, du har, ikke holder din tid ud.
Med jævne mellemrum bliver vi konfronteret med spørgsmålet? Har du taget stilling til organdonation -underforstået: har du tilmeldt dig donorregistret? Problemet for en kristen er meget enkelt, synes jeg. Med et ”JA, det har jeg”, udstiller jeg min tvivl til Guds omsorg for mig. Bønnen, ”fri os fra det onde”, bliver uden mening, hvis jeg ikke tror på, hvad jeg beder Gud om.
Så længe der er liv, altså puls og hjerteslag, er der (evigheds)håb for personen, vil jeg mene.
Da min bror skulle dø, fik jeg en stærk tilskyndelse til at bede for hans sjæls frelse. Jeg skulle være Carsten i hans sted. Den situation ville jeg ikke have stået i, hvis han var blevet kørt bort, medens der endnu var liv i ham.
Som familie eller pårørende har man pligt til, og ansvar for, at man bærer sig rigtigt ad, når hjernedøden indtræffer så pludseligt, og når personen ikke har givet sin tilladelse til at lade sig bruge som organdonor.
Knud Held-Hansen,
Juelsparken 2, 2.tv.,
9210 Aalborg SØ

Ulvetider

Under overskriften ”Ulven kommer” skrev jeg 1.3. et indlæg. Det har affødt en del reaktioner.
Men én skriver, at jeg misbruger ”Fader Vor” og dermed, at jeg drager Vorherre ind i sagen. Intet kan være mere forkert. Det er Vorherre, der ved skabelsen drager mig og alle andre mennesker ind i sagen, idet vi skulle herske (vogte) over alle andre skabninger (1.Mos.1,26). Men syndefaldet kom, og alt forandredes, og verden kom i djævelens vold (Luk.4,6).
Når man ser ulvens gerning, burde man ikke være i tvivl om, at det er ondt. Paulus siger, at hele skabningen tilsammen sukker i veer og længes efter genoprettelsen ved Jesu genkomst (Rom.8,19-23; Es.11,6-9).
Det bør uden hensyn til EUs ordinationer være enhver jægers pligt at skyde enhver ulv, der optræder på dansk jord. Vil man se en ulv, bør det være i zoologisk have.
– Gud bruger fire grusomme straffedomme: Sværd, hunger, rovdyr og pest (Ezekiel14,21). Sværd: vore unge dræbes i krig i fjerne lande, og knivstikkeri hører til dagen orden i Danmark, og 15.000 børn dræbes i moders liv om året. Hunger: sult mange steder, krisen kradser, hver dag hører man politikernes rådvilde fægteri, og mange småkårshjem er truet. Rovdyr: nu kom ulven. Pesten: ja, pesten mangler – eller gør den?
Jørgen D. Grønbæk,
Holstebrovej 65,
7800 Skive.
(Forkortet, red.)