At vælge til og fra

Vi lever i en tidsalder, hvor det handler mere om at vælge fra end at vælge til.
Før i tiden skulle man aktivt vælge til, hvis man ville have selskab eller underholdning. Folk kunne kun få fat på én på fastnettelefonen derhjemme, og ellers ikke. Tv-kanalerne sendte kun om aftenen, og resten af tiden nød vi synet af DRs hyggelige pauseur i én skærmfarve.

For at finde ro og fordybelse i disse tider skal man vælge fra. Fx sætte telefonen på lydløs, fjerne popop-funktionen på computeren, når der kommer en ny mail i indbakken, modstå at logge ind på Facebook, slukke tv’et der sender døgnet rundt, og sige nej til nogle af de talrige aktiviteter, som man bliver indbudt til af venner, familie og gennem medierne.

Jeg har flere gange fået nok (ligesom nu med Facebook) og følt mig tvunget i knæ af talrige muligheder og forstyrrelser. Jeg stillede på et tidspunkt mit tv ned i kælderen i en uge, og det var fantastisk terapeutisk med roen (men skam også rart at få tv’et op igen!). I dag slukker jeg altid for lyden, når der er reklamer. (Har I forresten bemærket, hvordan lyden altid er højere på reklamer?).
Jeg siger med stor glæde og lettelse mere og mere fra, når venner, familie og kirken spørger efter min assistance eller deltagelse, hvor det ikke er altafgørende. Nogle ønsker om hjælp får et ja, men de fleste får et nej. I disse tider må jeg beskytte mig selv og tiden til min indre åndelige ro samt beskytte tiden med kæresten, vennerne og familien. Det nære, indre og langsomme gør mig til en mere tålmodig, gladere person.

Desuden har jeg fundet ud af, at verden ikke går under, når man siger nej til nogen; de spørger såmænd bare den næste. Lad sandheden sætte os fri, ikke arbejdsomheden.

Jeg er sikker på, Gud ønsker, at vi prioriterer tiden med ham først og derigennem får kræfterne til at arbejde for hans sag. Ikke omvendt.