FOR KVINDER
Kan alternative behandlinger betale sig?

Der kommer stadig flere alternative behandlingsmetoder på markedet. Hvordan skal vi forholde os til dem – set ud fra et kristent synspunkt?Hvad enten du er på wellnessferie eller befinder dig i en skønhedssalon eller hos din praktiserende læge, vil du alle steder støde på tilbud med ”alternative” behandlingsmetoder, der lover sundhed, helbredelse og velvære. Og tilbuddene er mangfoldige: Akupunktur, aromaterapi, Ayurveda, Bachs Blomsterterapi, ædelstensterapi, Feng-Shui, åndeheling, homøopati, Reiki, Shiatsu, Qigong… Hvordan kan vi som kristne afgøre, hvad der er foreneligt med Bibelen, og hvad der ikke er?

Akupunktur kan funktionsmæssigt let lade sig forklare, men mange behandlere arbejder ud fra det taoistisk-buddhistiske verdensbillede. I modsætning hertil er den funktionelle akupunktur, som anvendes på rent anatomisk-videnskabelig basis.

Har jeg som et Guds barn frihed til at vælge alternative behandlingsmetoder – ud fra mundheldet om, at ”hovedsagen er, at det hjælper”? Eller skal jeg hellere for at være på den sikre side holde fingrene fra alt dette? Er der nogle principper, som i alt virvaret kan hjælpe mig med at finde ud af, hvad jeg uden betænkning kan sige ja til, og hvad jeg skal sige nej til?
Før man beskæftiger sig med de enkelte metoder, bør man være bevidst om, hvad der gør den alternative lægevidenskab så tiltrækkende. Der er mindst fire grunde, der taler for dens voksende popularitet:
Et helhedssyn på mennesket. Mens traditionel medicin først og fremmest ser på det syge organ og symptomerne her, betragtes mennesket inden for naturmedicinen som et hele – sådan ser det i det mindste ud. Terapeuten laver en udførlig anamnese, dvs. han lytter frem for alt. Det gør, at patienten har en følelse af, at ’her bliver jeg set og taget alvorligt’.
Tilsyneladende ingen bivirkninger. Mange mennesker er trætte af de endeløse indlægssedler i forbindelse med traditionelle medikamenter, hvor der står anført alle mulige bivirkninger. ’Tilbage til naturen’ er derfor den helt store trend, for ’alt naturligt er sundt’. Og det til trods for, at også naturlægemidler kan have bivirkninger og derfor hører hjemme i hænderne på fagfolk.
Løfter om indre fred. De alternative læge- og wellnessmetoder lover at genoprette legemlig, sjælelig og åndelig ligevægt og lede mennesket til indre fred og harmoni. Det er efterspurgt i vores ’udbrændte’ verden. Også moderne menneskers higen efter transcendens udnyttes i mange af de tilbudte metoder.
En snert af eksotik. I dag hører det så at sige til en ’hip livsstil’ at have mindst én buddha-statue stående i sin dagligstue samt nogle hinduistiske tempelflag hængende rundt omkring i huset. Det er in at være et spirituelt menneske.
Inden for den alternative lægevidenskab anvendes der kritikløst metoder, som er uforenelige med den kristne tro, da de er gennemsyrede af esoterisme og fjernøstlige religioner. Men bør man så af den grund straks afvise hele paletten?
I det følgende vil jeg hjælpe med at gennemskue metoderne og træffe gode beslutninger. Derudover vil jeg gå i dybden med enkelte af disse.

Gud har skabt naturen med dens helbredende kræfter og pålagt mennesket at gøre sig den underdanig (1. Mos. 1,28). Det betyder også at udnytte dens helbredende kræfter. Således har mennesket igennem århundreder ved iagttagelser og forsøg udviklet mange lægebehandlinger, som virker i samklang med skabelsesbestemmelsen.
Dertil hører viden om anvendelsen af lægeurter (phytoterapi). Ved phytoterapi forstås slet og ret behandling med plantestoffer. Anvendelsen af lægeurter har altid spillet en central rolle i folkemedicin samt i klostermedicin. Hvor man tidligere hovedsageligt bestemte planternes virkning ved at prøve sig frem, bliver de i dag testet og dokumenteret analytisk. Nogle af disse anerkendte planter er gode, velkendte produkter fra husholdningen, og her vil man finde tilføjelsen ’traditionelt anvendt’.
Phytoterapien omfatter alt lige fra teer, omslag, bade og inhalationer til industrielt fremstillede phytofarmaka.

