Venstre sidebanner eksempel

FOR KVINDER
Uundværlig kakao

Jeg skulle være færdig med en artikel til et ugeblad, og køleskabet var mildt sagt ved at være tomt. Derfor spurgte jeg min teenagesøn, om han ikke lige kunne købe noget mælk, pasta, gulerødder og rugbrød.
Det ville han gerne. Besynderligt nok uden nogen form for brok. Først tog han et bad, så klædte han sig fint på med de nye røde seler og ordnede hår. Så sendte han en sms til en ven, så de kunne hygge sig undervejs, mens han løste opgaven.
Da jeg gav ham penge til indkøb, sagde jeg ”Og så køb bare et eller andet, vi har brug for – for resten af pengene… Frugt for eksempel”, tilføjede jeg.
Meget lang tid senere vendte han tilbage. I selskab med en mindst ligeså velklædt ven…gosh hvor er de blevet store.
Min søn havde ikke brugt alle pengene. Udover det jeg havde bedt ham om at købe, havde han også fundet det, vi havde brug for. Han havde investeret i to liter kakaomælk. Den ene liter havde drengene allerede drukket. De havde delt den nede ved centret.
Jeg fik grineflip – og måtte lige ind og ringe og fortælle min mor det…Hun grinte også. Det er nemlig sådan noget, der har det med at ske engang imellem, når de forskellige herrer i familien sendes på indkøb.
Kommunikation er en vanskelig kunst. Vi har det med at få blandet vore egne og andres opfattelser af virkeligheden ind i vor egen forståelse af, hvad andre siger, gør og mener. Eller vi har for travlt og misforstår hinanden.
For nylig skulle min mor have gæster. De skulle have laksemadder, og hun vidste, at de ikke brød sig om groft franskbrød. Så hun bad udtrykkeligt min far om at købe lyst franskbrød. Han kom hjem med et grovbrød – og blev sendt afsted for at købe et nyt. Denne gang valgte han at køre til en anden bager….og kom hjem med endnu et grovbrød. Endnu grovere end det første.
Måske var det derfor, min mor også grinede, da jeg fortalte om kakaomælken.

Min søn og jeg fik pasta med kylling og kakaomælk den aften. Og jeg er drengen dybt taknemmelig for den befriende latter, hans indkøbstur resulterede i.

Af Tina Varde
Freelance journalist