Ny vækkelse i Sverige?

Jens Garnfeldt blev i forbindelse med de overraskende møder interviewet til Aftonbladet i Sverige. Her udråbte de ham til mirakelpastor. Jens Garnfeldt understreger, at ingen ejer det, som Gud vælger at gøre - man kan blot stille sig til rådighed. (Udklip fra Aftonbladet 5/8)
Jens Garnfeldt blev i forbindelse med de overraskende møder interviewet til Aftonbladet i Sverige. Her udråbte de ham til mirakelpastor. Jens Garnfeldt understreger, at ingen ejer det, som Gud vælger at gøre – man kan blot stille sig til rådighed. (Udklip fra Aftonbladet 5/8)

Den danske prædikant Jens Garnfeldt er efter en overraskende udvikling på Jesusfestivalen inviteret til at holde 10 ugers mødekampagne på den svenske Kanal 10.
– Jeg blev lige så overrasket, som dem, der sad nede i salen.

Sådan fortæller pastor og forkynder Jens Garnfeldt om sine to møder på Jesus-festivalen i Älmhult, Sverige.
Jesusfestivalen er en konference, som de seneste 15 år er blevet afviklet i samarbejde med den kristne svenske tv-station, Kanal 10.

Ud over det normale

Jens Garnfeldt skulle i år tale på de sidste to møder den første weekend i august.
– Om lørdagen skete der et eller andet ud over det normale for den slags møder. Mennesker kom under Guds Ånds påvirkning på en måde, som vi kun kender fra vækkelsesmøder.
– Om søndagen kom mennesker kørende langvejs fra, fordi de havde set det første møde på tv. Søndagsmødet eksploderede derefter fuldstændigt, forklarer Jens Garnfeldt, som sidenhen er blevet ringet op af mange svenske pastorer.

Dødeopvækkelser

Udover den store opmærksomhed blandt svenske kristne lagde Aftonbladet, som var med til møderne, også mærke til Jens Garnfeldt. Aftonbladet, som svarer til danske BT, skrev en artikel om Jens Garnfeldts vidnesbyrd om opvækkelse af døde.
– Jeg har ved Guds nåde fået lov til at opvække to mennesker fra de døde, det skal Gud have al æren for. Det syntes et sensationspræget medie som Aftonbladet selvfølgelig er opsigtsvækkende historie, forklarer han.

En folkevækkelse

På grund af de specielle møder på Jesusfestivalen har Kanal 10 valgt at holde en møderække i Citykirken i Älmhult i Sydsverige, hvor de også selv holder til. Samtidig skal møderne hver mandag til onsdag fra den 19. august og mindst ti uger frem sendes direkte på kanalen i både Norge, Sverige og Asien. Og hvis møderne udvikler sig som Jens Garnfeldt forventer, kan der snart blive brug for et større lokale.
– Hvis jeg skal tale om, hvad jeg tror, det er, så er Skandinavien klar til en folkevækkelse. Sådan en vækkelse tilhører ikke én person. Det er Guds værk, som vi kan vælge at stille os til rådighed for.