Naturlægemidler virker på en måde, som kan kontrolleres naturvidenskabeligt og er i vores kulturkreds udviklet uden religiøs indflydelse udefra. Andre metoder er ganske vist opstået i en fremmed kulturkreds, men de kan anvendes uden relation til denne, da også de hviler på naturvidenskabelige principper. Som eksempel herpå kan nævnes akupunktur.
Ved akupunktur bliver der stukket nåle ind i huden på nøje fastlagte punkter. De fleste af punkterne ligger i et forløb af såkaldte meridianer. Meridianer er i kinesisk optik baner, hvor livsenergien – kaldet Qi – flyder. Forestillingen om meridianer opstod ved, at patienterne, når de blev stukket bestemte steder på kroppen, talte om en ”elektrisk følelse”, som strålede ud i en bestemt retning. Da de angivne forløb hos de forskellige patienter altid var ens, fastlagde man meridianerne på basis heraf.
Dog er det, der føltes og blev benævnt som ”energi”, ikke en eller anden ominøs (faretruende, red.) livsenergi, men den effekt, som man også får, når man banker på ”musikeralbuen”. Meridianforløbene svarer nøjagtigt til nervebaner og lignende. Disse strukturer kendte kineserne ikke, for hos dem var obduktion og dissektion tabu.
Ved akupunktur pirres bestemte nerve-, kar- og muskelendepunkter i huden. Derved kan man hæmme fornemmelsen af smerte i hjernen og påvirke hormonsystemet og immunsystemet. Jeg plejer at sammenligne denne pirringsproces af nerven med en piberenser. Som umiddelbar reaktion sættes nervens ledningsevne op, og dermed forbedres blod- og lymfekredsløbet.
Selvom akupunktur altså rent funktionsmæssigt let lader sig forklare, kan jeg dog alligevel ikke ubetinget anbefale det til kristne. Talrige behandlere arbejder ud fra det taoistisk-buddhistiske verdensbillede. De vil gennem nålene lede ren kosmisk energi ind i den, der søger hjælp, og udlede dårlig energi derigennem. Dette sker i overensstemmelse med målet i Qigong. Ved denne kinesiske form for akupunktur åbner man for indstrømninger, som man som kristen må sige nej til. I modsætning hertil er den såkaldt funktionelle akupunktur, som anvendes på rent anatomisk-videnskabelig basis, en overordentlig virksom proces, som absolut er forenelig med den kristne tro.

Udviklingen går mange steder i retning af metoder, som ikke hviler på kristne, religiøs-filosofiske verdensanskuelser. Ved mange af disse metoder drejer det sig mest af alt om ”svingninger” og ”energier”, og ingen ved helt præcis, hvad det faktisk går ud på. Målet er at lede en guddommelig eller kosmisk energi og drage nytte af den. Denne såkaldt guddommelige energi er en ominøs, upersonlig kraftkilde. I modsætning hertil står kristnes personlige forhold til Gud.
Disse esoteriske metoder blev som regel formidlet til deres grundlæggere gennem såkaldte åndeførere. Åndeførere er ikke mennesker af kød og blod, men åndelige væsner. Også i Bibelen støder vi på engle. Men vi finder ligeledes faldne engle, som forsøger at rive flest mulige mennesker med sig i fordærv. Spørgsmålet er nu: Er disse åndeførere Guds engle, eller er de faldne engle?
Der er noget, der taler for, at det drejer sig om faldne engle. For menneskene kan kalde på disse åndelige væsner, når det passer dem. (Det er i det mindste det, de får at vide af det åndelige væsen.) Hvis det var muligt med Guds engle, ville Gud være til at manipulere med! Interessant nok henviser grundlæggeren af antroposofien, Rudolf Steiner, indtrængende til, at man på forhånd afklarer med de åndelige væsner, om de nu også vil én det godt. Men hør lige: Hvis jeg spørger et åndeligt væsen, om det har noget godt eller skidt for med mig, hvorfor skulle så netop den, som Jesus betegner som ”løgnens far”, give mig et ærligt svar?! Så pas på: Bag ved mange ”naturlæge-” og ”wellness-” metoder gemmer sig Guds fjende selv, og han har kun ét mål: at ødelægge os.

Mange steder støder man på den buddhistisk-hinduistiske forestilling om reinkarnation og karma. Disse begreber siger, at mennesket genfødes i forskellige liv, hvor han skal bøde for fejl begået i det foregående liv. Mennesket bliver genfødt, indtil han fører et fejlfrit liv og dermed har guddommeliggjort sig. Så kan han forsvinde op i det store guddommelige, i nirvana.
For at finde ud af, på hvilket reinkarnationstrin man befinder sig, anvendes bevidsthedsudvidende metoder som mantraer og mandalaer. Samtidig er formålet med disse metoder at blive indvortes tømt ud, dvs. følelsesløs, for ifølge denne teori begår mennesket de fleste fejl på grund af følelser.
Tanken om selvforløsning eller selvguddommeliggørelse er et aspekt, som er uforeneligt med den kristne tro. Hvorfor døde Jesus på korset for os, hvis vi kan forløse os selv?

Bachs Blomsterterapi er grundlagt af Edward Bach. Han var af den overbevisning, at sjælen er guddommelig, og sygdomme opstår, når sjælen ikke får sin vilje.

Mange metoder er også populære blandt kristne, men undergraver dog på subtil vis den kristne tro. Et eksempel herpå er Bachs Blomster. Ved Bachs Blomsterterapi drejer det sig i sin inderste substans ikke om fysiske lidelser. Den opfatter snarere sig selv som karakterterapi, hvis mål er ”sjælens renhed”. Ifølge grundlæggeren Edward Bach er sjælen guddommelig, og sygdomme opstår, når sjælen ikke får sin vilje. Det står i skarp kontrast til Jesu udsagn om, at det, der kommer ud af det indre af et menneske, er ”urent” (Matt. 15, 18-20).
Også Edward Bach har fået sin Bachs Blomstermetode formidlet gennem åndeførere. Ved høsten spiller den astrologiske konstellation en rolle. Når blomsterne skal plukkes, må cellevæggene ikke beskadiges.
(Derimod er ødelæggelse af cellevæggene i forbindelse med phytoterapi en nødvendighed, da planternes virksomme stoffer først derved kan frigøres.) Efterfølgende stilles blomsterne på gammel shamanistisk manér i solen i en krystalvase med frisk kildevand, indtil planternes sjæl er gået over i vandet – ”sjælen” vel at mærke, ikke noget biologisk virksomt stof på stoflig basis. Af dette sjælevand blandes nu én dråbe med 240 dråber vand eller alkohol, og det betegnes koncentrat-flaske. Af denne fortynding indtages to dråber i et glas vand i løbet dagen. Ved indtagelsen skal der udtales bestemte ”kraftformler”, som kan anses som en form for selvsuggestion. De udtrykker, hvad man i fremtiden vil gøre anderledes.
De egenskaber, som Bachs Blomsterterapi skal bringe frem i mennesket, svarer praktisk talt præcist til den Åndens frugt, der er beskrevet i Bibelen (Gal. 5, 22-23). Forskellen er blot, at man hos Bach ikke behøver Guds nåde, men tilbydes en i ordets bogstaveligste forstand ”flaskens ånd”.
Også Bachs Blomsterterapi formidler læren: ”Mennesket kan frelse sig selv.”

Navnet betyder ordret oversat ’guddommelig energi’. Det drejer sig om helbredelse ved håndspålæggelse. En munk ved klosterskolen i Kyoto i Japan var den første til at praktisere denne metode. Han ville finde ud af, hvilken kraft Jesus helbredte med, og hvordan man kunne bruge denne kraft til at tjene med. Efter ugelang faste fik han den guddommelige inspiration gennem en åbenbaring og de indiske sanskrit-skrifter. Men hvad kan sanskrit-skrifterne (de hellige skrifter, hvor den gamle buddhisme blandes med det nyere Indiens hinduisme) fortælle om Jesu virke?
Forestillingen bag denne metode er, at reiki-giveren ved håndspålæggelse kanaliserer den ”universelle livskraft” eller ”kosmiske energi” gennem sin krop og overfører den til reiki-modtageren. Der skal energien flyde hen til sygdomsansamlingerne og løse op for blokeringer i organismen. Alt efter sygdommens art lægger man hænderne på bestemte steder af kroppen, som man får påvist ud fra en overnaturlig kilde.
Selvom der findes reiki-kursustilbud i hobetal, er det ikke enhver beskåret at lære reiki. Kun en reiki-mester kan give det videre til eleverne i en rituel tretrins-indvielsesproces. Det foregår ved, at mesteren lægger hænderne på sin elev og leder den universelle, kosmiske energi ind i elevens krop, hvor den forsegles for fremover altid at være til rådighed. Enhver reiki-mester får tildelt en såkaldt åndelig fører. For overhovedet at komme i betragtning til en sådan åndelig fører, arbejdes der først og fremmest med bevidsthedsudvidende meditationsteknikker.
Alene den kendsgerning, at det kun er mennesker, der ud fra et kristent synspunkt er besat af dæmoner, der kan videregive reiki, viser, at metoden er uacceptabel for kristne.
”Men lægger kristne ikke også hænder på hinanden?” er der måske mange, der spørger. ”Står det ikke oven i købet i Bibelen?” Jo, i Bibelen opfordres vi til at bede for hinanden og lægge hænderne på den anden. Men det har ikke noget at gøre med en energi, der kan ledes. Vi beder til Bibelens Treenige Gud, og hans Hellige Ånd, som bor i os, kan ikke ledes af os. Hverken gennem overtalelsesformler eller andre ritualer. Ethvert forsøg på at manipulere Helligånden og påtvinge den vores vilje er syndigt og fører så afgjort ikke til helbredelse.

”I skal ikke dø. I skal blive guddommelige!” Lyder dette løfte på en eller anden måde bekendt? Allerede slangen i Paradiset lovede Eva: ”I bliver som Gud”. Men den fortav grænseoverskridelsens høje pris, nemlig den åndelige død. Og på samme måde som slangen forfalsker Guds ord (”har Gud ikke sagt…?”), således citeres også Bibelen i mange esoteriske skrifter – men altid fordrejet.
Jeg bliver ofte spurgt: ”Hvilke følger har det, når kristne indlader sig på esoteriske metoder?” Det kan der være store forskelle på. For det meste afspiller de sig på det åndelige-sjælelige plan. En sjælesørger har engang sammenlignet det med eventyret Rumleskaft: Først går alt godt og ser nemt og problemfrit ud. Men pludselig, da barnet er kommet til verden, og kvinden helt har glemt, hvem hun skal takke for det hele, får hun den store regning præsenteret… og ”hjælperen” viser sit sande væsen. Gud advarer os udtrykkeligt i sit ord om diverse grænseoverskridelser, for han ved, at vi i sidste ende vil tage skade. Og dog giver han os frihed til selv at afgøre, om vi vil blive hos ham eller gå egne veje.

Gud elsker os og vil os det bedste. Derfor er det kun til vores fordel, når vi med åbent hjerte beder ham: ”Vis mig, når der er noget i mit liv, der ikke er i orden.” Hvis vi derfor har det indtryk, at vi skal opgive en sag, der står os nær, er jeg overbevist om, at den velsignelse, der tilkommer os ved at give afkald, mangefold overgår smerten ved at opgive sagen.
Nu er der ingen grund til at blive alt for bange og forsigtig, og der gemmer sig heller ikke en dæmon bag ved enhver terapeut. Men skærp sanserne for og vær på vagt overfor, at der faktisk er dæmoniske indvirkninger, og at man uden tvivl ved bestemte behandlingsmetoder let kan blive ”indfanget”.
Blandt de mennesker, som jeg møder i min klinik, er der mange, som har sår efter sådanne erfaringer. Men igen og igen oplever vi, at Gud er stærkere end alle bindinger og allerede har besejret fjenden; ”… han, som er i jer, er større end han, som er i verden” (1. Joh. 4,4). Hvis vi som Guds børn er fanget i esoteriske behandlingsmetoders snare, kan vi vende tilbage til Gud i vished om, at ”hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed (1. Joh. 1,9).
Af Monika Dörflinger

Monika Dörflingr er fysioterapeut, naturlæge og fitnessinstruktør. Hun har udgivet bogen ”Wege der Heilung? Alternative Diagnose- und Therapieverfahren aus christlicher Sicht” på forlaget D&D Medier.